Digitaliseringsstyrelsen skal rydde op i gammel dansk lovgivning og gøre loven mere digitaliseringsvenlig.
Det oplyser styrelsen i en meddelelse.
EU-Kommissionen har bevilliget 4,5 millioner kroner til den nye ”vejviser” inden for digitalisering af lovgivningen.
Styrelsen skriver, at lovgivning med mange undtagelser, en masse proceskrav elle uklare begreber kan stå i vejen for digital opgaveløsning. Det sker blandt andet, fordi meget lovgivning er udformet i en tid, hvor digitaliseringen ikke var så langt fremme som i dag.
Det kan gøre det svært for virksomheder, borgere og myndigheder at gennemskue reglerne.
En aftale i Folketinget fra 2018 gjorde, at alt ny dansk lovgivning – efter 2018 – skal vurderes i forhold til, om loven er digitaliseringsklar, men der er ifølge Digitaliseringsstyrelsen 1.600 love fra før 2018, og de kræver nu en gennemgang og en række opdateringer.
Derfor vil styrelsen nu udvikle en ny ”vejviser” for at bedømme, hvilke regler og love, der først skal fokuseres på.
"Det glæder mig, at vi med bistand fra EU-kommissionen kan hjælpe ministerier og statslige myndigheder i deres arbejde med at modernisere gamle regler og love, så de bliver lettere at gennemskue og nemmere at administrere digitalt," udtaler Tanja Franck, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, i meddelelsen.
De syv principper
Styrelsen arbejder med syv principper inden for digitaliseringsklar lovgivning.
Enkle og klare regler: Loven skal ganske enkelt være til at forstå for de involverede parter. Det skal fremgå klart, hvad der er hovedregel, og hvad der er undtagelser. Hvis en myndighed har kendskab til konsekvenser ved implementering af loven, bør disse inddrages i udfærdigelsen af et lovforslag.
Digital kommunikation: Lovgivning skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder. Der bør dog stadig være alternativer til de borgere, som ikke kan kommunikere digitalt. Lovhjemmel bør udformes, så loven ikke specifikt nævner en konkret kommunikationskanal som sms, apps eller mails. Det vil give bredere muligheder for at kommunikere.
Muliggør automatisk sagsbehandling: Lovgivning skal understøtte, at administration kan ske digitalt. Dog skal der tages hensyn til sikkerheden. Det skaber forudsætninger for, at afgørelser kan træffes automatisk. Dog skal skøn stadig indgå i mange afgørelser.
Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data: Ministre bør overveje, om der kan trækkes på data fra eksisterende offentlige registre i stedet for at indføre nye indberetningskrav i forbindelse med offentlig administration af lovgivning. Desuden bør brugen af begreber strømlines, således at samme eller lignende ord i lovgivningen enkelt sagt betyder det samme i hver enkelt lov.
Tryg og sikker datahåndtering: Borgernes data skal inden for databeskyttelsesloven hjælpe med at gøre borgernes sagsbehandling nemmere. Derudover bør borgere og virksomheder have lettere adgang til at se data om dem selv.
Anvendelse af offentlig infrastruktur: Offentlige myndigheder bør så vidt muligt bruge den offentlige og digitale infrastruktur, der allerede findes for at strømline på tværs af den offentlig sektor. Det kan for eksempel være NemID, Digital Post, Nemkonto og Eindkomst.
Forebygger snyd og fejl: Ved udformning af lovgivning bør der tages hensyn til kommende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl. Derfor bør lovgivning udformes, så den nemt kan kontrolleres digitalt. Det kan for eksempel være ved at krydstjekke oplysninger i en given sag med oplysninger i de offentlige registrer.
Læs mere om principperne her.
Styrelsen vil i den kommende tid arbejde med OECD's enhed for regulatorisk policy samt en række fagministerier om at udvikle og afprøve metoden for gennemgang af love i andet halvår af 2022 og første halvår i 2023. Målet er at udvikle en praksis, som kan bruges bredt.
