Artikel top billede

(Foto: Dansk Industri)

Danske virksomheders brug af kunstig intelligens er eksploderet på få år: “Der er enorme gevinster at hente”

På få år har danske virksomheder i stor stil taget værktøjer, der benytter kunstig intelligens, til sig. Det er en enormt god nyhed for danske virksomheders konkurrence evne, lyder det fra en række erhvervsorganisationer.

Hver fjerde danske virksomhed bruger i dag kunstig intelligens. Det er en markant stigning på bare få år.

For bare to år siden var det kun seks procent af danske virksomheder, der benyttede sig af teknologien, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det tal steg til 11 procent i 2020, men er altså eksploderet i løbet af det seneste år, hvor 24 procent af de danske virksomheder svarer, at de benytter væktøjer der bruger kunstig inteligens.

Den hastige udvikling skaber begejstring flerer steder hos danske erhvervsorganisationer, hvor man mener, at den eksplossive udvikling skyldes et øget fokus på teknologien.

“Det er en rigtig god nyhed at flere virksomheder bruger kunstig intelligens. Dagens tal viser, at vi er godt på vej. Selvom Danmark er verdensmestre i digitalisering, er det vigtigt, at flere virksomheder kommer med på vognen med avancerede teknologier,” siger Rikke Hougaard Zeberg branchedirektør i DI Digital i en meddelse.

Samme begejstring kommer fra Industriens Fond, hvor man har afsat et større millionbeløb til at få de mindre virksomheder med på udviklingen.

“Det er rigtigt godt, at flere virksomheder er begyndt at bruge kunstig intelligens, men tallene viser desværre med alt tydelighed, at der fortsat er rigtigt meget at hente for danske virksomheder, hvis endnu flere tog AI teknologierne til sig. Vi har brug for at industrien mestrer AI teknologien for at blive konkurrencedygtige i at kunne udvikle løsninger på de store globale udfordringer indenfor fx sundhed og klima. Det kræver at der er kompetencer i industrien til at realisere det meget store potentiale,” lyder det fra udviklingsdirektør, Charlotte Kjeldsen Krarup.

Mere fokus fra EU

Selvom flere virksomheder har taget kunstig intelligens til sig i løbet af det seneste år, så er det fortsat de største danske virksomheder, der går forrest i udviklingen.

Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte er det mere end 60 procent, der svarer, at de bruger kunstig intelligens. Tallet hos de små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte er det bare hver femte, der benytter sig af teknologien.

Derfor er der fortsat et stykke arbejde endnu med at få de mindre virksomheder til at tage teknolgien til sig.

“Der er enorme konkurrencemæssige gevinster at hente i anvendelsen af kunstig intelligens, og derfor er det også afgørende for vores samlede økonomiske vækst, at vi får flere virksomheder med i udviklingen. Det gælder især om at få kunstig intelligens ind i SMV’erne, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Derfor arbejder DI også for at udbrede virksomhedernes kendskab til brugen og værdien af kunstig intelligens,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

En del af forklaringen på den enorme udvikling skal ifølge DI findes i, at der på politisk niveau er blevet sat langt mere fokus på brugen af kunstig intelligens. Der er dog ifølge erhvervsorganisationen fortsat brug for mere politisk styring på området.

“Med de nye EU-regler for AI sættes der endnu større fokus på, at anvendelsen af kunstig intelligens foregår på en ansvarlig måde. Derfor støtter vi i DI op om en risikobaseret tilgang, hvor det i første omgang handler om at indsnævre kravene, så vi undgår at skabe nye administrative byrder som hæmmer innovationen,” lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.