Her får du indbygget GPS

Garmins løbeur har de basale funktioner, som du har behov for, når du ikke blot vil løbe en tur, men også måle din præstation.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kan måle din tid, puls, fart og løbelængde. De mere sofistikerede funktioner er ikke at finde her, hvilket gør Forerunner 110 til et ideelt ur, hvis du er førstegangskøber.

Løbeuret er hverken prangende eller billigt at se på, men i et ganske stilrent unisex-design. Forerunner 110 er også behageligt at have på, og det er nemt at navigere rundt i på farten.

Det er nemt at få overblik over sine data, mens man løber, eftersom Fore-runner 110 understøtter en tredeling af skærmen, hvor du blandt andet kan holde øje med fart, tid og puls på samme tid.

Urets indbyggede GPS-funktion anvendes ikke kun til at måle din hastighed, men du kan senere uploade din rute sammen med dine øvrige data til Garmins onlinetræningsprogram, der er adgang til, når du køber løbeuret. Vi oplevede dog, at det kunne tage op til flere minutter, før uret fik satellitforbindelse.

Når du er færdig med træningen, kan du enten lagre din historik i selve uret, eller du kan uploade dine data i det førnævnte træningsprogram på nettet. Det sker ved at tilslutte løbeuret til din computer med et USB-kabel. Samtidig sørger USB-forbindelsen for, at uret oplades, men der følger også en traditionel oplader med. Forerunner 110 kan fungere ca. otte timer på én opladning.

DATATID MENER:

De nødvendige funktioner – plus GPS og nem adgang til løbeprogram.

Læs indledningen her:

Stortest: Ure der holder dig i form

Læs de andre test her:

Endomondo Pro

Polar RS300X

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S