Der skal tages kritisk stilling til, hvornår teknologien kan bruges, og hvornår den ikke skal bruges.
Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).
"Eleverne lærer ikke noget om teknologien, fordi de sidder med iPads i klasserne," siger hun og understreger, at der er behov for at komme væk fra den tankegang.
Derimod handler det om at tænke pædagogikken og teknologien sammen, lyder det fra ministeren.
Hun har formuleret fire forskellige indsatsområder i samarbejde med Jens Henrik Thulesen Dahl, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.
Den nye strategi skal ligge klar i sommeren 2019. Første spadestik til udarbejdelsen af den nye strategi blev taget 13 marts 2019, da undervisningsministeren udgav statuspublikationen “Digitalisering med omtanke og udsyn” ved Danmarks Læringsfestival.
Udgivelsen kom med intentionen om at skabe en bred debat i undervisningssektoren.
“Typisk tiltrækker teknologi først politisk opmærksomhed, når der opstår problemer. Men jeg vil gerne have, at politikerne engagere sig i udviklingen af det her område."
"Der skal være samme engagement, som når der bygges veje, broer og jernbaner, hvor man bliver nødt til at tænke langsigtet,” understreger hun.
Kombination af digitalt og analogt
Merete Riisager forklarer at læremidler som digitalt undervisningsmateriale, websider til undervisning og specikt software til eksempelvis matematik, er med til at bidrage til undervisningen på andre måder, end de traditionelle skolebøger.
"Digitale læremidler kan en masse, som bøgerne ikke kan. Men der er ikke noget belæg for at udfase det analoge materiale," forklarer ministeren, der ønsker en kombination af digitalt og analogt undervisningsmateriale.
"Jeg vil aldrig anbefale, at man går 100 procent digtitalt i skolerne, fordi forskningen stadig viser, at hjernen har behov for at hvile sig ved papir," tilføjer hun.
Jens Henrik Thulesen Dahl - der sammen med undervisningsministeren, har taget initiativ til en ny strategi - udtrykker en bekymring for brugen af teknologi i undervisningen.
Ved Danmarks Læringsfestival hørte han nogle elever forklare, at teknologien gør det lettere at lave lektier og hurtigere at løse opgaver.
"Det bekymrer mig, hvis man er på vej ind i en verden, hvor det ikke er børnenes hjerner, der løser opgaverne, men hvor det er computerens processer, der gør arbejdet. Det er den forkerte vej."
Danmark er langt fremme, når det drejer sig om en digitalisering af undervisning i skolen, og det stiller nogle krav til markedet for digitale undervisningsmidler, fortæller Merete Riisager.
"Der er behov for at have et levende marked, der består af både små og store spillere. Lærerne skal have mulighed for at påvirke valget af læremidler, så de ikke bare får udleveret en færdig pakke"
"Det vil nemlig indskrænke lærerens professionelle råderum, og det duer ikke," forklarer ministeren.
Teknologi som faglighed
Der skal i højere grad tages stilling til, hvordan digital teknologi har indflydelse på de unges liv, lyder det fra Merete Riisager.
"Det er ikke nok at stille en 3D-printer i lokalet og pege på den. Det lærer eleverne ikke ret meget af, som de kan bruge senere i livet," siger hun og tilføjer:
"Det handler om at diskutere teknologien og lære børn om den måde, hvorpå teknologi udvikler sig og hvilke præmisser, det stiller for deres liv."
Undervisningsministeren forklarer, at hvis eleverne lærer grundelementer af kodning, så kan det være med til at styrke deres digitale medborgerskab.
Derudover skal der også indtænkes alle de etiske overvejelser i forbindelse med teknologi
"Det er en vigtig læring for børn, at den måde man bygger teknologi på altid rummer en vilje og at den ikke er værdineutral."
Hun eksemplificerer ved at pege på sociale medier, som "udstiller individet meget direkte og giver brugerne dårlige rettigheder over deres egne data."
Helt på bar mark
Det gode børneliv er et af de fire indsatsområder, og netop dette tema er vigtigt at skabe debat omkring, mener ministeren.
"Dette er et felt, hvor vi i Danmark er helt på bar mark. Vi har næsten ikke arbejdet inden for dette område," siger hun.
Det store spørgsmål, inden for dette indsatsområde, er, hvordan teknologien påvirker børns kognitive evner.
"Dette felt hander meget om det analoge rum. Teknologi skal ikke bare fylde og forstyrre børnelivet. Vi skal kigge på, hvad der er af forskning, der kan fortælle om, hvad eksempelvis digitale medier gør ved børns søvn og sociale samvær i skolegården," siger Merete Riisager.
Jens Henrik Thulesen Dahl henviser til tysk forskning, der viser, at den afhængighed sociale medier kan skabe hos børn, kan have en effekt på deres evne til empati.
"Vi ved jo at de forskellige sociale medier har strategier, der skal fastholde brugerne på dem, og det skaber en reel bekymring."
Opsamling af information om elever
Teknologi på skolen handler ifølge Merete Riisager om og den digitale infrastruktur, der indebærer brugen af digitale værktøjer i undervisningen.
"Det er vigtigt at diskutere, hvad de her værktøjer skal kunne, og hvad vi forventer af dem. Derudover kommer der også spørgsmålet om dataetik," siger hun.
Det dataetiske spørgsmål handler blandt andet om, hvor meget information det er rimeligt at indsamle om eleverne.
Undervisningsministeren forventer, at den nye strategi er færdig til sommer, selvom hun ikke kan fastslå en dato. Det er ikke til at sige, om den kommer før eller efter det kommende folketingsvalg, men hun satser på, at det meste er bygget færdigt inden.
Hvad sker der, hvis du ikke sidder på ministerposten, når handslingsplanen er færdig?
"Jeg kan ikke forestille mig, at man ikke ville være interesseret i at videreføre det her meget grundlæggende arbejde omkring digitalisering. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide," afslutter hun.
Læs også:
