Supertynde bærbare med masser af kræfter

Satellite R830 og R850 er seneste skud på stammen af Toshibas superkraftige laptops. Denne gang er de skrumpet en del i vægt og tykkelse.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Producenterne kæmper for at klemme flest mulige computerkræfter ned i mindst mulige maskiner. Toshiba har virkelig gjort en stor indsats med de to nye Satellite-maskiner, R830 og R850, som ser ud til at levere et rigtig fornuftigt forhold imellem bærbarhed og ydelse.

Satellite R830 har skærm på 13,3'', vejer 1,5 kilo og er 18,3 mm på det tyndeste punkt, mens Satellite R850 har en højt opløst skærm på 15,6", en lidt højere vægt og en lidt større tykkelse. Men så har den til gengæld også numerisk tastatur.

Processoren i dem begge kan vælges ud fra Intels nyeste modeller i fuldt funktionsdygtige versioner og ikke de svage strømbesparende modeller, man ofte møder i de ultratynde bærbare. Hvad der desuden er lidt bemærkelsesværdigt, er, at Toshiba faktisk også har fået plads til et dvd-drev, hvilket typisk er det sted, der skæres, når der designes ultratynde bærbare.

Den høje ydelse og det tynde design er ifølge Toshiba gjort muligt ved hjælp af et særligt kølesystem, som forhindrer komponenterne fra at overophede ved at sende kold luft mod computerens væsentligste processorenheder, som derved får lov til at levere fuld ydelse uden at nedsmelte de tynde maskiner.

Toshiba Satellite R830 og Satellite R850 er på markedet i foråret. Vi har dog ikke fået en præcis dato, og priserne er heller ikke fastsat.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI-agenterne kommer vrimlende

Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

Navnenyt fra it-Danmark

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect