Artikel top billede

FireEye efter salg af hele it-sikkerhedsforretningen: "Kunder og partnere kan forvente at få fuldt udbytte af nye aftaler"

FireEye har solgt hele sin produkt-side af cybersikkerhedsforretningen fra. Men hvad betyder det for den danske afdeling og de danske kunder?

De danske kunder kan forvente at drage nytte af it-sikkerhedsselskabet FireEyes frasalg af hele sin it-sikkerhedsforretning fornylig.

Det meddeler FireEye til Computerworld efter salget af produkt-forretnignen til konkurrencten Symphony Technology Group (STG), som betaler mere end syv milliarder kroner for FireEyes' e-mail-produkter, endpoint, cloud-sikkerhedsprodukter, sikkerhedsstyringsplatform og flere netværk.

FireEye danske forretning med direktør Jens Monrad i spidsen meddeler, at de ikke må sige noget som helst til offentligheden om, hvad salget af sikkerhedsforretningen kommer til at betyde for de danske kunder.

Istedet er vi blevet henvist til selskabets presseafdeling i San Francisco, hvorfra pressechef Melanie Lombardi har besvaret vores henvendelse per mail.

Hun meddeler, at FireEye som børsnoteret selskab ikke må besvare spørgsmål, som er "spekulative eller ser fremad," hvilket hun mener er tilfældet med flere af vores spørgsmål.

Til Computerworld skriver FireEye:

Betyder salget, at den danske afdeling af FireEye overgår til STG?

"Efter lukningen fungerer FireEye Produkt-forretningen og den resterende Mandiant Solutions-forretning som to separate enheder, men deler i mange tilfælde fortsat kontorlokaler."

Mandiant er FireEyes forsknings- og udrykningsberedskab, der har fokus på it-kriminalitet og cyberkriminalitetsbekæmpelse ude hos kunderne i akutte sager.

Vil den danske FireEye-afdeling stadig eksistere på den anden side af overførslen til STG?

"Der er ingen planer om at fjerne nogle regioner i virksomheden som en del af denne aftale."

Hvad skal danske kunder forvente nu, når deres produkter overgår til en anden virksomhed? Kommer deres aftale til at ændre sig med overgangen?

"Vi er forpligtet til at bevare et stærkt partnerskab mellem FireEye Produkt-forretningen og Mandiant Solutions efter lukningen og har forhandlet en række aftaler med STG om at gøre det. Disse aftaler inkluderer en forhandler- og markedssamarbejdsaftale, en strategisk samarbejdsaftale og en overgangstjenesteaftale. Kunder og partnere kan forvente at få fuldt udbytte af disse aftaler, da virksomhederne fortsætter med at dele teknologi, telemetri, trusselunderretning og ekspertise.

Supportniveauerne forbliver uændrede. Pre-split supportniveauer gælder for både FireEye og Mandiant produktsæt. Ved afslutning overgår supportaftaler til hver enkelt virksomhed afhængigt af de specifikke produkter, der understøttes, FireEye Support for FireEye-produkter og Mandiant Support for Mandiant-produkter."

Vil FireEye ændre navn i fremtiden?

"FireEye Products bevarer FireEye-navnet og ledes af Bryan Palma og hans nuværende lederteam."



Premium
Efter lang tids tøven ruller kunderne nu ind på SAP S/4: "Vi har fået flere nye S/4-sager i det seneste halve år, end vi havde af S/4-kunder i forvejen"
En af de absolut største SAP-partnere i verden og på dansk jord, det tidligere Itelligence, nu NTT Data Business Solutions, ser markant fremgang i antallet af S/4HANA-projekter. Overgangen til SAP's nyeste ERP-motor har ladet vente på sig, men ser nu ud til for alvor at rykke. "Vi har fået flere nye S/4-sager i det seneste halve år, end vi havde af S/4-kunder i forvejen," siger direktør Per Falck Jensen.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Helt nye spilleregler: Sådan får du succes på cloudrejsen
Skiftet til cloud udfordrer din forretning og stiller helt nye krav til, hvordan du håndterer projektet – teknisk og strategisk. Få overblik, råd og konkret viden her.