Stødsikkert iPad-cover fra Logitechs helt nye brand

I dag introducerer Logitech sin første
produktserie under det nye mærke, Logi. BLOK-serien består af Logi BLOK Protective Shell,
Logi BLOK Protective Case og Logi BLOK Protective Keyboard Case, der
alle er udstyret med polstrede, firkantede hjørner designet til at
beskytte din iPad mod fald på op til 1,8 meter. Alt om DATA var med i Cork, da Logitech løftede sløret for de nye produkter ...

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“iPad er en vigtig enhed, som så mange af os har tabt eller skadet – eller er bange for at tabe og skade – så vi udnytter ikke dens fulde potentiale,” sagde Michele Hermann, vice president of mobility hos Logitech.

”Indtil i dag betød det at beskytte sin iPad, at lukke den inde i et klodset etui, der skjuler dens flotte design og forhindrer den i sin fulde mobilitet. Vores designere har arbejdet med eksperter inden for materialer, for at beskytte de mest følsomme dele af iPad’en uden at tilføje den klodsethed, som du forbinder med de ultrabeskyttende etuier. Med Logi BLOK-serien af covers behøver du ikke længere at vælge mellem at beskytte din iPad eller at have et flot cover, der giver dig mulighed for at nyde alle de funktioner, iPad’en har at byde på.”

Etuiets firkantede hjørner har unikke ekstraabsorberende polymerer, der giver din iPad endnu mere beskyttelse, hvor der er mest brug for det, nemlig i hjørnerne. De absorberende polymerstrukturer støtter og bøjer sig med din iPad ved tilfælde af slag, og sikrer at den kan holde til at blive tabt fra op til 1,8 meters højde – også på overflader så hårde som cement.

Alt om DATA var med da Logitech løftede sløret for de nye produkter i Cork, Irland. Her kunne vi med egne øjne konstatere at det nye Blok-cover beskytter iPad mod fald fra mindst 1,8 meter.

Logi BLOK-serien inkluderer:

Logi BLOK Protective Shell til iPad Air 2 og alle modeller af iPad mini er et beskyttende cover med skærmbeskyttende film, der beskytter skærmen mod ridser. Coveret har et simpelt og slankt design, der er ultrabeskyttende, samtidig med at det bevarer iPad’ens integritet, så det føles som at holde på iPad’en uden et cover.

Logi BLOK Protective Shell er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 349 kroner.

Logi BLOK Protective Case til iPad Air 2 giver dig den samme beskyttelse som Protective Shell, når det kommer til at tabe iPad’en, og tilføjer en any-angle-stand, så din iPad kan stå fast i en hvilken som helst vinkel inden for 50 graders interval. Standen kan tilpasses for en behagelig vinkel, når du har brug for at kigge på din iPad, mens dine hænder er frie. Når det er lukket, beskytter coveret din iPads’ skærm.

Logi BLOK Protective Case er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 599 kroner.

Logi BLOK Protective Keyboard Case til iPad Air 2 er et alt-i-ét cover med tre funktioner. Brug det som et beskyttende etui, når du surfer rundt på nettet. Fold dens stand ud for at se på din tablet fra enhver vinkel, og når du har brug for at skrive, tilbyder det dig et trådløst tastatur, der kan fastgøres eller tages af, og som tilmed fungerer som skærmcover. Tastaturet indeholder en række iOS genvejstastaturer, der giver dig en rar og begagelig tasteoplevelse.

Logi BLOK Protective Keyboard Case er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 1.099 kroner.

Logi BLOK Protective Shell, Logi BLOK Protective Case og Logi BLOK Protective Keyboard Case forventes alle at være tilgængelige i Danmark fra begyndelsen af august 2015.


Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S