Trådløse hovedtelefoner [STORTEST]: Lækker lyd uden ledninger

Lad ikke kablerne komme mellem dig og din favoritmusik. Slip lyden løs med disse trådløse Bluetooth-hovedtelefoner af høj kaliber.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som bekendt brød Pinocchio sig ikke om at være bundet af snore, og kabler elsker vi heller ikke, når vi lytter til musik derhjemme eller på farten.

Heldigvis kan du vælge mellem et bredt udvalg af trådløse hovedtelefoner, som benytter Bluetooth-teknologien til at modtage signalet fra din computer eller mobile enhed. Og når nu iPhone 7 helt har droppet ideen om kabeltilslutning, er trådløse hørebøffer mere aktuelle end nogensinde.

Du er måske bekymret for, at det går ud over lydkvaliteten. Trådløs lyd er dog bedre end nogensinde takket være blandt andet aptX-teknologien, som alle testdeltagerne bruger, og som i princippet giver mulighed for cd-kvalitet fra den ellers komprimere-de lyd.

Sony MDR-1000X

Sony MDR-1000X. Sony MDR-1000X.

Dette Sony-sæt spiller flot og er samtidig virkelig smart. Støjreduktionen bliver tilpasset dine vaner. Du kan også vælge at lade stemmer eller bagrundsstøj slippe igennem. Det virker fremragende. Den syntetiske læderstil er ikke så spændende, men det er et behageligt sæt at bære. Og betjeningen er nem. Du rør blot ved den trykfølsomme betjeningsflade. Sonys detaljerige 40 mm-drivere leverer en vidunderlig rig og veldefineret lyd, så du oplever de fineste nuancer. Og det hele underbygges af en dyb, stramt kontrolleret bas. Også de 20 timers batteritid imponerer.

Vurdering: 4/5

Pris: 2300 kr.

AKG N60NC Wireless

Denne hovedtelefon er som skabt til rejser. N60 er let og mere kompakt end de fleste rivaler med støjreduktion. Den kan også foldes sammen til lommevenlig størrelse. Der er 15 timers batteritid med Bluetooth aptX (teknologi, som måske giver bedre lyd) og 30 timer uden. Metalhuset og den matsorte finish gør indtryk. Der er intuitiv styring, og memoryskummet i ørepuderne giver høj komfort. En fremragende støjreduktion lægger grunden til en lyd, som er kraftfuld, velafbalanceret og detaljeret.

Vurdering: 4/5

Pris: 2000 kr.

Marshall Monitor Bluetooth

 

Marshall Monitor Bluetooth. Marshall Monitor Bluetooth.

Dette Bluetooth aptX-sæt efterligner Marshalls ikoniske guitarforstærkere med læderagtig finish, messingdetal-jer og snoede kabler. Byggekvalite-ten er fornem, og de kompakte over-ear-puder giver hæderlig lydisolation, men de klemmer for kraftigt til at føles behagelige. 30 timers batteritid slår dyrere rivaler, men her er heller ingen energikrævende støjreduktion. Lyden er ikke på audiofilt niveau, men afbalanceret med en effektiv diskant og en dyb bas, der aldrig overdøver det øvrige toneområde.

Vurdering: 3/5

Pris: 1900 kr.

Audio-Technica ATH-DSR7BT

Audio-Technica vil redefinere den trådløse hovedtelefon med “Pure Digital Drive”, hvor signalet holdes digitalt lige fra kilden til højttalerenheden. Derfor er der ikke noget jackstik, men en USB-indgang, der sikrer højopløst gengivelse fra din computer samt trådløst (Bluetooth 4.2 med aptX) i 15 timer uden opladning. Byggekvaliteten lever op til prisen. Ørepuderne i memoryskum kæler for hovedet. Lyden er præcis, men ikke klinisk. Lidt mere punch og varme i bassen ville ikke være af vejen.

Vurdering: 3,5/5

Pris: 2850 kr.

Bang & Olufsen Play H7

 

Bang & Olufsen Play H7. Bang & Olufsen Play H7.

Nydelig og flot bygget. H7 er et klassisk produkt fra B&O. Over-ear-puderne med blødt lammeskind er rare at have på ørerne i lang tid. Et berøringsfølsomt kontrolpanel i aluminium gør styringen nem. Det udskiftelige batteri giver flotte 20 timers lytning, dog er manglen på støjreduktion ærgerligt i det her prisleje. Men H7 leverer en klar, detaljeret lyd med en gnistrende diskant og en solid bas, men vi savner lidt flere muskler, så musikken rigtigt kommer op at ringe.

Vurdering: 3,5/5

Pris: 2800 kr.

Bowers & Wilkins P7 Wireless

Det var kærlighed ved første blik, da vi trak P7 Wireless op af emballagen. Designet er så smukt, og konstruktionen er første klasse. Den kantsyede læderrem og det holdbare metal stråler af kvalitet. Og silkeblødt memoryskum på ørepudderne sikrer timevis af behagelig lytning. Efter en opladning har du 17 timers Bluetooh aptX-spilletid. Lydkvaliteten er i særklasse testens bedste. Gengivelsen er raffineret, fuldtonet, præcis og med en kraftfuld bas. Musik, du har hørt tusindvis af gange, kan nu genopleves på en ny måde. Testvinder!

Vurdering: 4,5/5

Pris: 2800 kr.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S