Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmark på top 10 over lande med de hurtigste internethastigheder

Danmark har taget et enormt spring op ad den globale internetrangstige. På blot et enkelt kvartal er Danmark gået fra en 11. plads til en 6. plads på listen over lande med de hurtigste internethastigheder, og overhaler dermed lande som Finland, Singapore og Japan. Det viser en ny rapport fra CDN-virksomheden Akamai.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark er kommet i fint selskab, når det handler om at have hurtigt internet.

Det er én af konklusionerne i den nye State of the Internet-rapport fra CDN-virksomheden Akamai, der præsenterer de nyeste tal og tendenser inden for internethastighed, bredbåndsforbindelser og internetprotokoller.

I rapporten fremgår det, at Danmark er stormet ind på den globale top 10-liste over lande med de hurtigste internethastigheder. Med en gennemsnitlig hastighed på 20,7 Mbps over hele landet er Danmark gået fra en kedelig 11. plads til en flot 6. plads på bare et kvartal, hvilket er en stigning på 25 pct.

"Én af årsagerne til fremgangen skyldes, at private udbydere har installereret bedre bredbåndsforbindelser i en lang række danske byer. Samtidig har den danske regering fokus på at få bedre bredbånd til udkants-Danmark, så forhåbentlig vil vi beholde den gode position," siger Per Sterner, der er nordisk direktør hos Akamai.

På turen op til 6. pladsen har Danmark overhalet lande som Finland, Singapore, Holland og Japan - og vippet Letland ud af top 10-listen. Vi må dog stadig se os slået af vores nordiske naboer fra Sverige og Norge, der indtager hhv. nr. 3 og 2. på listen. Førstepladsen fastholdes stadig af Sydkorea med en gennemsnitlig internethastighed på 26,1 Mbps.

Land/region Gennemsnitlig hastighed i tredje kvartal af 2016 i Mbps Forandring i forhold til sidste kvartal Forandring i forhold til sidste år
- Globalt 7,0 12 pct. 26 pct.

1 Sydkorea 26,1 -0,7 pct. -2,4 pct.
2 Norge 23,6 18 pct. 26 pct.
3 Sverige 22,8 16 pct. 20 pct.
4 Hong Kong 21,9 8,9 pct. 31 pct.
5 Schweiz 21,2 15 pct. 27 pct.
6 Danmark 20,7 25 pct. 29 pct.
7 Finland 20,6 17 pct. 24 pct.
8 Singapore 20,2 11 pct. 45 pct.
9 Japan 19,6 8,6 pct. 13 pct.
10 Holland 17,6 1,4 pct. 3,6 pct.

Andre tal fra rapporten:

• Norge er fortsat det land i Norden med den hurtigste gennemsnitlige internethastighed (23,6 Mbps).

• Hele seks europæiske lande har fundet vej til top 10-listen over lande med de hurtigste gennemsnitlige bredbåndsforbindelser over 25 Mbps: Norge (#2), Sverige (#3), Danmark (#5), Schweiz (#6), Finland (#8) og Letland (#10). Imponerende årlige stigninger blev registreret fra Danmark (75 pct.) og Norge (62 pct.).

• Den gennemsnitlige globale bredbåndshastighed ligger på 7,0 Mbps.

• I fjerde kvartal af 2016 oplevede England endnu engang at have de hurtigste gennemsnitlige mobile internethastigheder på 26,8 Mbps.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere