En af fordelene ved at bo i et lille land som Danmark – eller ethvert andet lille land - er, at vi har meget lidt geopolitisk, økonomisk etc. indflydelse på resten af verden.
Vi er med andre ord tvunget til at kigge ud i verden, og derfor er danskerne sandsynligvis mere oplyste om verdens omdrejningspunkter.
Vi er gode til nogen ting, blandt andet vedvarende energi. Men der findes også områder, hvor vi ikke nødvendigvis er førende.
Et af områderne er AI – artificial intelligence eller KI - kunstig intelligens.
En anden klummeskribent på Computerworld.dk – Mogens Nørgaard – har for nylig excelleret i interview-formen (det kan du læse mere om her).
I denne ånd, så tillad mig at viderebringe lidt information.
For nylig mødte jeg nemlig en sand autoritet på AI-området og vi havde flere samtaler henover de to dage, hvor han var i landet. Det kom der naturligvis en del viden ud af og i oplysnings- og delekulturens ånd, så er her det jeg lærte af Dr. Goh.
Dr. Goh er i øvrigt en af verdens førende autoriteter indenfor grafisk fremstilling, kunstig intelligens, supercomputing, simulering, machine learning etc. og det ville være forkert ikke at dele hans perspektiver.
Husk på, at Dr. Goh af gode grunde ikke kan forudsige fremtiden, men han kan give et kvalificeret gæt på denne.
Det mest åbenlyse spørgsmål: Kommer kunstig intelligens til at koste job?
En ny virkelighed
På den korte bane så bliver den menneskelige kapacitet kun forstærket via det, som man kalder “augmented reality”. Effekten af dette bliver, at både mennesker, økonomier og uddannelsesinstitutioner bliver nød til at tilpasse sig den nye virkelighed.
På længere sigt vil der være job, der simpelthen ikke eksisterer længere, men der vil til gengæld opstå nye job.
Men det vil kræve en opkvalificering. Tænk for eksempel på typograf-faget, der forsvandt i 1980’erne, da desktop publising tog over.
Typografernes arbejde blev overtaget af redaktionssekretærer, layoutere og journalister. Men typograferne er ikke forsvundet fra jordens overflade – de laver bare noget andet.
Og i det hele taget, så er de sidste 200 års historie fyldt med eksempler på, at hele industrier forsvinder, men nye industrier kommer til.
Et andet eksempel kommer fra en kunde, som jeg for nylig havde en design-session med. Kundens holdning er, at mere sofistikerede robotter ikke betyder færre menneskelige medarbejdere, tværtimod.
Holdningen er er, at nyudviklede robotter skal arbejde sammen med de bedste menneskelige håndværkere og lære at disse. Målet er, at ændre virksomhedens marked og tilbyde individualiserede produkter, men til en meget lavere pris.
Et andet eksempel er de selvkørende biler. Disse inddeles i fem niveauer ifølge Society of Automotive Engineers (SAE).
I dag er de mest avancerede biler på niveau tre, hvor konstant menneskelig overvågning og eventuel intervenering er påkrævet. Fuldstændig autonom kørsel er på niveau fem, og der er vi ikke endnu. Det vurderes, at autonom kørsel - niveau fem - er mindst er årti væk.
Man kan sammenligne ovenstående lidt med autopiloten på et fly. Selv om autopiloten blev opfundet for 100 år siden og har været en del af kommercielle fly i 80 år, så har dette ikke betydet, at vi i dag har 100 procent autonome fly uden piloter. Piloter er stadig en væsentlig del af flyvning, og en autopilot bliver kun anvendt, når et fly i i marchhøjde. Autopilot-funktionen bliver ikke brugt når flyet taxier, starter og lander.
Og selvom robotter kommer til at overtage vise funktioner på arbejdsmarkedet, så vil dette sandsynligvis bare medføre en reduktion af det antal timer, som vi arbejder.
For eksempel har vi siden 1900-tallet arbejdet cirka 3.000 timer om året. Nu kommer til atarbejde cirka 2.000 timer om året.
Selvom automatition har gjort, at vi arbejder mindre, så har den globale arbejdsstyrke tilpasset sig. Så måske skal vi bare til at vænne os til en fire dages arbejdsuge og mere fritid.
Er der nogen farer ved kunstig intelligens?
Spørgsmålet som holder mange vågne om natten: Nogle ledende tænkere som Elon Musk og Bill Gates har påpeget faren ved kunstig intelligens og mener, at AI kan overtage verdensherredømmet. Dette er et meget dystert og fatalistik synpunkt. Ser du nogen farer ved kunstig intelligens?
På den korte bane, så har vi allerede automatisering, såkaldt ”single-purpose” eller svag kunstig intelligens.
Såkaldt stærk eller generel kunstig intelligens, der kan sammnlignes med menneskelig intelligens, er stadig langt væk. Husk på, at mennesker først opnår selvbevidsthed efter cirka 18 måneder og kan genkende sig selv i et spejl. Så stærk kunstig intelligens er på nuværende tidspunkt meget svær at opnå. Så på kort sigt, så ser jeg kun mennesker blive forstærket af forskellige teknologier.
Og så skal man huske på, at fremtiden er ukendt. Ergo er det, som vi gør i dag, udslagsgivende for, hvordan fremtiden bliver.
På den mellemlange bane så tror jeg, at man skal forstå forskellen mellem den menneskelige hjerne og den kunstige hjerne.
Den kunstige hjerne er baseret på såkaldt machine learning, mens en menneskelig hjerne er baseret på et meget komplekst neuralt netværk.
Så den menneskelige hjerne er stadig meget mere kompleks end de største neurale netværk i dag.
Hvor de bedste kunstige neurale netværk stadig kun har en enkelt forbindelse, så har den menneskelige hjerne cirka 20 forbindelser.
Så derfor kan den menneskelige hjerne tilegne sig læring med meget få eksempler, mens den kunstige hjerne skal bruge væsentlig flere eksempler for at lære noget nyt. Som en konsekvens deraf, så er den menneskelige hjerne meget mere energi-effektiv end den kunstige hjerne.
Og så skal man huske, at den menneskelige hjerne – modsat den kunstige hjerne - er meget god til at udelukke støj.
To mennesker kan således godt føre en samtale i meget støjfulde omgivelser. Når det så er sagt, så har man målt på den mentale effekt af at udelukke støj.
Det viser sig nemlig, at det at udelukke støj kræver en hel del af vores hjerner.
Således har man i forbindelse med flytningen af en lufthavn kunne måle, at karaktererne steg i den by hvor lufthavnen blev flyttet fra.
Til gengæld faldt karaktererne i den by, som lufthavnen blev flyttet til.
På den lange bane, så tror jeg, at vi får superintelligente maskiner om cirka 30 år fra nu.
Vil de opnå selvbevidsthed?
Spørgsmålet er, om superintelligente maskiner så vil opnå selvbevidsthed.
Lad os antage, at det lykkes at lave superintelligente og selvbevidste maskiner. Vil disse så vende sig imod menneskeheden og prøve at udrydde den menneskelige race?
Det er i hvert fald en mulighed og en mulighed, som som flere personer har nævnt.
Der er også en anden mulighed. Det er den, som jeg kalder den uddødelige fremmede.
Hvis du er en selvbevidst computer, så ved du godt, at du er en fremmed, fordi du ikke lærer ligesom mennesker gør det.
Du har således ikke opnået selvbevidsthed som en konsekvens af menneskelig biologi, men som en konsekvens af maskinlæring. Du er også effektivt udødelig – du kan bare lave en backup af dig selv.
Så jeg er optimist. Jeg tror på den udødelige fremmede som ikke er så optaget af selvpræservation, men som er velmenende overfor mennesker.
Spørgsmål: Har du nogen bekymringer om partiskhed i kunstig intelligens?
En kunstig intelligens er kun så god som de eksempler, der anvendes i dens træning. Ergo, hvis de data, der anvendes til at træne den kunstige inteligens er partiske, så vil man uværgeligt opnå en kunstig intelligens, der har en holdning.
Det er det gamle princip om crap in, crap out.
Den gode nyhed er, at der allerede findes et modsvar på denne problemstilling.
Således arbejder virksomheder som Microsoft og Google allerede på teknologier, der kan checke og advare, om man er forudtaget om et givent emne.
Og i sidste ende så skal der et menneske til at afgøre, om den kunstige intelligens er forudindtaget.
Et eksempel på partiskhed kunne være, hvis man har først putter hænderne i meget varmt vand og derefter i varmt vand.
Det varme vand vil føles meget koldere, selvom det i virkeligheden ikke er koldt. Hvis man så overfører denne problemstilling til mennesker, så er vi klart bedst til at huske hændelser der skete sidst og dermed ikke lægge så meget vægt på hændelser der er sket før dette.
For at opsummere dette så kan kunstig intelligens fortælle dig, hvad der er korrekt, men kun den menneskelige hjerne kan fortælle dig, hvad der er rigtigt.
Hvis du har set filmen I, Robot, hvor robotten efter et biluheld vurderer, hvem der har de bedste overlevelseschancer og redder denne, så tager robotten ikke en holistisk betragtning og vurderer ikke ud fra en helhedsbetragtning, hvem den bør redde. Den redder bare den, der har de bedste chancer for at overleve selve biluheldet.
Det var det. Hvis du vil vide mere eller se Dr. Goh (næsten) live, så kan jeg varmt anbefale nedenstående YouTube-links.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
