Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Videndeling er en forudsætning for fremskridt: Har vi en pligt til at dele med andre?

Klumme: Når man nu har opfundet noget vigtigt og betydningsfuldt, har man så en indbygget pligt til at dele det med andre?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Der findes mange knowledge management systemer. Og der findes mange, der ernærer sig som knowledge management-konsulenter. Men er knowledge management overhovedet noget, der bør sættes i system? Eller er det bare en del af det, at være menneske?

Hvis du spørger mig, så har vi med internettet og de dertil hørende video-tjenester skabt den absolut bedste platform til at dele viden.

Videndeling er noget, der er indbygget i os alle og noget, som bør være en del af alles kultur. Vi har lige siden homo sapiens været rigtig gode til at dele viden og er det fortsat.

Vi lever nemlig i en verden, hvor al viden er blevet stærkt demokratiseret af internettet, og alligevel så bliver vi faktisk mindre og mindre vidende.

Det er lige som om, at den gamle metier med at kunne udenadslære eller gå i mesterlære er gået fløjten, når nu man bare kan søge på den information eller den kunnen man leder efter. Vi er med andre ord blevet ”informations-magelige”.

Fire milliarder har adgang

En del af demokratiseringen sker i takt med internettets udbredelse.

Det vurderes, at cirka fire milliarder mennesker nu har adgang til internettet og i løbet af 2023 kommer de sidste cirka fire milliarder mennesker på.

Og når hele klodens befolkning har adgang til ideer og viden, så er det godt for hele menneskeheden.

Og så er vi også blevet ramt af såkaldte ”fake news”.

Med internettet har vi bygget platformen for at sprede viden. Men vi har også bygget platformen for at sprede misinformation.

Faktisk var en af grundideerne bag internettet, at forskerverdenen skulle kunne dele information globalt.

Internettet er med andre ord baseret på videnskabelig redelighed og dermed ikke bygget til at håndtere spredningen af falsk information.

Det er helt ok, at alle individer har deres egne meninger og holdninger. Men ingen har ret til deres egne fakta. Og ingen bør have ret til at sprede misinformation.

Hvis jeg skulle anbefale noget, så var det at tilskynde den personlige videnbegærlighed.

Tænk på at:

1) Alle du møder, ved noget du ikke ved.

2) Alle du møder, kan noget du ikke kan.

3) Ingen – og jeg mener virkelig ingen – kan alting.

Forventningerne

Og så er der det med forventningerne.

Jeg har gennem tiden været på rigtig mange typer af kurser og har altid haft lave forventninger til, hvad jeg kunne lære.

Ingen går nemlig på et kursus og bliver 100 procent reformeret. Men hvis du bare kan blive to procent bedre og lære en lille smule hver gang (som du ikke vidste i forvejen), så har det været tiden værd.

Hvis du spørger mig, så er al træning god træning. Det er bare om at have det rigtige ”mindset” og tilpasse sine forventninger.

Man har en indbygget borgerpligt til at dele det, man ved og det, man kan.

Faktisk er det hele forudsætningen for den menneskelige civilisation at vi kan dele kompleks information med rigtig mange mennesker samtidig.

Deling af information findes også i dyrernes verden, men kun på et rudimentært plan. For eksempel kan chimpanseflokke godt agere 50-60 stykker sammen, men ikke meget mere end det. Og når du ser ”sort sol”, så kan store fugleflokke tydeligvis interagere, men kun på et meget basalt niveau, a la hvilken vej flyver vi?

Alle mennesker – og særligt de unge - er selvfølgelig meget vigtige.

De skal drive samfundet videre, når vi andre går på pension.

Derfor er det i sagens natur kritisk, at de har de bedste forudsætninger herfor. Alle skal derfor – når de har muligheden – give deres viden og erfaringer videre til næste generation.

Gode ideer opstår i drømme

Husk også på, at de gode ideer ofte opstår i drømme. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor det forholder sig sådan?

Det er fordi vores rationale og dermed vores sunde fornuft slapper af. Gode (og rigtig dårlige) ideer opstår også i en brandert – der slapper vores rationale og fornuft nemlig også af.

Uanset hvad så er det meget væsentligt at få skrevet sine ideer ned, mens man kan huske dem.

Som regel foregår det om morgenen, hvor man er i en tilstand af halvt vågen og halvt drømmende. Og når du har fået en god ide, så skal du naturligvis dele den med hele verden.

Her kommer jeg til at tænke på public domain, offentligt ejendom.

Menneskets udvikling – og it-industriens for den sags skyld – er baseret på netop samarbejde og vidensdeling.

Mange af de teknologier og koncepter, som vi i dag benytter, er baseret på netop det faktum, at vi bliver bedre og bedre til at udnytte den viden, som vi allerede har.

Motoren i dette hedder samarbejde og metoden går ud på at sikre, at den der har behov for viden, også får adgang til netop viden.

Det grundlæggende i public domain er, at noget er offentlig ejendom.

Når noget er offentligt ejet, så er det enten fordi rettighederne er udløbet, mistet eller aldrig har været der. Public domain er et vidt begreb, der dækker både vores kultur (musik, film, bøger etc.), videnskab, software, madopskrifter osv. I nedenstående vil jeg dog beskæftige mig med det, der er relevant for it-verdenen.

Helt specifikt for it-verdenen er ”open source”-begrebet, hvor skaberen af eksempelvis Linux-kildekoden helt frasiger sig ophavsretten til sin kreation.

Og når talen falder på open source og de mange applikationer, som man kan downloade gratis fra de respektive app stores, så skal man sondre.

Sondringen står nemlig mellem, når man stiller sin kildekode frit tilgængelig (som i Linux’ tilfælde) eller når man stiller et færdig-kompileret (eksekverbart) program til rådighed.

Faktisk er al computer-software udviklet før 1974 helt uden copyright og dermed at betragte som public domain. Vidste du for eksempel, at klassiske spiltitler som Star Trek (det tekst-baserede spil), Spacewar og Maze War er public domain?

Og i den mere seriøse og moderne genre, så er titler som SQLite og SHA-3 kryptering også public domain.

Bliver ofte forvekslet

Public domain bliver ofte forvekslet med freeware, som er gratis software, men som stadig er beskyttet af copyright.

Hvis du anvender et af de mange antivirus programmer, foto-redigeringsværktøjer, browsere, kontor-pakker, musik-afspillere, email-klienter etc., så er der en god chance for, at disse er klassificeret som freeware og dermed er de gratis at benytte.

Public domain-software har derimod ingen copyright, ingen trademarks og ingen patenter. Og generelt ingen restriktioner for, hvordan softwaren anvendes.

Det forholder sig dog således, at al software per standard bliver beskyttet af copyright jf. Bern-konventionen.

Skaberen eller ophavsrettighedshaveren skal således fraskrive sig ejerskabet af sin software, før denne kan betragtes som offentlig ejendom.

Men når man nu har opfundet noget vigtigt og betydningsfuldt, har man så en indbygget pligt til at dele det med andre?

Al fremskridt som menneskeheden gør sig, er baseret på videnbegær og dermed opfindelser.

Men ville det være kontra-evolutionært at holde sine opfindelser for sig selv og kapitalisere på disse? Personligt har jeg ikke noget problem med at tjene penge. Hverken til mig selv eller til min virksomhed.

Hele grundlaget for at drive forretning er netop, at det skal være profitabelt. Uden en hvis pengestrøm, kan man ikke finansiere udvikling. Og har man ikke råd til at finansiere udvikling, ja så står udviklingen stille.

Man skal dog forstå, at menneskehedens udvikling er baseret på en skrøbelig balance mellem hvad der er ophavsmæssigt beskyttet, og hvad der er gratis.

Når jeg kalder balancen fra skrøbelig, så skal man også forstå, at hvis alle opfindelser drukner i copyright, patenter og lovgivning generelt, så ødelægger man hele ideen om offentligt fælleseje og dermed basis for at forbedre menneskehedens levevilkår. Al udvikling af både nye produkter og i kulturens verden er jo netop baseret på tidligere – og nogle gange dyrekøbte – erfaringer.

Faktisk er der ikke ret meget, der er blevet offentlig ejendom (bøger, film, sange, videnskabelige artikler etc.), siden man på det seneste har valgt at ophavsretsbeskytte mange ting, i meget lang tid. Altså med mindre man specifikt har gjort noget til offentlig ejendom fra starten.

Hvis du gerne vil læse mere om public domain, så kan jeg varmt anbefale at læse bogen ”The Public Domain – Enclosing the Commons of the Mind” af James Boyle. Bare søg på titlen – den kan downloades gratis fra flere steder.

Den er nemlig ægte offentlig ejendom.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.