Kan tech gøre mere i corona-krisen?

Klumme: Så er det nu. Alle gode kræfter skal mobiliseres i et globalt samarbejde for at stoppe pandemien. Her kan du se, hvad tech-sektoren er på banen med. Det er en vifte af initiativer. Hvad kan du selv spille ind med?

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Pandemien raser. Svaret fra tech-industrien er kommet hurtigt.

Google, Apple og Facebook har med det samme skruet op for at bekæmpe fake news og svindel relateret til search og annoncering om corona. Både på platforme og på apps.

Hjemmearbejds-platforme som Microsoft Teams, Cisco’s Webex, Google Hangouts Meet og Zoho er midlertidigt gjort gratis. Zooms videokonferencer er nu gratis for skoler, det samme er Teams og en række andre værktøjer til fjernundervisning.

Amazon og Microsoft har kastet donationer ind i Seattle-området for at holde hånden under små virksomheder, og Facebook har givet WHO ubegrænset gratis annoncering.

Hold forsyningskæderne intakte

SAP har gjort brugen af det globale business to business indkøbsnetværk Ariba Discovery gratis, så virksomheder kan vedligeholde deres forsyningskæder. Her er det nu både gratis at poste et behov for en leverance og gratis som leverandør at respondere på dette behov.

SAP Qualtrics har skabt et frit og gratis survey-værktøj – remote work pulse - som giver virksomheder mulighed for at tage pulsen på, hvordan det går med at arbejde hjemme. Et dagligt barometer.

SAP har også lagt tjeklister for virksomheders corona-beredskab klar i projektværktøjet Ruum, som man har gratis adgang til at bruge. Tjeklisterne afspejler de amerikanske myndigheders anbefalinger og SAP Concur TripIt Pro er nu gratis, så rejsende har nem og fuld adgang til flystatus, aflysninger mm. samtidig med, at AirBnB har gjort det nemmere og billigere at aflyse et bestilt ophold.

CSR i praksis

Det vi ser nu fra tech-branchen er CSR i praksis i en global krisesituation.

Jeg har sikkert langt fra nævnt alle de teknologi-relaterede specialindsatser, som er i gang lige nu.

Hvis du kender til flere løsninger, som i coronaens undtagelsestilstand får verden til at fungere en lille smule bedre, så skriv gerne en kommentar og lad flere få kendskab til det.

Men det vigtigste er næsten, at vi alle sammen går videre i dette spor.

Hvad kan vi gøre for at bekæmpe pandemien?

Kan vi gøre livet i karantæne eller delvis isolation lettere?

Hvordan kan vi bidrage til at korrekt corona-adfærd efterleves?

Kan vi bidrage til børnefamilier, ældre, syge?

Det er nu, det skal ske! Kom så.

Læs også Computerworlds liste over gratis tiltag: Nu samler it-branchen sig i kampen mod Covid-19: Se masser af gratis løsninger her


Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Politiets Efterretningstjeneste

Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger PKI-specialist

Københavnsområdet

Danoffice IT

Head of Business Enablement

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra HP

En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S