Undervisningsminister Merete Riisager (LA) slår alarm over udsigten til, at det meget store marked for digitalt undervisningsmateriale til de danske skoler kan blive domineret af relativt få leverandører.
Det sker efter, at KL og Deloitte i efteråret i en rapport fastslog, at markedet for digitale undervisningsmaterialer er stift og ufleksibelt.
Du finder hele denne rapport her: Bedre deling og effektivt indkøb af digitale læremidler i folkeskolen.
Den manglende fleksibilitet skyldes ikke mindst, at kommunerne ifølge rapporten typisk køber ind hos en enkelt eller ganske få leverandører, som kommunen typisk har en indkøbsaftale med - ofte af praktiske og økonomiske årsager.
Bekymrende udvikling
Og det er en tendens, som undervisningsministeren mener er 'bekymrende' og bør stoppes.
“Det er rigtigt vigtigt, at vi bevarer og udvikler diversiteten i læremidler, og at vi undgår at cementere og monopolgøre indkøbet af digitale læremidler. Og det cementerer og monopolgør netop markedet, hvis kommunerne indkøber centralt,” siger hun til Computerworld.
I rapporten fastslår KL og Deloitte, at kommunerne i stort omfang indgår aftaler om fælles-indkøb, hvor de samme læremidler købes til alle skoler i kommunen.
Flere af de store forlag - herunder Gyldendal, Clio og Alinea - har udviklet pakkeløsninger, der giver kommunerne mulighed for at købe adgang til deres fagportaler, som dækker alle skolens fag. Og det er noget, som mange kommuner i dag benytter sig af.
Ifølge Merete Riisager kan de centrale indkøb for det første føre til et marked med ganske få leverandører.
“Det fastfryser jo markedet. Og desuden vil det ødelægge lærernes metodefrihed, hvis de ikke har noget at vælge imellem,” siger hun.
Med ganske få læremidler tilgængelig for de enkelte lærere, kan der nemlig opstå det, som hun kalder for et ‘digital curicula.’
Herhjemme skal lærerne selv fastlægge læseplaner og lignende for eleverne og har i stort omfang metodefrihed til selv at vælge deres tilgang til de forskellige fag.
Men det kræver, at der er også er valgfrihed, når det gælder indkøb af læremidler.
“Får man et centraliseret indkøb af læremidler, så kan man jo ad bagvejen få en fastfrysning af det pædagogiske indhold. Derfor er det sindssygt vigttigt at skabe et levende og åbent marked,” siger Merete Riisager.
Der har tidligere været afsat en del penge til at stimulere netop markedet for digitale læringsmidler til skolerne.
I 2017 havde kommunerne mulighed for at få udbetalt penge fra en pulje på 45 millioner kroner, mens regeringen fra 2011 til 2015 afsatte i alt en halv milliard kroner til it i folkeskolen.
Mindre leverandører skal kunne være med
Disse penge har skullet sikre, at der kom gang i markeds-udviklingen, og at der overhovedet blev udviklet materiale.
I alt har kommunerne over de seneste fem år fået i alt omkring 350 millioner kroner til indkøb af de digitale læringsmidler.
“Men nu vi kommet ind i en fase, hvor der er behov for, at også mindre leverandører kan skubbe sig ind på markedet og udfordre det bestående. Og vi har i høj grad behov for, at kommunerne også kigger ud ad landet og finder ud ad, hvad der sker i andre lande,” siger Merete Riisager.
Hun nævner selv Israel, som et land, hvor der for tiden sker mange ting på udviklingssiden af digitalt undervisningsmateriale.
“De er hamrende dygtige på for eksempel naturfagsområdet, og de ressourcer, som de har lagt i at udvikle digitale læringsmidler på naturfagsområdet, er af en kaliber, som er helt ud over dansk kontekst.”
Ifølge undervisningsministeren er det oplagt for skolerne at kigge i denne retning.
“Vi kan jo vælge at sige, at ‘det vil vi også udvikle.’ Eller vi kunne kigge på, hvordan vi kan købe nogle ting, der passer ind i dansk kontekst,” siger hun.
Hun vil derfor nu have kommunerne til at udvikle nogle indkøbsmodeller, som sikrer, at der er et levende marked, hvor de eksisterende leverandører kan blive udfordret af både små leverandører, nye leverandører og udenlandske leverandører, siger hun.
“Det skal sikre, at kvaliteten er høj, at der løbende kommer nye læremidler, og at der er noget at vælge imellem,” siger hun.
Afgørende fase
Hun peger på, at det er en afgørende fase lige nu.
“Det er rigtigt vigtigt, at KL og kommunerne lige nu er opmærksomme på at stimulere dette marked og at platformene bliver tilgængelige og åbne for indkøb fra både nye, mindre og udenlandske leverandører,” siger hun.
Merete Riisager efterlyser nu det, som hun kalder en ‘drøftelse af, hvordan vi kan skabe en ny understøttelse af de pædagogiske valg, der bliver truffet.’
“Der er en risiko for, at vi stagnerer, hvis ikke vi bliver enige om vejen frem her,” siger hun.
Er lærerne overhovedet klædt på til det her?
“Nej. Jeg tror, at de skal have noget hjælp, og det er vigtigt, at vi får skabt nogle modeller, hvor vi hjælper kommunerne med at finde rundt i alle de muligheder, der er.”
Merete Riisager peger på, at der for eksempel skal findes en måde til at at anmelde læremidler, så lærerne kan få en ide om det bedste materiale til den pædagogiske måde, som de arbejder på.
“Det er jo helt umuligt for den enkelte lærer at lave en markedsanalyse på tværs af lande. Det kan man jo ikke forlange. Så skal have fundet ud af, hvordan vi understøtter de pædagogiske og faglige valg.”
Hvordan gør man det?
“Det kan jeg ikke fortælle dig endnu, men jeg kan fortælle, at det er den retning, som vi skal i.”
Hvor mange leverandører mener du, at der skal være i et marked, før det har den diversitet, som du efterlyser?”
“Det er svært at sige nøjagtigt. Det vigtigste for mig er, at der altid er nogen i markedet, der udfordrer de eksisterende, så markedet ikke fastfryser. Der skal være plads til, at der kommer nogle nye ind, som kan outperforme det eksisterende.”
Læs også:
It som fag i folkeskolen vil ændre hele måden at undervise på
