Artikel top billede

Med MacOS Catalina kan din iPad fungere som ekstern skærm og tegneplade.

Apple udgiver nyt styresystem til Mac: Nu vil visse apps ikke længere fungere

Sådan får du fingrene i Apples spritnye Mac OS Catalina styresystem. Bemærk dog, at visse apps ikke understøttes længere.

Apple slipper denne uge en ny version af Mac-styresystemet Mac OS løs.

Det nye styresystem deler som seneste udgaver navn med kendte, californiske naturseværdigheder. Denne gang går turen til ’Catalina’ opkaldt efter øen Santa Catalina sydvest for Los Angeles.

Med det nye systemsoftware følger tre nye applikationer: En podcast app, en Apple-TV app samt en dedikeret Apple Music app. Nyeste Mac OS betyder samtidigt et farvel til iTunes app.

Dertil kommer en stribe opdateringer til eksisterende apps samt en ’Sidecar’-feature, der gør det muligt at benytte en iPad som ekstern skærm eller en tegneplade i samspil med Apple Pencil.

Du kan læse om alle nyhederne i Mac OS i Computerworlds gennemgang her: Nu kommer Apples helt nye styresystem: Se de største nyheder i MacOS Catalina her

Fungerer ikke med alle enheder og apps

Inden det nye styresystem installeres, er det vigtig at bemærke, at Mac OS Catalina ikke understøtter 32-bit applikationer, hvorfor styresystemet vil advare brugerne om, at visse apps ikke længere vil fungere ved en opdatering.

Mac OS Catalina er kompatibel med følgende Apple-enheder:

  • Macbook fra 2015 eller nyere
  • iMac fra 2012 eller nyere
  • Macbook Air fra 2012 eller nyere
  • iMac Pro fra 2017 eller nyere
  • Macbook Pro fra 2012 eller nyere
  • Mac Pro fra 2013 eller nyere
  • Mac mini fra 2012 eller nyere.
Se også: Apple flytter Mac-produktion til USA