Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der findes to skoler, når det gælder om at udstyre sig selv med en super-pc. Den første hælder til det mere betryggende og anbefaler, at man lader andre gøre alt det hårde arbejde for en. På den måde får man leveret en maskine, der simpelthen bare virker, så snart man tager den ud af kassen.
Den anden skole betragter denne adfærd som helligbrøde. Den fraviger aldrig sin grundlæggende anskuelse: Man skal altid selv bygge. Altid. Her på Alt om DATA er vi tilbøjelige til at gå ind for skole nummer to, men vi er store nok til at forstå, at markedet har ændret sig meget i de seneste år.
Valget mellem selvbyggeri og pc-stangtøj er ikke så ligetil, som det før har været. Traditionelt havde selvbyggeri den fordel, at det var den billigste løsning. Forskellen kunne i nogle tilfælde være lille, men den var der stort set altid. Selvom der var tale om nøjagtig de samme komponenter, kunne man som regel shoppe rundt og anskaffe delene til en lavere pris og spare en smuk sum ved selv at samle dem. Ved mange af de dyrere systemer kan man stadig spare en del, men den margin er forsvundet hos nogle af de maskiner, vi for nylig har set på, navnlig i den billigere ende.
Konklusionen bliver, at den vigtigste årsag til selv at bygge består i, at man er sikker på ikke at spilde penge på komponenter, som man faktisk ikke har brug for. Man bruger sine penge, hvor det betyder mest for en. Hvis man for eksempel vil bygge en maskine, der både kan håndtere GTA V ubesværet og lægge arm med årets andet store pc-spil, The Witcher 3: Wild Hunt, kunne man gå i gang med at bygge en pc, der først og fremmest lægger vægt på grafikydelsen.
Og det er netop det, vi fokuserer på i denne artikel. En ren gamingmaskine. Men hvis du følger rådene i denne guide, kan du selv bygge, lige hvad du vil – og fokusere på netop det område, som din nye maskine skal excellere i.
Lav din perfekte pc med disse fine ingredienser
CPU
Intel Core i5-4590
Intel har på det seneste overhalet AMD, og i takt med at spil i stadig højere grad gør brug af arkitekturer med flere kerner, forventer vi ikke, at det forspring bliver mindre. Hvis man har lidt flere penge og en svaghed for overclocking, er den ulåste Core i5-4690K et glimrende køb, men da overclocking ikke giver garanti for et boost i spil, giver denne Core i5-4590 bedre økonomisk mening. Den rummer en opfriskning af Haswell-kernen, turbo op til 3,7 GHz fra udgangspunktet på 3,3 GHz, og den har en fornuftig L3-cache på 6 MB. Butikkernes udgave har en køler, og det er fint, hvis man ikke overclocker.
Det H97-chipsæt, der er kernen i dette bundkort, er næsten identisk med topmodellen, Z97, men med en markant undtagelse – det understøtter ikke officielt overclocking. Eftersom vi foreslår at bruge en låst processor, er det ikke noget problem, og det betyder, at vi kan satse på et mere prisbevidst system.
Asus H97M-E er et billigt bundkort, der giver en Socket-1150 Core i5-4590 masser af plads, og det understøtter USB 3.0 og SATA 6 GB/s-interfaces plus et M.2-slot. Den eneste hage er, at dette Asus-bundkort kun har ét PCI Express 3.0 slot i fuld længde, og det betyder, at SLI/CrossFire er ude af billedet, men det betragter vi faktisk ikke som noget problem lige nu.
Nvidia har måske forrygende grafikchips lige nu, men når det gælder om at få meget for pengene, er det svært at slå AMD’s R9 290X. R9 290X har i den seneste tid nydt godt af en række driveropdateringer, der placerer det side om side med det dyrere GeForce GTX 970. AMD’s chip kører varmere end Nvidias, men ellers er der ikke meget at bemærke. Begge kort kan snildt køre GTA V ved høje/højeste indstillinger, og det kan også klare spil som The Witcher 3 (hvis der ikke bliver ændret i de anbefalede specifikationer). Hvis du holder med Nvidia-folkene, er der ikke noget i vejen for at købe et af deres kort i stedet, heller ikke hvis man tager hele 3,5 GB vram-balladen i betragtning.
Vi er efterhånden fuldstændig omvendt til ssd’er, og vi kan ikke længere forestille os at indlæse noget fra et roterende drev. Det indebærer naturligvis et lille problem: Spillene bliver større og større. GTA V fylder 65 GB. Hvis man lægger styresystemet oveni plus nogle ekstra spil, er de billige ssd’er på 128 GB ikke så fristende, som de har været. Vi betragter 256 GB som det absolutte minimum nu om dage, og selv den mængde bliver hurtigt spist af en beskeden Steam-samling. Det er grunden til, at vi anbefaler det herligt billige MX100 i 512 GB-udgaven. Man får ikke et bedre tilbud.
Intel har virkelig skruet ned for strømforbruget med de seneste processorer og bundkort-chipsæt. Det betyder, at man ikke har brug for en særlig potent strømforsyning, der kan drive dem. Ssd’er er heller ikke så strømslugende som harddiske, og det er derfor kun grafikkortet, der belaster strømforsyningen. Til al overflod er R9 290X ikke for krævende, og hele systemet kan derfor køre under 400 W, selv ved fuld belastning. Den ekstra strømkapacitet giver mulighed for opgradering hen ad vejen, og det betyder også, at psu’en kører effektivt. Hvis du vælger et mærke, du har tillid til, får du ingen problemer. Det er grunden til, at vi har valgt XFX’en.
Hvis vi skal nævne ét område, hvor moderne spil er mere krævende end deres forgængere, bliver det hukommelse. Fart er ikke så vigtig, men det er kapacitet. Nu om dage er 4 GB det absolutte minimum, og anbefalingen lyder i dag på 8 GB. Og hvis du kan overkomme det, er springet til 16 GB ikke nogen dårlig idé. Med henblik på at holde udgifterne nede har vi bygget denne maskine op omkring et par dimm’er på 4 GB. Du behøver ikke at opspore det specifikke modelnummer; vælg blot et godt tilbud, når du alligevel er ude at købe komponenter. De store navne gør naturligvis senere opgaderinger nemmere, men bortset fra det kan du vælge og vrage.
Vi har i den seneste tid bygget flere maskiner med mindre kabinetter, fordi de ikke længere begrænser valget af komponenter, men det er stadig en fornøjelse at bygge i et stort kabinet. Vi blev imponeret over Corsair Carbide 200R, så snart vi så det, og det er stadig den reference, vi bedømmer andre kabinetter ud fra. Det er nemt at have med at gøre (stort set uden værktøj), og der er rigelig plads til R9 290X, idet drevholderne deler sig på præcis det rigtige sted og giver plads til det lange kort. Kabelføringen kunne ikke være nemmere, og der er god plads til ekstra køling, hvis man skulle få brug for det. Det er et utroligt kabinet til den pris.
Før vi går i gang, må vi nævne, at vi går ud fra, at du allerede har visse former for udstyr. Vi tager det for eksempel for givet, at du har en skærm, som du kan slutte til din nye pc. Hvis du vil springe ud i en nyanskaffelse, er der masser af glimrende skærme på markedet. Vi tillader os også at regne med, at du har et tastatur og en mus.
Vi antager, at du har en internetforbindelse – du har måske bemærket, at vi ikke har inddraget et optisk drev. Vi bruger dem faktisk ikke mere, og det eneste, vi kan finde på at bruge dem til, er at kopiere gamle musik-cd’er, og selv det er noget bøvl. Hvis du af den ene eller anden årsag skal bruge et, går vi ud fra, at du har et liggende fra en gammel pc, som du kan slagte. Hvis det ikke er tilfældet, kan du få et til omkring et par hundrede kroner.
Begynd med at sikre dig, at det hele virker. Stil kabinettet til side et øjeblik, læg bundkortet på den antistatiske pose, det blev leveret i, og sæt processoren på plads. Fortsæt med de to hukommelsesblokke, og skub forsigtigt grafikkortet på plads.
2 Smøring
Før du monterer cpu-køleren på kortet, skal du huske at placere en klat termopasta [Billede A]. Den sikrer, at der er god kontakt mellem toppen af chippen og kølerpladen. Den udfylder eventuelle ridser og buler på begge overflader med varmeleden-de gele. En klat på størrelse med et par riskorn er tilstrækkelig. Du skal ikke bekymre dig om at sprede pastaen; når du monterer køleren, bliver den spredt ud i et fint, tyndt lag.
3 Strøm på
Slut kølerens strømkabel til det rigtige stik på bundkortet. Det vil sige ved siden af processorsoklen på dette bundkort. Gør det, før du slutter psu’en til netstrøm. Du skal være sikker på, at det hele er sluttet til, før du slår strømmen til. Sørg for, at ATX-kablet er monteret, og det samme gælder 8 pin-cpu-strømkablet [Billede B]. Du skal også slutte 6-pin- og 6+2-pin-pci-e-stikkene til grafikkortet.
4 Nøgen boot
Tænk ikke på drevene på dette trin. Forbind skærmen med grafikkortet, og tilslut tastaturet. Sæt strøm til psu’en, og tænd for maskineriet ved at kortslutte maskinens strøm-pins på forsiden med en skruetrækker. Find bundkortets PWRBTN-placering i brugsanvisningen.
5 Ind i BIOS
Her tjekker vi, om maskinen starter, ventilatorerne snurrer, POST-skærmen kommer, og om du kan komme ind i BIOS. Når bundkortets logo-skærm kommer frem, trykker du [Delete]. Nu bør maskinen gå ind i BIOS-opsætningen. Se efter, om bundkortet rapporterer den korrekte cpu og den rette mængde ram.
6 Begynd igen
Hurra, kernen virker, som den skal. Sluk nu for maskinen, og træk psu’ens stik ud. Tag strømkablerne fra bundkortet, og fjern grafikkortet. Du kan lade ram, cpu og køler blive siddende.
7 Faste forsyninger
Før du sætter maskinens hjerte i det nye kabinet, skal du først have psu’en på plads. Dens ormegård af tentakler er langt sværere at styre, når de andre komponenter allerede er sat på plads. Anbring psu’en, så indgangsventilatoren kan suge luft ind udefra.
8 Kortene på bordet
Nu skal vi have de gode sager ind. Slut bundkortets bagplade til kabinettet. Flyt mylderet af kabler til side, og skru bundkortets ben fast i kabinettet. Sæt bundkortet på plads.
9 Ind med drevet
Den næste komponent, der skal i dit Carbide 200R, er ssd’et, MX100. Der er mange steder, du kan placere dette drev, men vi har valgt hylderne i bunden af kabinettet. Tilslut SATA-kablet. Nu er du klar til at gå videre.
10 Så til grafikkortet
Nu er tiden inde til at installere dit Radeon R9 290X. Pas på ikke at klemme nogen ledninger, og anbring grafikkortet i det primære pci-e-slot. Skru bøjlen fast i kabinettet.
11 Tag stikket hjem
Slut kabinettets stik på forpanelet til bundkortets pins [Billede C]. Det er klogt at konsultere brugsanvisningen og finde stikket til forpanelets audio- og USB-forbindelser. Du ved, hvor du har dine strømpins – resetknappen og lamperne til lager og strøm sidder samme sted. Sørg for, at kablerne sidder fast.
12 Høj kabelføring
Nu kommer vi til strømkablerne. Du bør kunne arrangere kabelføringen, så den ikke hæmmer luftstrømmen gennem kabinettet. Tilslut først det lange bundkortkabel. Dernæst kablerne til cpu, gpu og lager. Sørg for, at der også kommer strøm til ventilatorerne.
13 Sidste stik
Nu er vi igennem det væsentligste. Du er nu klar til at forbinde skærm, tastatur og mus. Lad være med at montere siden af kabinettet, når du booter første gang, så du kan se, at alle ventilatorerne snurrer ordentligt. Tryk på strømknappen. Nu bør din maskine vågne til live. Når det sker, trykker du hurtigt på [Delete] for igen at komme ind i BIOS.
14 RAM rigtigt
I BIOS skal du tjekke, om cpu-temperaturen er normal (under 40-50º), og sikre dig, at lagerdrevet kan ses og er indstillet til at være det primære bootdrev. Det er også klogt at tjekke ram-indstillingerne og få blokkene til at køre ved deres angivne frekvens med de relevante profiler. Gem dine BIOS-indstillinger og gå ud.
15 OperativSystem
I en moderne maskine er der sandsynligvis intet optisk drev, man kan installere operativsystemet fra. Du skal derfor lave en USB-installation på en anden pc [Billede D]. På http://goo.gl/XCqsWo kan du læse, hvordan man laver en Windows 8.1-installation. Hvis du er modig (og ikke har købt en Windows-licens), kan du downloade en ISO Windows 10 preview. Den har vi brugt i et stykke tid, og vi har overhovedet ikke haft problemer med den.
16 Så er vi i havn
Når du har tilsluttet din foretrukne USB-enhed, booter du fra den via BIOS og gennemgår setup-proceduren. Uanset hvilket styresystem du kører, er det ret smertefrit nu om dage. Når du er færdig med det, er det vigtigste, du skal gøre, at sikre dig, at du har netforbindelse. Når du er færdig, skal du opdatere dine grafikkortdrivere og derefter få GTA V installeret inden i Steam. Det var det.
Vi har samlet en fremragende pc uden at bruge en formue. Det er et vidnesbyrd om situationen i pc-branchen – der findes utrolig hardware i den dyre ende, men hvis man sigter en anelse lavere, kan man få den ideelle kombination af glimrende ydelse og fantastisk valuta for pengene. Her er en maskine, der kan holde til i hvert fald et par års supergaming, og alligevel er den ikke så kostbar, som man skulle tro.
Med en hardwarepris på under 11.000 kroner er det ikke svært at være begejstret. Vi har bygget masknen med ét bestemt formål for øje – nemlig at få mest muligt ud af det forsinkede GTA V (og som en sidegevinst også The Witcher 3: Wild Hunt). Uanset hvilken grund man har til at bygge sin maskine, er den grundlæggende logik bag komponentvalg og byggeproces den samme.
Når det gælder denne maskine, er det en god nyhed, at alle disse forsinkelser af lanceringen af GTA V synes at hænge sammen med justeringer og finpudsning af spillet, så det er optimeret til pc’en. Vi kørte stort set alle indstillinger op på maksimum, og spillet blev ved med at køre ved 60 fps. En af de indstillinger, vi vil anbefale, er High-Resolution Shadows, som man finder under Advanced Graphics-menuen – den gør en utrolig forskel på, hvor godt spillet tager sig ud.
Sandt at sige er denne maskine nok overkill til GTAV. Man kunne bygge en langt billigere gaming-pc, som kunne klare 60 fps i Rockstars seneste spil. Vi har sigtet så højt, fordi vi ville lave en maskine, der kan klare alt det, der bliver lanceret i år. Vi er fornøjede med det, vi har opnået på et uhyre rimeligt budget.