Telefon-tablet med Intel-processor

Asus Fonepad er en 7”-tablet, der kan foretage telefonopkald. Den er også en af de første mobilenheder med Atom-processor.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Udbudet af små tablets på syv-otte tommer vokser gevaldigt i disse tider og Asus bidrager nu med endnu en til mængden i form af Fonepad.

Paradoksalt nok bliver dens største konkurrent Asus’ egen Nexus 7, som har været en stor succes og sidder tungt på markedet. Selvom de to tablets på overfladen ligner hinanden, adskiller Fonepad sig dog på flere punkter.

Tablet til telefoni

Som navnet mere end halvkraftigt antyder, så kan Fonepad også foretage telefonopkald.

Det er der absolut ikke noget revolutionerende i, men idéen giver sådan set meget god mening, for med en tablet, der ikke er større, end at den kan holdes med én hånd og ligge i inderlommen af en jakke, er det nærliggende engang imellem at lade den erstatte mobilen, hvis man skal ud på en mindre tur, hvor man både vil have mulighed for at læse eller se lidt film og for at ringe, hvis det skulle være nødvendigt

At det så ser fjollet ud og føles lidt mærkeligt at stå og tale ind i så stort et apparat, må man leve med. Men det fungerer fint og er man vant til at bruge en Android-telefon, vil man føle sig helt på hjemmebane, når man foretager opkald med Fonepad.

Intel indeni

Fonepad skiller sig imidlertid også ud fra mængden på et andet væsentligt punkt, som dog sandsynligvis kun er interessant for nørder som os.

Den almindelige bruger vil nok næppe skænke det en tanke, at der i denne tablet sidder en Intel-processor, og det er da heller ikke, fordi det gør en kæmpe forskel i brugeroplevelsen. Kun fordi Intel har været så længe om at få en fod indenfor på dette marked, er det interessant at se, hvordan deres chip, her en Atom Z2420, klarer sig i en Android-tablet.

Og den klarer sådan set ganske udmærket, når man tager i betragtning, at der er tale om en relativt beskeden dual core på 1,2 GHz.

Det er ikke en helt gnidningsfri Android-oplevelse, vi kender fra Nexus 7, der bliver serveret, men den smule hakken hist og her, som du møder, når du navigerer rundt i menuerne, er til at leve med, og generelt er ydelsen fin, dog uden på nogen måde at være imponerende.

Læs mere af testen i Alt om DATA 10/2013, som kan købes digitalt her.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job