Nyt gaming-gear fra Sennheiser

Sennheiser er klar med gaming-hovedtelefonerne GSP 300 samt forstærkerne GSX 1000 og GSX 1200 PRO, der har avanceret 7.1 algoritme, som Sennheiser har udviklet med gaming for øje.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Vi er meget begejstrerede for at introducere nye produkter, der afspejler Sennheisers store engagement i gaming," siger Tim Völker, Director Sales & Marketing Gaming hos Sennheiser Communications A/S. "Med alle vores nye produkter, lige fra GSX 1200 PRO-forstærkeren designet til eSport-turneringer til GSP 300-gaminghovedtelefonerne, gør vi gaming endnu mere fængslende gennem overlegne lydoplevelser."

Surroundsound på en helt ny måde

Lydforstærkerne GSX 1000 og 1200 PRO er udstyret med Sennheisers nye Binural Rendering Engine, der giver en fordybende surroundsound. Forstærkerne er designet specifikt til seriøse gameres behov, da Sennheisers avancerede 7.1 surround-algoritme gør, at lyden positioneres meget nøjagtigt, så spilleren får en konkurrencemæssig fordel, når det går rigtig stærkt.

Lydforstærkerne er drevet af DAC-chips (Digital to Analog Converter), som ikke kræver supplerende drivere. Det betyder et spil helt uden afbrydelser. Spilleren behøver ikke at forlade spillet for at indstille lyden på pc'ens software, eftersom alle lydprocesserne foregår i forstærkernes chipset og ikke i computerens CPU.

Fokus på spillet

GSX 1000 og GSX 1200 PRO er begge udstyret med et støtteben, der giver det lysende LED-display den rette vinkel til hurtigt at læse lydoplysningerne og justere lyden undervejs i spillet. Forstærkernes oplyste touchpanel er omgivet af et justerbart lydhjul i aluminium. Når displayet ikke er i brug, dæmpes lyset automatisk for ikke at distrahere spilleren og lyser op igen, når man rækker ud efter det.

Forstærkernes dobbelte USB-setup adskiller spillets lyd fra brugerens kommunikation, hvilket gør det muligt at kontrollere hvert lydelement separat. Brugerne kan selv justere efterklangen i lyden samt en række andre EQ-indstillinger og dermed tilpasse oplevelsen af den virtuelle verden, de befinder sig i. Når man spiller og kommunikerer i en gruppe, er det muligt at bruge Side Tone-indstillingen til at justere, hvor højt ens egen stemme skal lyde, hvilket ofte giver en mere bekvem spiloplevelse. Desuden kan man med en enkelt berøring skifte lyden fra hovedtelefoner til højtalere og omvendt uden at skulle rode med kabler.

Sennheiser har udviklet GSX 1200 PRO specifikt til professionelle gamere. Med funktionen Chat Link kan man forbinde op til otte GSX 1200 PRO-forstærkere og få stabil kommunikation uden forsinkelser. Der er også mulighed for at justere både indgånde og udgående tale, og forstærkeren er udstyret med en støjreducerende funktion, der er perfekt til hovedtelefoner som Sennheisers GAME ZERO, der kan levere krystalklar kommunikation spillet igennem.

Luk støjen ude

De nye GSP 300-hovedtelefoner til PC, Mac, PS4TM og Xbox One er det første produkt i Sennheisers nye gamingserie. Ørepuderne er lavet af viskoelastisk skum, der giver den absolut bedste forsegling, så spilleren kan koncentrere sig fuldt ud om spillet uden at blive forstyrret af støj fra omgivelserne. Designet er baseret på omfattende undersøgelser af ørets ergonomi for at kunne give den højeste lydkvalitet og komfort, uanset om man spiller i en time eller kører et otte timer langt maraton. GSP 300 er desuden udstyret med en støjannullerende mikrofon af broadcast-kvalitet, der egner sig perfekt til gruppekommunikation, da den minimerer baggrundsstøj.

Hovedbøjlens design er inspireret af luftfart. Bøjlen er spaltet, så den reducerer presset på hovedet, og med de justerbare hængsler kan hovedtelefonerne vinkles til at passe den enkelte spillers ansigtsform. Hermed er komforten sikret, selv over længere spilsessioner.

"Med GSP 300 introduceres en spændende ny stil til vores udvalg af gamingprodukter," forklarer Andreas Jessen, Product Manager Gaming hos Sennheiser A/S. "Denne rene designfilosofi tager udgangspunkt i et målrettet fokus på at støtte spilleren og forener solidt, slidstærkt design med de funktioner og præstationer, som gamerne forventer af Sennheisers produkter."

Knapperne på GSP 300 er lette at betjene, så spillerne i kampens hede hurtigt kan justere lyd fra spil og anden kommunikation. Volumenknappen på højre ørekop gør det nemt og hurtigt at skrue op og ned, og mikrofonen kan på et splitsekund sættes på mute ved ganske enkelt at løfte mikrofonarmen op.

Ligesom GSX 1000 og GSX 1200 PRO er GSP 300 designet til at opfylde alle gaming-behov. Produkterne er alle lavet af materialer af høj kvalitet og har gennemgået omfattende tests for at garantere deres langtidsholdbarhed. Som alle andre Sennheiser-produkter har en garanti på to år, der gælder i hele verden.

Alle produkterne er tilgængelige nu. De vejledende priser er 780 for GSP 300, 1.800 for GSX 1000 og 1.950 for GSX 1200 PRO.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S