Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I den fysiske virkelighed ved de fleste voksne danskere godt, at de skal beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Men når vi bevæger os i den virtuelle virkelighed, er det færre, der husker at beskytte sig. Uden beskyttelse er både din computer og andre mobile enheder i stor risiko for at blive smittet med en digital kønssygdom.
En femtedel (19 pct.) tror de er sikret ved at bruge ’private mode’ i deres browser, mens 25 pct. tror, at deres computer er sikker, hvis de kontinuerligt sletter deres browser-historik. Samtidig er hele 42 pct. overbeviste om, at en af deres enheder er blevet smittet med virus efter de har set på pornografiske sider.
“Når det kommer til sikker online surfing, bliver mange danskere taget med bukserne nede, fordi de ikke har et antivirusprogram. Hver dag ser Kaspersky Lab 323.000 malware varianter, som er designet til enten at stjæle din identitet, korruptere dine computerfiler eller kræve løsepenge for at frigive dine filer,” udtaler Leif Jensen, administrerende direktør, Kaspersky Lab i Norden.
Mobiler er i lige så stor fare
Hver femte dansker (21 pct.) tror, at det er sikkert at se porno på deres telefon og tablet, da de ikke forventer, at disse enheder kan blive inficeret. De ved altså ikke, at mobil malware ofte skjuler sig bag pornosider for at tiltrække brugere. Indtil videre har Kaspersky Lab spottet 23 familier af Android-malware, der gennem pornografisk indhold skjuler deres virkelige funktionalitet: at inficere din mobil med virus.
Hver dag ser 29 pct. af de adspurgte porno på enten deres mobil, tablet eller computer. 20 pct. bruger endda deres arbejdsmobil eller -computer til at kigge på pornografiske sider, hvor hele 15 pct. har gjort det, mens de var på arbejde. De kan altså potentielt sørge for, at arbejdspladsens enheder bliver inficeret med virus.
Skammen gør, at vi ikke melder det
Af de adspurgte indrømmer 12 pct., at de har løjet omkring, hvordan de er blevet ramt af digitale vira, fordi de er bange for at være blevet inficeret fra en pornoside.
“I 2017 identificerede vi mindst 27 variationer af pc-malware, der specifikt søger efter legitimitetsoplysninger hos pornosider, der har betalt indhold. Udover at denne form for websites har mange brugere, der kan inficeres, er det også brugere, der er mindre tilbøjelige til at rapportere infektionen, fordi de er flove over det website, der inficerede dem,” siger Leif Jensen.
Skammen over at have pådraget sig en virus efter at have søgt på porno, har gjort, at hver sjette dansker (18 pct.) på et tidspunkt har skudt skylden på en anden i familien eller vennekredsen.
Her er de ti mest udbredte vira du kan få, hvis du ser porno online
1. Trojanske heste – er forklædt som uskyldige programmer med skadelige konsekvenser.
2. Drive-by downloads – er en meget almindelig metode til spredning af malware. Cyberkriminelle søger efter usikre hjemmesider og inficerer dem med ondsindet kode. Når du besøger hjemmesiden får de adgang gennem de usikre applikationer på din computer.
3. Click-jacking – her narrer hackerne dig til at klikke på et sted på hjemmesiden, mens du tror, at du klikker på noget andet. Click-jacking kan bruges til at installere malware for at snyde sig adgang til online-konti eller for at aktivere dit webcam.
4. Tinderbots – automatiske programmer, der er designet til at fremstå som rigtige mennesker på datingsites for at lokke folk til at klikke på dem. Når man har klikket på dem, forsøger de at narre ofret til at afsløre fortrolige data.
5. Cat-phishing – når cyberkriminelle har falske profiler på datingsites og chatrooms, som opmuntrer folk til at klikke på links til live sexchat eller pornografiske billeder.
6. Ransomware – når cyberkriminelle blokerer adgang til folks enheder, fordi de har kigget på ”ulovligt pornografisk indhold”, hvorefter de kræver penge for at få enheden låst op. Har man rent faktisk kigget på porno online, er man ofte ikke interesseret i at involvere politiet, og kan lettere overtales til at betale løsesum.
7. Worm – et program, der spreder sig til andre filer og enheder. I stedet for at kopiere sin kode, installerer den sig selv én gang på ofrets enhed og søger efter åbne indgange for at sprede sig til ofrets andre enheder.
8. Pornware – kan være et legitimt program eller en app, som er inficeret af et ondsindet program, der er designet til at levere upassende indhold til offerets enhed.
9. Spyware – software, der gør det muligt for hackere at indhente fortrolige oplysninger om offerets onlineaktiviteter, og derefter sende oplysningerne til en anden enhed uden offerets samtykke.
10. Falske anti-virus-programmer –udnytter at folk er bange for at blive inficeret af ondsindet software, hvis de har set porno. Hvis de tror, de er blevet ramt kan de komme til at installere falske anti-virus-programmer, som i virkeligheden inficerer din computer med virus.
Om undersøgelsen:
It-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab har spurgt 1.000 danskere om deres erfaringer med vira fra hjemmesider med voksenindhold. Det har resulteret i en trusselrapport om virus på pornohjemmesider, som kan læses her.
