Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
De vigtigste ændringer i loven handler om forbrugernes fortrydelsesret og håndteringen af returvarer. Fx har forbrugeren krav på 14 dages fortrydelsesret – også selv om varen er taget i brug. Der er tale om EU-regler, som er implementeret i de enkelte medlemslande.
”Forbrugerne har krav på, at alle oplysninger om fortrydelsesret og håndtering af returvarer fremgår af virksomhedernes hjemmesider, hvilket vi har konstateret altså ikke er tilfældet. 89 pct. af de virksomheder, vi har undersøgt, overholder ikke loven. Nogle af dem har slet ikke ændret på deres betingelser for at imødekomme de nye krav i loven, mens andre tilsyneladende ikke har forstået lovens indhold korrekt eller måske bevidst har undladt at oplyse om alle forbrugernes rettigheder,” fortæller Mikkel Kleis, der er advokat og partner i Patrade Legal.
Han medgiver, at en undersøgelse af 100 onlinebutikker ikke nødvendigvis giver et samlet billede af, hvordan alle landets onlinebutikker håndterer de nye regler, men undersøgelsen indikerer, at der et problem.
Ifølge Mikkel Kleis vil Forbrugerombudsmanden eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på et tidspunkt være nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske med alle de virksomheder, der ikke lever op til kravene. Manglende overholdelse af kravene kan ifølge forbrugeraftaleloven straffes med bøde, ligesom afgørelserne kan blive offentliggjort på myndighedernes hjemmesider.
Onlinebutikkernes manglende overholdelse af oplysningspligten betyder bl.a., at forbrugernes fortrydelsesret forlænges fra 14 dage til 12 måneder, og at virksomhederne ikke kan kræve kompensation for værdiforringelse af returnerede varer. Men problemet er sandsynligvis, at kun de færreste forbrugere er klar over det.
