Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvordan gemmer man sine meget private filer, så absolut ingen kan komme til dem? Svaret er her: Man bruger en USB-enhed med indbygget tastatur. For at se indholdet på det lille datalager skal man først indtaste en kode.
Du trykker først på nøglesymbolet. Derefter indtaster du koden, og så har du 30 sekunder til at indsætte USB’en i computeren. Hvis du sætter USB’en i computeren uden kode, får du blot beskeden ”driver not installed” og kan ikke se indholdet.

Ellers fungerer den som en normal USB-enhed. En praktisk test viser dog, at den er lidt langsommere end normalt med en læsehastighed på 128 MBps og en skrivehastighed på kun 51 MBps. Det er dog sjældent noget større problem i brug. Årsagen skal blandt andet søges i, at enheden benytter den ældre 2.0-standard, selvom der står 2.0/3.0 på pakningen.
Enheden benytter den stærke AES 256-bit-kryptering. Det sammen med tastaturet og et stænktæt chassis gør den til et godt køb, når du vil beskytte filer mod nysgerrige øjne.
Kan blandt andet købes på Amazon.co.uk for 68 engelske pund.
Vigtige plusser: Endelig kan du kryptere indholdet på en USB-enhed.