Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Tv-serie: Med dødsforagt mod rummet på spidsen af et ombygget atommissil

På Disney+ bygger dramaserien The Right Stuff videre på historien om de hårde nitter i Project Mercury, der blev de første amerikanere i rummet.

I 1972 bad Rolling Stone Magazine stjernejournalisten Tom Wolfe dække den foreløbigt sidste bemandede månelanding, Apollo 17. Wolfe blev så fascineret af projektet og astronauterne, at han siden satte sig for at skrive hele historien om det amerikanske rumfartsprogram.

I 1979 udkom hans bog, The Right Stuff, om Mercury-programmet og de første bemandede flyvninger.

Og nu mente forfatteren, at det kunne være nok. Han havde ganske enkelt fortalt kernen af den historie, der var værd at fortælle om bemandet rumflyvning.

De allerførste astronauter var trods alt, mente Wolfe, selve inkarnationen af de hårdeste hårde nitter, der helt uden bekymringer lod sig spænde fast i bittesmå kapsler i spidsen af ombyggede atommissiler og skudt af mod verdensrummet.

Det var helt uanfægtet af, at nogle af de første raketter havde en ærgerlig tendens til at eksplodere.

Denne dødsforagt skyldtes Mercuryastronauternes fortid som testpiloter, som bogen også dækker intensivt.

Her havde de alle set den ene kammerat efter den anden blive knust mod jorden og brændt til slagger i eksperimentelle jetfly med tvivlsomme aerodynamiske egenskaber.

Bogen blev enormt populær og kan selv den dag i dag sagtens tåle en genlæsning; den udkom for øvrigt i en udmærket dansk oversættelse under titlen ”Kold marv.”

Der gik heller ikke længe, før Hollywood var på banen med den stjernespækkede film The Right Stuff, der blev nomineret til et hav af Oscars og vandt fire.

Nu, knap fyrre år efter, har tv-serien med titlen The Right Stuff fået premiere på Disney+.

Det er en dramadokumentarisk og meget flot National Geographic-produktion, hvor første sæson fortæller historien om Project Mercury.

I skrivende stund ligger de tre første af i otte episoder på Disney+. Planen er angiveligt at lade kommende sæsoner fortælle historien hele vejen op gennem Project Gemini og Project Apollo til og med første månelanding.

Hvis altså serien får lov at fortsætte, og det afhænger som bekendt først og fremmest af seertallene for første sæson. Tv-serien The Right Stuff er nemlig ikke helt uden mislyde.

De første tre afsnit har eksempelvis en lidt irriterende tendens til at banke sine pointer ind med syvtommersøm.

Den fokuserer lidt rigeligt på forskellene mellem levemanden Alan Shepard og den selvbevidste John Glenn, der hellere tager til bønnemøde i en bowlinghal end på bar og damejagt med gutterne. Det bliver lidt karikeret.

Ligeledes får serien berettiget kritik for at springe let hen over astronauternes fortid som testpiloter og den vildt risikable jagt på overlydsfart. For eksempel optræder overlydspioneren Chuck Yeager slet ikke.

Men dels blev Yeager jo heller ikke astronaut, dels kan både han og jetflyene komme til i flashbacks sidenhen. Det vil tiden vise.

Bortset fra det, så bærer serien tydeligt præg af, at der er rigeligt med penge og ambitioner bag.

Den giver et flot, velspillet, velresearchet og troværdigt tidsbillede af rumfartens barndom og af et USA, som det var for ikke så længe siden.

Så de fleste ruminteresserede med Disney+ vil formentlig se med til den bitre ende – og i særdeleshed glædes over kommende afsnit, hvor der fyres meget mere raketbrændstof af og vi for alvor kommer med i omløb.

Som et dansk kuriosum har den første chef for NASA Manned Spacecraft Center, Bob Gilruth, i serien et stort, flot kort over Sjælland hængende på sit kontor.

Det er lidt pudsigt, da Gilruth ingen offentligt kendte forbindelser havde til Danmark, der i 1960'erne desuden var totalt irrelevant i rumsammenhæng.

Derfor kan kortet være en tilfældig rekvisit, et venligt nik fra producenterne til ære for nutidens raketentusiaster i Copenhagen Suborbitals – eller der kan være en helt tredje forklaring.

Kender du baggrunden, så skriv en bemærkning nedenfor.

Titel: The Right Stuff (1. sæson)
Kan streames på Disney+




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere