Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
For nylig holdt Statens IT 10-års jubilæum ude i De Døde Øjnes By. I ved - det dér område i Ballerup, hvor en masse store it-bikse synes, at de skal sørge for, at deres medarbejdere ikke bliver hængende på en lokal pub efter arbejde.
Hvor der ikke er fortov. Hvor man om aftenen kan se indere prøve, forsøgsvis og forsigtigt, at forlade Lautruppark Hotel for at se på området og have det lidt sjovt.... og så gå ind i hotellets særdeles livlige og fantastiske lobby kort efter, lettere resignerede. Dér.
Da man første gang startede Statens IT op, ville ingen have det under sig. Grundidéen var, at man i ét hug ville få alle de der statslige dimser lagt ind under Statens IT, og alle kunne vist se, at det muligvis kunne gå galt. Så ingen ville have dem. Til sidst sagde Finansministeriet ja til at tage dem. Et meget mærkeligt valg, men pyt.
Det gik grumme galt, og bossen måtte finde sig i at fortsætte med at få den samme løn i et job, der bedst kan beskrives som en vertikal arabesk, dvs. en ting, der bare hænger helt frit uden nogen under eller over sig - med andre ord som konsulent uden opgaver et sted i ministeriet.
Dengang skrev jeg vistnok en klumme, hvor jeg foreslog, at man omdøbte det til Statens Homogene IT, så forkortelsen ville blive mere sigende.
Så var der en overgangsfase, og så lavede man en McKinsey, dvs. man foreslog, at gøre det modsatte - så denne gang ville man tage én offentlig dims ind under Statens IT ad gangen. Og så videre til den næste. Og man ansatte en datalog med ledelseserfaring, Michael Ørnø, til at lede det.
Det er faktisk gået godt. Stille og roligt kommer den ene efter den anden af de statslige bikse og underlige styrelser og dimser ind under Statens IT og får standardiseret og normaliseret deres drift mv. Det virker. Der er selvfølgelig modstand og lidt mumlen i krogene. Men det virker.
Der er nogle ting jeg har har bemærket, og som muligvis kan forklare noget af successen derude (de har også kontorer andre steder, men de fleste arbejder fra De Døde Øjnes By-lokationen):
1. Ørnø går en tur rundt i bygningen hver morgen og spørger til, hvordan det går. Han bliver set. Folkene kan spørge om ting eller bringe ting op. Det ordner formentlig langt de fleste problemer, før de bliver til problemer. Simpelt. Walk, Listen - then Talk.
2. Ørnø er lidt nørdet. Han holder foredrag om it-pionerer i sin fritid, og han har fået navngivet møderummene efter disse pionerer. Det giver altså noget respekt og noget historisk perspektiv, som alle har godt af.
3. Det var sjovt at være i deres store kantine og se tre typer af mennesker den dag, de fejrede 10-års-jubilæet: De der slanke mænd i det der stramme jakkesæt. Nogle få kvinder. Og så alle de der nørd-mænd, eller som jeg plejer kærligt at kalde dem: De gamle, bitre mænd. Det viser sig, at 75 procent af medarbejderne er mænd, 25 procent er kvinder, og det i sig selv er ligegyldigt - men pointen er, at man tillader nørder, uanset køn, at arbejde med det, som de gerne vil, nemlig at få noget til at virke.
Kære Michael, Wulff og alle i andre 400 SIT'er: Tillykke med successen. Og: Fortsæt!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.