Ugen i tech: Det her bliver sandsynligvis Danmarks billigste elbil / Her er et af Apples svar på den foldbare smartphone / Sony er tæt på at have skabt den perfekte holografisk skærm

Det her bliver sandsynligvis Danmarks billigste elbil / Her er et af Apples svar på den foldbare smartphone / Sony er tæt på at have skabt den perfekte holografisk skærm

Det her bliver sandsynligvis Danmarks billigste elbil
Den første elbil fra lavpris-bilproducenten Dacia, Spring Electric, er en meget sandsynlig kandidat til prisen som Danmarks billigste elbil.

Bilen, som forventes at debutere i foråret 2021, er ifølge mærket selv spået til at blive den allerbilligste elbil i hele Europa.

Dacia Spring Electric vil udkomme i to varianter, en personbil samt i en van-version som begge loves at tilbyde ”et SUV-look med usete pladsforhold, en enkel og robust elektrisk motor og en tryghedsskabende rækkevidde,” skriver selskabet, som understreger bilens pålidelighed og en pris ’der ikke er til at slå’.

For de beskedne penge vil der skulle forventes beskeden ydelse. Motoren er med sine 44 heste således ikke skabt til at brænde gummi af, men egner sig mere til at sippe af det beskedne batteri på 26,8 kWh, skriver netmediet Driving Electric.

Det skulle række til 225 kilometer mellem optankningerne ved blandet kørsel og knap 300 kilometer inde i byen. Hvor andre mærker praler med vilde 0-100 tider i deres elbiler, har Dacia indtil videre ikke oplyst nogle performance-tal ud over max-hastigheden på 125 km/t.

Selve opladning kan foretages via hjemmets ladeboks på fem timer eller 14 timer med et almindeligt 220V-stikkontakt. Det vil lade hurtigst via ladestationer hvor 10-80 procent klares på en time.

For at kunne kalde sig Danmarks billigste elbil, skal Dacia sælge sin Spring Electric til under de 149.000 kroner som den nuværende el-prisbasker, Seats Mii Electric bybil.

Her er et af Apples svar på den foldbare smartphone
Mens flere af mobilmarkedets tenorer har forsøgt sig med foldbare skærme, arbejder Apple med en anden type løsning, der giver tablet-muligheder i lommeformat.

Ifølge et patent, som netmedietApple Insider er blevet bekendt med, eksperimenter selskabet med en rulleskærm, der kan strække sig, når mobilen forlænges på den ene led.

Løsningen er dog en blandt flere patenter fra selskabet og er dermed ikke udtryk for, at det er den vej Apple nødvendigvis vil gå, når eller vis iPhonens skærmareal skal øges.

Apple har tidligere patenteret andre løsninger, såsom en skærm der smyger sig hele vejen rundt om mobilen samt foldemekanismer, der kan klemmes på tøj.

Sony er tæt på at have skabt den perfekte holografisk skærm
Holografiske skærme, eller ægte 3D-skærme har længe været rygtet, men har hørt til science-fiction universer eller uoverbevisende prototyper.

Sony ny Spatial Reality Display er dog noget at der nærmeste der kan kalde sig et fungerende holografisk display, hvor 3D-emner kan vises frem og ses uden behov for særlige briller.

Skærmen består af hvad det japanske selskab kalder, et ’Eye-Sensing Light Field Display’ bestående af et 15,6 tommer skærm og en ansigtsscanner, der følger seeren og deler skærmen op i to billeder via microoptiske linser i realtid, så brugerens to øjne bliver mødt af to forskellige visninger for at generere 3D-indtrykket.

Selvom skærmen 4K dermed bliver halveret, kræver det en kraftig maskine med Core i7 kræfter samt et Nvidia RTX 2070 grafikkort eller mere.

Prisen på 5.000 amerikanske dollar lægger også op til, mere professionelle brugere end det brede massemarked.





Computerworld
Det nye MitID er et tigerspring for bedre cybersikkerhed
Klumme: Det nye MitID er en enestående mulighed for et markant løft af it-sikkerheden i danske kommuner. Med baggrund i udfasningen af det nuværende NemID kan de samtidig forbedre og styrke deres it-systemers værn overfor cyberangreb.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Sådan: Fem måder at sikre dine medarbejdere på hjemmekontoret
Gennem de seneste år har arbejde hjemmefra vundet langt større gehør, selv i relativt traditionelt indstillede virksomheder, og med Covid-19 blev det i perioder en uomgængelig del af hverdagen. Men alt tyder på, at et langt mere fleksibelt arbejdsliv er kommet for at blive, også når corona slipper sit greb. Hjemme er medarbejderne – og i særdeleshed de systemer og data, de har adgang til – imidlertid langt mere udsatte for cyberangreb end bag virksomhedens firewall og andre sikkerhedsforanstaltninger. På den ene side er der altså behov for let og fleksibel adgang til centrale værktøjer og en udstrakt grad af self-service. På den anden side er det helt afgørende at sikre medarbejder, data og systemer mere grundigt end hidtil – også udenfor virksomhedens eget netværk. I denne hvidbog kan du læse mere om, hvordan værktøjerne i RSA SecurID Access kan være med til at løfte opgaven.