Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ved du hvad CI, HCI og dHCI er?

Klumme: Er du forvirret over, hvad forskellen på CI (Converged Infrastructure), HCI (Hyper Converged Infrastructure) og dHCI (disaggregated Hyper Converged Infrastructure) er?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Er du forvirret over, hvad forskellen på CI (Converged Infrastructure), HCI (Hyper Converged Infrastructure) og dHCI (disaggregated Hyper Converged Infrastructure) er?

Emnet er også lidt komplekst, men forhåbentlig kan nedenstående give dig lidt overblik.

Tillad mig lige at opremse lidt historik først. Udviklingsrækkefølgen er nemlig:

Først, så kom CI – Converged Infrastructure. Så kom HCI – Hyper Converged Infrastructure. Og nu har vi dHCI – disaggregated Hyper Converged Infrastructure.

Bemærk venligst, at HCI og dHCI er komplementære teknologier. Den ene udelukker således ikke den anden.

Derudover, så skal man kende forskellen på en “Greenfield-” og en “Brownfield”-udrulning.

- Greenfield = Køb nyt udstyr fra begyndelsen.

- Brownfield = Brug de servere, som du allerede har.

Når noget konvergerer, så bevæger elementerne sig tættere på hinanden. I dette tilfælde, så er elementerne netværk, storage og compute.

De første Converged Infrastructure-systemer var basalt set bare et rack med netværk, storage og compute. Målet med CI var at minimere problemer med kompatibilitet mellem netværk, storage og compute.

Man betalte således en producent for, at såkaldt interoperabilitet var testet og fungerede efter hensigten. Opgraderinger skulle foretages på ”frame”-basis.

Man skulle således ikke opgradere netværk, storage eller compute individuelt, men kun opgradere ved at købe en ekstra frame.

Alle specifikationer på den ekstra frame, var bestemt af producenten. CI var med andre ord relativt dyrt, men til gengæld garanterede producenterne for kompatibiliteten.

Samtidig var et af målene med CI, at reducere kompleksiteten og samtidig reducere omkostninger til plads, strøm, køling og kabling.

De udfordringer, der lå i CI, blev delvist fjernet med HCI, Hyper Converged Infrastructure.

Den altafgørende forskel er, at hvor CI er baseret på hardware og byggeblokke, så er HCI defineret af software.

Samtidig er HCI meget mere fleksibelt og skalerbart. Det var CI ikke.

Da almindelig HCI er baseret på en software-løsning, kan der i dette tilfælde også benyttes en standard x86-baseret server platform.

En standard x86-baseret serverplatform giver normalt en mere kost-effektiv løsning.

Nogle producenter har i deresHCI-løsninger en yderligere – meget stor – fordel, ved at udføre en såkaldt in-line datareduktion.

Disse løsninger er således meget data-effektive, både lokalt, men også remote. Og dette er en meget stor fordel, hvis du har flere sites globalt.

Storage og compute kan under normale omstændigheder ikke fungere uafhængigt af hinanden i et HCI-miljø, men det kan de derimod i et dHCI-miljø.

Disaggregate er et svært ord. Egentlig betyder ”aggregate” at noger ophober sig.

Når man ”disaggregerer”, så gør man det modsatte af at ophobe sig. Man gør med andre ord tingene simplere, så tænk simplificering, når I ænker disaggregering.

Det, som dHCI muliggør, er, at man tager sine eksisterende servere og tilføjer et dHCI-baseret storage-array. Således kan man admistrere hele sit dHCI-miljø gennem VMware.

Et dHCI-baseret storage array er en intelligent platform med fleksibiliteten i konvergeret og enkelheden i HCI.

Det adskiller servere og storage, men integrerer hyperkonvergeret kontrol for at give enkel infrastrukturstyring på en fleksibel arkitektur. Denne platform giver fleksibiliteten til at skalere computere og storage uafhængigt af uforudsigelig vækst og den datakapacitet og ydeevne, der kræves til forretningskritiske applikationer .

Så hvad giver en dHCI platform af fordele?

Kort sagt, så giver dHCI det bedste fra CI og det bedste fra HCI.

1) Mulighed for genanvendelse af eksisterende netværk og compute.

2) Høj oppetid (99,9999 procent).

3) Ekstremt lave svartider (under et millisekund).

4) Snapshots, replikering og kryptering.

5) Man får mulighed for, at kigge på hele miljøet. Gennem cloudbaseret maskinlæring forudsiges og forhindres problemer fra storage til virtuelle maskiner og tager gætteriet ud af styring af infrastruktur.

6) Skalering af komponenter foregår på individuel basis. Det er således muligt individuelt at skalere sine netværk-, storage- og compute-ressourcer

7) ”One button”-opgraderinger. En ”one button”-opgradering betyder, at man man opgradere servere, storage og hele det virtuelle miljø på en gang. Således får hele stakken patches, drivere og firmware opgradering på en nem og kontrolleret måde.

8) Mulighed for at flytte data til Amazon Web Services, Microsoft Azure eller Google Cloud-platform.

Særligt fordelen med ”one button” opgraderinger er væsentlig.

Vedligeholdelse af et it-miljø kan være en kompleks og tidkrævende opgave, der ikke altid prioriteres.

Ifølge en rapport fra Center for Cybersikkerhed så bekræfter denne nødvendigheden af, at virksomheder fokuserer på at holde deres it-miljøer opgraderet. Hvis ikke man gør det, så er virksomheden sårbar overfor hackere.

Der findes ikke en decideret dHCI-licens. Denne er således inkluderet uden yderligere beregning i et dHCI-baseret disk array.

Giver det mening?

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.