Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
For nylig afholdt Gartner sin årlige konference Symposium/ITxpo i Barcelona. Det er en konference, hvor verdens førende CIO’s og andre it-beslutningstagere mødes og får indsigt i, hvad der rører sig på markedet af trends, og hvordan de kan bruge disse trends til at foretage de nødvendige ændringer i deres egen organisation.
Fællesnævneren for dette års tema var forandring. Ikke bare almindelig forandring i små gradvise ryk, men forandring i form af “seismic disruptions,” som det hed med amerikanernes vanlige sans for drama.
Disse disruptions – eller på dansk forstyrrelser – stammer fra den indflydelse verden oplever fra områder som social, mobil, cloud, information og i stigende grad Internet of Things. Pointen var, at morgendagens virksomhed er en såkaldt digital business – en digital business, hvor grænserne mellem teknologi og mennesker flyder mere og mere sammen, og hvor hele markeder og it-roller bliver redefineret verden over.
I dag er mange af verdens virksomheder så etablerede, at de får svært ved at foretage det nødvendige skifte og lægge deres praksis om til en digitalt funderet forretning. Det faktum udgør et problem for mange, men også en mulighed for nogle. De hurtige og agile spillere i markedet har en fordel, fordi de meget nemmere kan handle på pludselige skift og trends og forfølge forretningsmuligheder, når de opstår.
Og hvis der er noget, fortiden har lært os, så er det, at virksomheder kan make or break i løbet af få år, hvis de enten træffer eller ikke træffer det rigtige valg på det rigtige tidspunkt. Tænk bare på giganter som Blockbuster, Nokia og Kodak. n
En ny undersøgelse fra Interxion viser, at fire ud af 10 europæiske cloud- og hosting-udbydere peger på internationale konkurrenter som den største trussel. Samtidig har cloud-infrastruktur (IaaS) overhalet traditionel hosting som den mest efterspurgte service
Cloud-teknologien er ved at ændre Europas it-landskab – og cloud- og hosting-virksomheder befinder sig midt i orkanens øje. Ifølge en ny undersøgelse svarer 37 % af europæiske cloud-udbydere, at de ser den største trussel fra internationale cloud-udbydere, hvoraf størstedelen er fra USA.
Det er en tredobling i forhold til sidste år, hvor kun én ud af otte (13 %) frygtede konkurrencen fra de internationale cloud-udbydere, og 87 % mente, at lokale konkurrenter udgjorde den primære trussel.
I år er de største konkurrenter: internationale cloud-udbydere (37 %), lokale hosting-udbydere (30 %), systemintegratorer (19 %) og ISP’er (Internet Service Providers) med 14 %. I Norden er det hele 44 %, der ser internationale hosting-udbydere som deres primære konkurrenter, mens lokale konkurrenter med 42 % er forvist til en andenplads.
Blandt de strategier, de benytter for at imødegå udviklingen, er et større fokus på kundeservice, tillægsservices omkring sikkerhed og data-sovereignty.
“Gennem vores tid som datacenterudbyder har vi set branchen ændre sig på mange måder. Men siden dot-com-boomet har vi ikke set så store ændringer som dem, vi nu ser med cloud-teknologien. Tiden med servere i kælderen er nu endegyldigt på retur, og kunderne efterspørger i dag automatisering og kapacitet on demand,” siger Peder Bank, Managing Director Interxion i Norden.
“Vores opfattelse er, at de dygtige spillere i den danske cloud- og hosting-branche i høj grad kan konkurrere med de store public clouds – selvfølgelig ikke på størrelse, men de er i den grad i en position, hvor de er tæt på kunden og kan levere lignende services med individuel tilpasning. Derfor er de danske udbydere faktisk i en optimal position til at udnytte cloud-services til at øge deres indtjening i de kommende år.”
Cloud-infrastruktur overhaler klassisk hosting
Undersøgelsen viser desuden, at udviklingen inden for cloud-teknologi ikke kun påvirker konkurrencen, men også efterspørgslen i markedet. Faktisk udpeger 43 % af alle hosting-udbydere IaaS (Infrastructure as a Service) som den mest efterspurgte ydelse efterfulgt af traditionel hosting med 23 %.
Muligheden for at benytte cloud-infrastruktur er heller ikke gået hosting-udbydernes egen næse forbi. Ifølge undersøgelsen benytter hver fjerde (24 %) udelukkende cloud-infrastruktur, mens en lignende andel (26%) har en hybrid it-infrastruktur, der inkluderer både egen hardware og IaaS. I Norden er implementeringen af cloud-teknologien endnu længere fremme, idet hele 40 % benytter en hybrid tilgang.
Cloud-omsætningen skyder i vejret
Den øgede efterspørgsel på cloud-ydelser viser sig også i regnskaberne. Mens cloud-tjenester udgjorde mellem 40 og 100 % af omsætningen hos hver fjerde udbyder (23 %) sidste år, så forventer næsten hver anden
(46 %), at cloud-ydelser vil udgøre mellem 40 og 100 % af deres omsætning i 2016. Her vil andelen, der forventer en cloud-omsætning på over 60 %, fordobles fra 12 til 24 % i samme periode.
Virksomheder, der udstyrer mobile medarbejdere med tablets, oplever en gennemsnitlig stigning i produktiviteten på 40 % samt en højere kundetilfredshed
Undersøgelsen viser også, at virksomheders it-indkøbere nøje bør overveje, hvilken type tablet virksomheden investerer i. Vælges det forkerte produkt, kan det betyde høje omkostninger til blandt andet reparationer og i spildt arbejdstid. I gennemsnit koster det virksomhedernes medarbejdere 128 minutters ‘nedetid’ for hvert tablet-problem. Og en stigning i tablet-problemer på 1 % betyder en stigning i total cost of owner-ship på 5 %.
Undersøgelsens seks gode råd, når du skal investere i en tablet
1. Det fysiske arbejdsmiljø er alfa omega
Det er nødvendigt at forstå de omgivelser, som de nye tablets skal anvendes i, for at kunne vælge den bedste løsning for netop jeres virksomhed. Skal skærmen kunne læses under åben himmel og i stærk sollys? Skal den kunne tåle vand og støv eller skiftende temperaturer? Hvis din tablet skal kunne holde til det, skal du lede efter én med en lysstærk skærm og ip-certificering (International Protection Rating).
2. Afdæk de ‘skjulte omkostninger’
Du bør undersøge, om tablet-leverandøren har en god kundeservice og en længere garanti end den, der almindeligvis følger med en tablet til privatforbrugere. Undersøg reglerne for support, udskiftning og opgraderinger. Dårligt designede tablet-løsninger kan resultere i efterfølgende omkostninger – herunder support og nedetid – svarende til cirka 80 % af de samlede omkostninger. Omkostningerne forbundet til support og administration er lige så vigtig, hvis ikke vigtigere, end selve investeringen i enheden.
3. Planlæg mere oplæring, end du forventer
For de fleste medarbejdere kræver det en grundig oplæring at blive fortrolig med at anvende en tablet som arbejdsværktøj – særligt hvis medarbejderne skifter fra alternative løsninger eller fra manuelle processer.
4. Vær ikke bagklog, når det gælder tablet-tilbehør
Mange tablet-løsninger til virksomheder understøttes af tredjepartstilbehør såsom betalingssystemer, stregkodescannere og lignende. Dette tilbehør kan repræsentere en betydelig investering for virksomhedens succes og ROI. Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvilke muligheder der er for tilbehør, herunder kvaliteten og muligheden for udskiftning/opgradering.
5. Fokusér på vedvarende udvikling
Vælg en leverandør, som tilbyder løbende opgradering og Lifecycle management – også hvad angår eventuelt tilbehør. For mere avancerede forretningsapplikationer er behovet for stabilitet, udvikling og support yderst vigtigt.
6. Hvor lang tid skal batteriet holde?
Ifølge undersøgen fra VDC har cirka 60 % af de adspurgte virksomheder indikeret, at batterierne i deres tablets “ofte” eller “lejlighedsvis” går død for strøm under arbejdsdagen. Bedre administration af batterier, herunder muligheden for at udskifte det i løbet af dagen, kan være utrolig værdifuldt for medarbejdernes produktivitet. Overvej at investere i tablets, som er udstyret med et hot-swap batterisystem. Det giver mulighed for at udskifte batteriet, mens enheden er i drift. På den måde kan du undgå at løbe tør for strøm, når du ikke er i nærheden af en oplader.
Cisco har for nylig lanceret et virtuelt mødelokale i form af en cloud-baseret applikation – Project Squared. Appen tilhører den nyeste generation af digitale samarbejdsværktøjer, der gør det muligt at samarbejde dynamisk med kolleger og kunder uanset tid og sted
Cisco udvider sin portefølje af samarbejdsværktøjer, der skal forbedre samarbejdet i virksomheder og organisationer. Project Squared er en cloud-baseret app, som omdanner smartphones, tablets og laptops til virtuelle mødelokaler, der kan bruges af medarbejdere og deres kunder på tværs af enheder og organisationer. Appen samler video, telefoni, chat, presence og gruppemøder i én løsning, der opfylder medarbejdernes krav om samarbejde på tværs af tidszoner, enheder og projekter.
“Med Project Squared indleder vi en ny æra, hvor virksomheder og organisationer af alle størrelser kan udnytte de mobile teknologier, de i forvejen har, så de bedre kan samarbejde, når det passer dem, hvad enten de er på kontoret, i togkupeen eller sidder derhjemme,” siger John Hauge Petersen, der er chef for Cisco Collaboration-løsninger i Danmark.
Project Squared bygger på Ciscos collaboration-cloud, der sikrer end to end-kryptering af alt indhold, der deles i de forskellige projekter og virtuelle møderum. Samtidig bliver alt materiale, som bruges i møderne, eksempelvis dokumenter, regneark, slides, fotos og beskeder gemt og delt med alle, der har adgang til møderummet. Løsningen fungerer via alle webbrowsere og kræver ikke adgang til en vpn-forbindelse.
En ny undersøgelse fra Check Point viser, at 82 % af de sikkerhedsansvarlige forventer, at antallet af mobile sikkerhedsbrud vil stige i 2015
Check Point afslører i sin tredje rapport over mobil sikkerhed, at 95 % af de adspurgte har udfordringer i forbindelse med at sikre og understøtte medarbejdernes egne mobile enheder, hvilket understreger behovet for bedre sikkerhedsløsninger for mobile enheder, der har adgang til virksomhedens netværk.
Undersøgelsen, der er baseret på en rundspørge blandt mere end 700 it-professionelle, viser en vedvarende bekymring for den lette adgang til at tage følsomme virksomhedsinformationer med sig uden for det beskyttede virksomhedsmiljø og beskriver de potentielle sikkerhedstrusler, såsom medarbejdernes manglende uddannelse og opmærksomhed på sikkerhed.
Rapportens vigtigste overskrifter
De største trusler findes i din organisation. 87 % af de adspurgte mener, at den største sikkerhedsrisiko for mobile enheder er sløsede medarbejdere. Næsten to tredjedele af de adspurgte mener, at de seneste kendte brud på kundedata sandsynligvis skyldes medarbejdernes uforsigtighed.
Hastig stigning i brugen af mobile enheder på virksomhedens netværk. Selvom sløsede medarbejdere er det svage led i virksomhedens sikkerhed, oplevede 91 % af de adspurgte en stigning i antallet af mobile enheder med adgang til virksomhedens netværk over de seneste to år. I 2014 har 56 % af de adspurgte adgang til virksomhedsdata via en medarbejderejet enhed, hvilket er en stigning fra 37 % i 2013
Forventning om flere sikkerhedsbrud på mobile enheder. 2015 ser ud til at blive et risikofyldt år ifølge de adspurgte. 82 % af de adspurgte forventer, at antallet af sikkerhedsbrud vil stige i 2015. Samtidig udtrykte næsten alle de adspurgte (98%) bekymring for effekten af mobile sikkerhedsbrud med størst risiko for stjålne eller mistede data.
Omkostningerne ved mobil sikkerhed vil fortsat stige. I 2014 oplevede vi en stigning i omkostningerne forbundet med at udbedre skaderne efter mobile sikkerhedsbrud. 42 % af de adspurgte bemærkede, at mobile sikkerhedsbrud havde kostet deres virksomhed næsten 1,5 mio. kroner ($250,000).
Android opfattes stadig som platformen med den største sikkerhedsrisiko. Risikoen ved Android steg fra 49 % i 2013 til 64 % i 2014. Det er den platform, som bliver opfattet som værende den største sikkerhedsrisiko sammenlignet med Apple, Windows Mobile, og Blackberry.
Fra 2013 til 2018 vil den globale datacentertrafik næsten tredobles til i alt 8,6 zettabytes. Forbrugernes brug af cloud-teknologi er en vigtig årsag
I 2013 udgjorde den samlede datacentertrafik 3,1 zettabytes om året. Men internettrafikken har vokseværk, og i 2018 vil vi bruge ikke mindre end 8,6 zettabytes om året, hvilket er næsten en tredobling på fem år. Forbrugerne spiller en vigtig rolle i denne udvikling. Mens de genererede 1,8 zettabytes i 2013, vil tallet stige til 5,7 zettabytes, svarende til 67 % af al datacenter trafik i 2018. I samme periode vil virksomheders andel falde fra 42 til 33 % og ’blot’ nå op på 2,8 zettabytes.
“Mængden af trafik på tværs af datacentre er stigende. Mens fordelingen mellem virksomheder og forbrugere var nogenlunde i balance i 2013, så vil forbrugernes andel vokse, hvilket bl.a. skyldes den stigende mængde forbundne enheder og det store antal mennesker, der hver dag kommer online og begynder at bruge cloud-tjenester,” siger Michael Nielsen, Teknisk chef - Service Providers, Cisco Danmark. For at sætte mængden af data i perspektiv, så svarer 8,6 zettabytes til, at man streamer alle film nogensinde lavet (ca. 500.000) og tv-programmer (3 millioner) i ultra HD – 250.000 gange.
To mia. mennesker vil gemme data i skyen
Forbrugere verden over er ved at tage cloud-teknologien til sig, og det fremgår tydeligt af antallet af mennesker, der gemmer data i skyen til personlige formål. Mens 922 millioner mennesker gemte data i skyen i 2013, vil antallet fordobles til to mia. mennesker i 2018. Det svarer til, at over halvdelen (53%) af verdens internetforbundne befolkning vil benytte cloud-storage i 2018.
“Verden over får flere og flere mennesker adgang til internettet, og de benytter i stigende omfang cloud-storage. Vi forventer, at den månedlige trafik pr. bruger vil firedobles frem til 2018,” siger Michael Nielsen.
I 2013 var den månedlige cloud-storage-trafik pr. bruger 186 MB, og ifølge undersøgelsen vil det tal stige til 811 MB i 2018.
Flere lande bliver cloud-parate
Fra 2013 til 2014 er antallet af cloud-parate lande steget fra 79 til 109. Samtidig er antallet af lande, hvis netværk tilbyder upload- og download-hastigheder på op til 1.000 og 2.500 kbps vokset fra 42 til 52. Med andre ord foregår der en hastig forbedring af den digitale infrastruktur, der bl.a. skal understøtte brugen af nye cloud-tjenester.
“Vi ser markant flere lande, der er blevet cloud-parate bare inden for det seneste år. Den tendens skal ses i sammenhæng med cloud-teknologiens voksende dominans, hvor andelen af den samlede datacentertrafik vil vokse fra 54 % i 2013 til 76 % i 2018,” siger Michael Nielsen.
Offentlige skyer
Der tales meget om private skyer som eksempelvis Amazon Web Services, men når man ser på de såkaldte cloud workloads, så ses det tydeligt, at størstedelen af det ‘arbejde’, der udføres i datacentre fortsat vil finde sted i private skyer. Mens offentlige skyers andel af cloud workloads vil vokse til 31 % (52 mio. workloads), så vil 69 % af workloads (113,5 mio.) fortsat foregå i private skyer i 2018.
Cisco Global Cloud Index bygger på analyse og modellering af over 150 millioner netværk og data fra 150 lande.