Test: Her kombineres ægte hi-fi-lyd med streaming

Lydgengivelse i ægte hi-fi-klasse hører ikke gamle dage til, og det kan sagtens kombineres med moderne, trådløs streaming, beviser dette nye højttalersæt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trådløse Bluetooth-højttalere er ikke længere blot enkeltstående enheder som i stortesten i dette nummer. Det er også stereosæt med ægte hi-fi-lyd. Tune 4 XTZ er en af de spændende nyheder, og dette højttalersæt kan bruges til mange formål. Du kan eksempelvis streame musik til det direkte fra din mobile enhed.

Kabinettet er ret tungt og lyder dødt, når du banker på det. Det er et godt tegn. Der er brugt gode højttalerenheder, og der er i den ene højttaler indbygget en forstærker, som er skræddersyet til at trække sættet.

Tune 4 XTZ Med en højde på blot 26 centimeter er højttalerne ganske placeringsvenlige. Der følger ikke frontstof. Det lille ”øje” nederst på venstre højttaler er den infrarøde modtager for fjernbetjeningen.

Højttalerne kan stilles på den medfølgende fod eller placeres i en reol uden fod (med en perfekt, let vinkling opad), hvor de for eksempel kan bruges til at forbedre tv-lyden. Bagpå finder du da også en optisk digital indgang til tv-lyd. Så må du leve med at skulle skrue op og ned for lyden med Tune 4’s fine lille fjernbetjening. Alt i alt virker den samlede pakke til at være en god løsning til mange lyd-opgaver i hjemmet.

Opsætningen er enkel, og når du har tilsluttet sættet, kan du via farvekoder på fronten se, hvilken indgang du har valgt. Det kan du også få i andre aktive højttalere i prisklassen lige under 4000 kroner. Det, der skiller Tune ud fra mængden, er konstruktionens fine detaljer. Der er for eksempel indbygget en 24-bit digitalkonverter af høj kvalitet. Højttalerenhederne er af en særlig god kvalitet, og kabinettet lyddødt, så det ikke bidrager med ekstra resonanser. Bagpå er der en smal sprække – en basport – der forstærker baslyden. Der kan tilkøbes subwoofer til sættet.

God lyd – men lidt klinisk
Lydmæssigt er der ingen ”imponatoreffekt”, og tak for det. I stedet får du et lydbillede, der er langt mere korrekt og let afslører ringe optagelser. Har du en hårdt komprimeret lydfil, vil den også lyde sådan. Men sæt et godt signal til fra en god streamingtjeneste, og Tune kvitterer med et yderst detaljeret lydbillede, og der er både perspektiv og rumfornemmelse. Det er ellers sjældent med kompakte streaminghøjttalere.

Tune 4 XTZ Den venstre højttaler (til højre) huser Bluetooth-modtager, digitalkonverter og forstærker. Højttalerterminalerne er af høj kvalitet.

Bassen er ikke kælderdyb, men heller ikke kunstigt forceret, ligesom diskanten ikke stikker af. Den er velopløst. Til prisen er der gode alternativer, der leverer en mere varm og nærværende klang.

Tune kan lyde lidt klinisk, og musikken har ikke den homogenitet, vi synes klæder al musik. Men det ændrer ikke ved, at sættet leverer et solidt lydbillede. 

Et godt alternativ: System Audio Saxo 1 Active
Danske System Audios bud har næsten samme dimensioner og muligheder, men giver et andet lydbillede, der klæder rytmisk musik godt. Sættet leveres med frontstof og som Tune 4 i hvid finish. Det koster cirka 4000 kr.

DT04_tune03

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse