Kriminelle er begyndt at bruge sex, adgangskoder og telefonnumre til at skræmme dig til at betale løsepenge

Klumme: Sofistikerede afpresningsmails med informationer om din adgangskode eller dit telefonnummer er begyndt at pible frem. Her er tendenserne i fremtidens digitale personangreb og metoder til at undgå dem.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

“I will directly come to the point. I'm aware [fjernet af DKCERT] is your password. More importantly, I know about your secret and I have proof of your secret.”

Sådan indledes en afpresningsmail, som en række danskere modtog tidligere på sommeren.

Længere nede i mailen fortæller angriberen, at han har overtaget ofrets computer og benyttet det indbyggede kamera til at optage sekvenser, der viser vedkommende i færd med at se pornografisk materiale - og hvad der hører med i den forbindelse.

Hvis ofret ikke betaler en angivet sum, så trues der med offentliggørelse af de kompromitterende videoer.

Ofret, der modtog denne konkrete mail, henvendte sig til DKCERT, blandt andet fordi der var overensstemmelse med det password (som jeg har fjernet) og et password, som ofret tidligere har anvendt til sine konti.

Slår på de bløde punkter

De (næsten) matchende adgangskoder er typisk blevet opsamlet i forbindelse med data-brud på databaser med adgangskoder og koblet sammen med andre data om brugeren. Sådanne oplysninger kan købes for ganske få kroner på lyssky net-fora.

Afpresseren rammer på denne måde ofret på flere bløde områder med sine slag, og det kan få nogle til at betale den ønskede mængde bitcoin i løsepenge. Faktisk har jeg flere eksempler på, at det er sket.

Big data og analyse af store datamængder er altså på vej til at blive et vigtigt værktøj, som de kriminelle anvender i deres aktiviteter med at svindle penge fra uskyldige ofre. Hvilket, der er flere eksempler på.

Jeg har dit telefonnummer

Ovenstående forsøg på afpresning er nemlig ikke enestående, og der findes flere forskellige udgaver af personhenvendte udsendelser, eksempelvis, hvor de sidste fire cifre af ofrets telefonnummer er angivet.

Disse oplysninger er sandsynligvis opsamlet via sms-godkendelser og igen solgt videre på nettet. Men princippet er det samme.

Angriberen rykker tættere på sit offer gennem udnyttelse af informationer, der er samlet op på nettet og ved at stykke informationerne sammen på en ondskabsfuld måde.

Ved at samkøre data som bopæl, navn, seksuelle præferencer, datingvaner, adgangskoder eller telefonnumre bliver angrebet yderst personligt og presser ofret meget hårdt. Og det er desværre den tendens, som jeg forventer vil udvikle sig i fremtidens afpresningskampagner.

Og angrebene begrænser sig ikke til computeren. Telefonen vil i større omfang blive en vigtig angrebsplatform for de kriminelle, der forsøger afpresning.

Det kan du selv gøre

Du kan selvfølgelig ikke sikre dig mod at modtage en afpresningsmail i indbakken, men du kan tage forholdsregler mod de kriminelle.

Vi ved det selvfølgelig alle sammen, men desværre glemmer vi det ofte i hverdagens netbrug: Alle de data, der er lagt på nettet, kan genfindes og stykkes sammen på en måde, der ikke nødvendigvis afspejler sandheden.

Derfor skal du huske, at være kritisk i forhold til hvad du gør, og hvad du deler. Stol på din sunde fornuft.

Gode password-vaner er ligeledes et meget effektivt værktøj til god sikkerhed. Sørg altid for at dine adgangskoder er lange, gerne mere end 12 tegn. Du må ikke bruge den samme adgangskode til flere tjenester og anvend så to-faktossikkerhed alle de steder, det er muligt.

En krypteret tunnel via VPN giver også stærkere sikkerhed. En mulighed, der understøttes direkte i nogle browsere, i nogle antivirusprogrammer eller du kan købe tjenesten særskilt.

Tip: Sådan sparer du penge
Og så lige et tip til at spare penge: Du skal ikke betale én eneste krone til ondsindede kriminelle, der presser uskyldige ofre.

Dem kan du roligt beholde selv. Hvis du betaler, så ved den kriminelle, at der er mulighed for at hente endnu flere penge, hvilket er skruen uden ende.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Everllence

Embedded Software Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Digital forretningsanalytiker til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S