Der var ikke den store tvivl om at en pause havde gjort Far Cry-serien godt, da Ubisoft efter fire lange år første gang viste seriens tredje kapitel frem. De fire år havde således givet holdet bag spillet tid til at genopfinde serien, og resultatet var et originalt, særdeles spilbart action-eventyr med en af de mest ikoniske skurke i form af den rablende sindssyge Vaas.
Far Cry 3 blev udgivet tilbage i 2012 og siden da er det gået stærkt for serien, der har fået tilføjet ikke mindre end seks forskellige spil med det seneste værende Far Cry 6. Megen fornyelse er det desværre ikke blevet til i mellemtiden, men spørgsmålet er om der er brug for den slags når der altid er en sindsforvirret diktator-type der skal fjernes fra magten.
Det fiktionelle land Yara kunne have været et paradis ifølge det fleste af dets beboere, og det er nemt at se hvorfor efter man blot har brugt et par timer der, i støvlerne på frihedskæmperen Dani Rojas.
Med mere end en smule inspiration hentet fra Cuba, er den omkringliggende verden på alle tidspunkter malet med solstråler, stærke farver og tætvokset natur. Havde det ikke været for alt skyderiet, ville Far Cry 6 have gjort sig glimrende som en reklame for feriedestinationer med et utømmeligt antal af badestrande og kolde drinks.
I Far Cry 6 er der dog ikke tid til at nyde sandet mellem tæerne eller at finde den bedste Piña Colada, for Yara råder over sin helt egen diktator der på trods af strid modvind i de ikke eksisterende meningsmåler, mener at han er vejen frem for landet. Navnet er "El Presidente" Antón Castillo og Ubisoft har begået lidt af en genistreg ved at hyre fantastiske Giancarlo Esposito til at spille ham med stor overbevisning.
Castillo er den slags person der bedste kan lide at høre sin egen stemme, og til trods for at Ubisoft ikke på alle tidspunkter har givet Esposito det bedste materiale at vække ham til live med, bliver skurkens udvikling hurtigt det mest fornøjelige aspekt af historien at følge med i.
Kampen for befrielsen af Yara foregår naturligvis først og fremmest med skydevåben, som bedst bruges til at overtage strategiske punkter der belønner med ressourcer, der efterfølgende kan bruges til at udvide ens eget arsenal. Der er denne gang lavet lidt om i hvordan man anskaffer sig de mange geværer og pistoler, og den forøgede kontrol tillader giver i højere grad mulighed for at sammensætte det hele efter ens egen spillestil, hvilket er et kærkomment tiltag.
Resten af pakken beskrives bedst som solid, for ingen kan efterhånden betvivle at Ubisoft har fuld kontrol over hvad de laver. Der er hele tiden noget at gå i gang med, ekstra bonusser at jagte eller skæve sidemissioner at fordrive tiden med. Yara er fuld af afkroge der kan udforskes i eget tempo, og spillets regler giver samtidigt mulighed for at improvisere sig frem.
Desværre virker det hele dog alt for velkendt. Der er ikke nogen tvivl om at Ubisoft har forfinet formlen siden Far Cry 3, men egentlige nyheder er svære at få øje på, og den slags tydeliggøres når man nu efterhånden har haft fem fyldige oplevelser at opleve dem alle i. Stort set alt hvad Far Cry 6 gør godt, blev også gjort godt i seriens tidligere udgivelser, og der er efterhånden alvorligt brug for en genstart af serien.
Har man holdt en pause fra serien er der intet der bør forhindre nogen i at give Far Cry 6 en chance, for det hele er stadig velfungerende og solidt skruet sammen. Har man til gengæld brugt timer på seriens seneste spil, er det efterhånden blevet svært at få øje på forskellighederne og udviklingen af konceptet, hvilket sætter sig på helhedsindtrykket.