Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Trump vil anvende kontroversielt datamining-firma til at spore smittespredning i USA: Skal suge data fra 87 dybe kilder

USA’s præsident Donald Trump vil anvende det omstridte datamining-selskab Palantir til at spore smittespredning i USA. Bag selskabet står it-rigmanden Peter Thiel, der er en af Trumps faste støtter.

Den amerikanske regering vil anvende det kontroversielle dataming-selskab Palantir til at tracke corona-virussens udbredelse i USA, skriver DailyBeast.

Det betyder, at Palantir står til at få adgang til alle data, som den amerikanske regering - inklusive præsidenten - i dag har adgang til om smittespredningen.

Bag Palantir står den kontroversielle it-rigmand Peter Thiel, der er en af Trumps faste støtter og medstifter af PayPal.

Den tyskfødte tech-rigmand har altid haft blik for muligheder og har skabt sin formue pål at udtænke og stifte PayPal, ligesom han var med til at stifte eBay og var Facebooks første udefrakommende investor.

Han er erklæret superliberalist og tror dybt og fast på markedet fremfor på staten. Men han har også kontroversielle synspunkter.

Han vakte i 2009 vakte nogen opsigt ved i denne artikel åbent at bekende, at han mener, at ‘frihed og demokrati ikke er kompatible’ med hinanden.

Peter Thiel stiftede i 2004 Palantir Technologies med CIA som medinvestor via selskabet In-Q-Tel.

Systemet blev forfinet og udviklet i marken, da både Pentagon og FBI anvendte systemet i Afghanistan og Irak.

Det anvendes også CIA, FBI og den amerikanske overvågningsenhed NSA samt af politi, militær og efterretningstjenester over hele verden til at sammenkøre data.

Palantir har i årevis i al diskretion samarbejdet tæt med efterretningstjenester, militær og forskellige regeringer på at mine store mængder data.

Ifølge DailyBeast har Palantir allerede underskrevet kontrakt med de amerikanske myndigheder om at bygge en ny dataplatform med navnet HHS Protect Now.

Platformen skal suge data fra 87 amerikanske myndigheds-kilder både lokalt og nationalt inden for sundhed, uddannelsesinstitutioner og lignende.

Blandt andet omfatter kilderne data om sygehuskapacitet, sygehusenes lagre, supply chain-data fra stat og industrier, dignostisk og geografisk test-data, demografiske statistikker, lokal lovgivning og flere andre ting.

Disse data skal anvendes til at vurdere, om der skal sættes ind med ekstra smitte-hæmmende foranstaltninger.

Ifølge mediet kommer Palantir-platformen Foundry til at spille en central rolle.

Du kan læse mere om Palantir her: Kontroversielt it-system anvendt til at afsløre hvidvask-skandale i Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere