Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Dyre studiefaciliteter skaber hitsange og albums med computeren som udgangs-punkt. Moderne programmer som Cubase og Pro Tools er nu ansvarlige for teknologien bag musik og demed mange nye innovationer. Der eksisterer dog et parallelt univers af retro-musikprogrammer, der stadig har noget at sige på musikscenen. Disse programmer hedder trackere.
I 1987 skabte Karsten Obarski et musikprogram til Commodore Amiga ved navn Ultimate Soundtracker. Dette gav brugerne fire kanaler, hvor de kunne arrangere basale noder, toner, blip og bips for at skabe deres egen musik. Pludselig var skabelse af musik løsrevet fra hardwaren og tilgængelig for almindelige brugere af de tidlige computer-underholdningssystemer.
Module eller MOD-filer, der blev skabt af software, førte til den alternative betegnelse “MOD-musik”. Der gik ikke længe, før Ultimate Soundtracker blev udfordret af lignende programmer såsom ProTracker og NoiseTracker. Det første Top 40-hit, der var lavet ved hjælp af en tracker, var Urban Shakedowns Some Justice i 1992.
Trackers fungerer ved at bruge vertikale linjer af hexadecimalkode. Når et projekt bliver spillet, “scanner” den fra begyndelsen projektet igennem, række efter række. Information i cellerne (kodet af brugeren) fortæller programmet, hvad det skal gøre: spille en lyd, stoppe en lyd, ændre volumen, tilføre en effekt.
Lyden bliver loadet som en ‘sample’ – en lille lydfil, der kan være alt fra en klavertone til en trommelyd. De første brugere kunne kun tildele én sample til hver af de fire kanaler, så det var en kunst at skabe komplekse sange, der lød fyldige nok til at konkurrere mod andre musikalske stilarter. Tracker-software udviklede sig, så det kunne tilbyde genveje for dette til ambitiøse programmer.
ModPlug Tracker startede sit liv som en webbrowser-plugin, der hjalp med at sende musik over internettet med en reduceret filstørrelse. Pro-grammets kode blev frigivet til offentligt domæne for ti år siden, og OpenMPT har siden været en trofast Windows freeware tracker. Du vil lære at kende og elske OpenMPT i denne guide.
MOD
Men hvordan virker tracker software så? For det første bliver en sample loadet – lad os sige en optagelse af en klavertone, det mellemste C, der varer et halvt sekund. Ved at bruge trackerens mønster-editor, kan denne sample tilegnes en af de fire (eller flere) vertikale kanaler.
Den tone, der spilles af den pågældende sample (den hastighed, den afspiller det i), er bestemt af den QWERTY-tast, der er brugt til at taste det ind. [Q] giver et C5, [W] et C#5, [E] et D5 og så videre, mens rækken nedenunder ([A][S][D][F]…) håndterer den næste oktav nedad – C4, C#4, D4 osv.
Udover tonen, indeholder cellen også data om, hvilket instrument der spiller, ved hvilken volumen og med hvilke effekter. Dette er ikke lydeffekter som forvrængning eller ekko. Mønsteret kan programmeres til at spille arpeggio, pitch slides, bends, vibrato mv. Effekterne blev skabt ud fra begrænsningen i de tidlige fire-kanals trackere, og de indtastes også via tastaturet.
Fans, som også er kommercielle producere, sværger til dette retro-sy-stem af kodning fremfor musebaseret peg og klik-software.
Bare en sample
Et andet typisk karaktertræk ved trackere er deres evne til at redigere samples. En visuel visning af bølgeformen kan ofte redigeres med et pen-værktøj. En gammel funktion fra sample-editoren var at genindspille en ny sample fra et eksisterende mønster, hvilket gjorde det muligt at loade en ny sample og spille det på tre kanaler som en akkord. Akkorden kunne bruges som en ny én-kanals akkord-sample på en måde, der ligner at “bounce” flere spor på gamle båndmaskiner.
En typisk sample af en tone (i modsætning til en trommelyd) kan være meget kort grundet filbegrænsninger, men sample-editors kan kompensere for dette og gøre brugerne i stand til at frigøre dele af en sample til at loope, hvis en tone skal spilles i længere tid. Fremfor at loope en sample fra start til slut og tilbage igen, er begge loop-points placeret nær slutningen af samplen, hvilket effektivt udvider den del af tonen med en lavere volumen. Se samples i trin 3 af den første guide for at se et eksempel på dette.
Moderne MODs
Trackere er nok blevet populære, fordi de var de første på computer-musikscenen og gav kræfter til en voksende målgruppe, men alternative måder tog snart over: Cubase og dens venstre-mod-højre grafiske paradigme satte en trend, der stadig dominerer musikprogrammer den dag i dag.
Trackere er måske en sidebemærkning i musikteknologiens historie, men de er ikke glemt. Nudtidens trackere er sofistikerede nok til at matche et hvert industristandard lyd-redigeringsprogram. De kan tilmed overgå dem på visse områder. Programmører bruger dem til at lære både om kompliceret kodning og lidt om kunsten at arbejde kreativt med begrænsninger.
Her vil vi vise dig, hvordan du kan bruge OpenMPT til at skabe din egen, søde musik via en håndfuld samples.
Bliv klog på softwaren ved at se på eksempler
1 Loade ...
Installér, og åbn OpenMPT fra www.openmpt.org. Gå til ‘Help > Example modules’ og vælg et eksempel for at loade og se præcis, hvordan en sang lavet i en tracker virker. Klik ‘Play from start’, (direkte under Helpmenuen), og sangen afspilles.
Klik på ‘Patterns’-fanen for at se, hvordan musikken bliver skabt. Hver række er en lyd (en ‘sample’). Som tiden går, flytter den grå række sig ned gennem mønstret og aktiverer kommandoer. En visuel gennemgang af, hvordan det virker.
Klip på ‘Samples’-fanen for at se den individuelle samples bølgeform. Sample 1 er valgt som standard. Surf gennem de andre samples med op/ned-pilene. Når en sample bliver aktiveret, vil en vertikal bar glide gennem den, mens den spiller.
De første skridt til at lave din egen MOD-musik
1 Kanaler
Åbn et nyt OpenMPT-projekt (bare brug det øverste IT-format). Du vil se en ‘Channels’ -fane, der viser fire kanaler (flere er tilgængelige). Her kan du sætte de globale indstillinger såsom sangens tempo, volumen osv. Du kan indstille værdier til individuelle kanaler senere. Det er simpelt nok, men der er heller ikke så meget, du kan gøre i denne fane på nuværende tidspunkt.
Gå til ‘Samples’-fanen. I browseren yderst til venstre skal du åbne GM.DLS. Her er der flere mapper med OpenMPT’s samples; alt fra trommer og guitarer til fodtrin og fly. Det er også muligt at tilgå dine egne musikmapper herfra. Træk en sample ind i det sorte område i ‘Samp-les’-fanen. Her er et enkelt klaver. Du kan klikke på musiknoden for at høre den og klikke igen for at stoppe.
Det sample, vi loadede, vil være nummer 1. Gå ind i ‘Patterns’ -fanen. I drop down-menuen, der hedder ‘No instrument’, kan du vælge den sample, du trak ind i den anden fane (her er det klaveret igen). Klik på den venstre side af en celle i kanal 1-rækken (du kan lige så godt vælge den øverste) og tryk på [R]-tasten. Programmet vil placere en D#4-node her.
Gå et par rækker ned (med pil-tasten eller musen) og tryk på et andet bogstav. Den første række af bogstaver på dit tastatur er tilegnet de 12 toner fra C4 til B4, og den næste række vil tilføje tonerne fra C5 til B5. Tilføj et par toner, og klik ‘Play from start’ for at høre mønsteret. 01 i hver celle betyder Sample 01, og v64 repræsenterer dens volumen. Du kan stoppe en tone ved at indtaste 00 efter et 64.
Ok, gå nu tilbage til ‘Samples’ -fanen. Klik på ‘New sample’ (dette vil blive Sample 02). Du kan tegne en bølge i det mørke område ved hjælp af et tegne-redskab, og du kan modificere en, du har trukket ind fra OpenMPT’s egne samples. Ovenover har vi tegnet, modificeret og navngivet en, så den nemt kan findes i Pattern view.
Gentag processen ved at gå tilbage til Pattern view for at tilføje nye samples til melodien. Ovenover er det brugt i kanalerne 2, 3 og 4 for at lave en akkord. Klik på sample-nummeret (01 eller 02) ovenover i enhver node-kommando for at ændre den sample, der bruges. Brug musen og de sædvanlige genveje til at kopiere og sætte ind.
Lær mere end blot basale bip med mere avancerede teknikker
1 Instrumenter fra samples
Vi kan gøre mere interessante ting med almindelige samples ved at bruge dem som instrumenter. Gå til ‘Instruments’-fanen og vælg ‘New instrument’. Lad OpenMPT konvertere dine eksisterende samples til instrumenter. Bare rolig, dine samples bliver ikke ændret. Dette vil give dig meget mere kontrol over de samples, du har lavet.
De sidste tre celler i hver kommando i ‘Pattern’-fanen styrer effekter såsom portamento, arpeggio og vibrato. Som regel bliver det første rum brugt til at fortælle hvilken effekt, der bliver aktiveret, mens de andre to fortæller, hvordan effekten bliver tilføjet. I programmets hjælpesektion kan du vælge ‘Unsorted > Effect Reference’ for at se en liste over effekter, og hvordan du kan bruge dem.
Plug-ins er en anden måde at tilføje effekter på, men denne gang er det hele kanaler, fremfor blot dele af et mønster, der bliver påvirket. I ‘View’-menuen vælger du Plugin Manager. Vælg en effekt og klik på ‘Put in FX01’. Tilbage i ‘General’-fanen klikker du på drop down-menuen ‘Effect’ i bunden af kanalen for at vælge det plug-in, du lige har loadet. Effektene påvirker lyden fra den kanal, den er tilegnet.
En blomstrende undergrundsgruppe af MOD-file-entusiaster og videoprogrammører lever på internettet. Demoscenen er lidt en subkultur, hvor programme-ring møder audio/visual, hvilket tiltrækker kunstnere og folk, der søger efter anderledes udfordringer. Der bruges ofte Atari ST, Commodore 64 eller ZX Spectrum.
Demoscenen voksede ud af software-pirateri, da teams ville placere en ‘intro’ i det software, de havde hacket. De imponerende audio/visuelle kortfilm blev efterhånden selvstående produktioner, og programmører (der nu var blevet kunstnere), ville producere ‘demoer’ for at vise deres evner med at få kunst ind i små, eksekvérbare filer.
Der blev afholdt demo-fester, ofte i europæiske byer, som udviklede sig fra LAN-parties, og fik fokus på konkurrencer. Deltagerne skulle skabe så komplekse og imponerende produkter som muligt. I visse kategorier skulle den eksekverbare fil være under en vis størrelse (ofte 64 KB, men nogen gange ned til 4 KB).
Tjek 64 KB-vinderen fra en konkurrence i 2014 på http://youtu.be/lwFVlNytq0Q (benyt QR-koden).
Find flere demoer lavet med trackere på www.pouet.net. Vil du høre andre værker, så besøg Nectarine Demoscene Radio på
www.scenemusic.net.
OpenMPT kan håndtere samples i formaterne WAV, FLAC og RAW. Førstnævnte er industristandarden. WAV-filer er typisk ret store filer, men hvis du bruger meget korte lydklip, burde størrelsen ikke være et pro-blem.
Der følger nogle få samples med programmet, men der er mange flere rundt om på internettet, som kan hjælpe dig med at gøre din musikproduktion bedre.
SampleRadar (på www.musicradar.com) har i skrivende stund næsten 50.000 gratis samples i alle størrelser. De tilbyder ofte mulighed for sniglytning, så du kan få en lille smagsprøve på lyden, før du downloader dem fra siden.
Wannabe elektronikmusik-producere og DJs kan prøve www.samplemagic.com, som sælger store pakker af samples i professionel kvalitet til ophavsfri brug.
En anden mulighed for at få fingrene i samples er at gøre det selv. Brug et lydredigeringsprogram såsom Audacity til at snuppe bidder af større optagelser. Det vil måske også tiltale dine musikalske gør det selv-evner (http://audacity.sourceforge.net).
[themepacific_accordion][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Projekts mål
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Kræver
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Jargon buster
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Top Tip
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]
