Min opkoblede Volkswagen

En smart kombination af en OBD-dongle, en GPS og et simkort gør det muligt at følge en Volkswagen, Audi, Skoda eller et andet mærke fra den store VAG-bilkoncern – fra modelår 2008 og frem. Alt om DATA har prøvekørt MinVolkswagen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor er bilen lige nu? Har han/hun husket at låse den? Er der brændstof nok på tanken til turen til Jylland i morgen? Svarene på disse og mange flere spørgsmål kan man få ved at åbne appen MinVolkswagen på en Android- eller iOS-enhed.

Volkswagen lancerede denne tjeneste i september 2017, og efter et par måneders tøven takkede vi ja til at få monteret en gratis dongle i bilen og blive oprettet som bruger. Det har været sjovt og nyttigt – men også ganske tankevækkende.

En dongle og en app

Installationen, som blev foretaget af den lokale autoriserede forhandler, består i al enkelhed i montering af en lille dongle i bilens såkaldte OBD (On-Board Diagnostics) connector, der ellers bruges til diagnosticering af dens sundhedstilstand. Denne dongle indeholder også en GPS og et mobiltelefonmodul med simkort, som kan udveksle information med en smartphone eller tablet.

Selve appen er forbilledligt udformet og gør det nemt at overskue de få features, som aktuelt er tilgængelige. GPS-funktionen er klart den egenskab, som denne lille familie har mest glæde af. Min kone og jeg kan hver for sig følge med i den andens kørsel, så vi kan se, om alt går efter planen, og om det snart er tid til at sætte vand over til en hjemkomstdrink.

Min svigermor, som er en ældre dame med elscooter og vild med gadgets, nyder i den grad at kunne sidde med sin iPad og følge os på vores ture. For hende stikker det tv med mange vognlængder.

En afledet fordel ved GPS’en er, at vi nemt kan finde bilen, når vi har parkeret den et fremmed sted. Et tap på ”Vis vej” får skærmen til at skifte til Google Maps, og så skal vi bare følge de velkendte anvisninger. Som bekendt viser Google Maps også de helt præcise koordinater for éns placering. De kan være praktiske, hvis man skal tilkalde hjælp.

Fantastisk kørebog

Hver gang bilen kører, registrerer GPS’en rute og køretid, og disse data suppleres med en beregning af gennemsnitshastighed og brændstofforbrug. Hvis disse data nemt kunne eksporteres til en elektronisk kørebog eller blot et Excel-regneark, ville det lette tilværelsen for bilister, som skal holde styr på deres firma- og privatkørsel.

Fra MinVolkswagens hjemmeside har vi fundet ind hos Connected Cars, som står for tjeneste. Her er der et faneblad, som handler om flådestyring, og hvor man kan læse om hjælp til administration og servicering af hele bilflåder. Desuden kan bossen hjælpe sine bilister med at køre ansvarligt og økonomisk, så de ikke opfører sig råddent i trafikken eller lader køretøjerne stå for længe i tomgang.

Andre tjenester

Volkswagen har selvfølgelig ikke udviklet denne teknologi for vores blå øjnes skyld. Man kan også bruge appen til at bestille tid på værkstedet og modtage tilbud fra forhandleren, så vi taler faktisk om en lille komponent i et loyalitetsprogram.

Der er jo guld i data, og vi kan formodentlig se frem til såkaldte tredjepartsaftaler, hvor eksempelvis et forsikringsselskab kan foretage en risikovurdering baseret på den enkelte bilists kørselsmønster, belønne dydsmønstre og straffe terrorister. Parkeringstjenesterne EasyPark og weSwapp er foreløbig de eneste partnerskaber i appen.

Spørgsmål om tillid

Det er nemt at se MinVolkswagen som endnu et skridt i retning af det orwellske overvågningssamfund, der har gjort Google & Co. så umådeligt rige og stærke. På den anden side kan man indvende, at det samfund har vi allerede – i hvert fald, hvis vi udnytter mulighederne i vores smartphones.

På det personlige plan er det en nyhed ved MinVolkswagen, at man ikke tilgår anonymiserede data i en fjern sky. Man kan følge sin bil med husnummerpræcision, ligegyldigt hvor den og man selv er, hvad der nok kan blive en belastning i nogle parforhold.

En større udfordring kan det være med opkoblede firmabiler. Det kan være yderst fornuftigt at centralisere og automatisere administrationen af service og vedligeholdelse. En arbejdsgiver kan vel også tillade sig at bede en medarbejder om at køre pænt i en reklamedekoreret firmabil for ikke at spolere virksomhedens image, men hvor mange flere data må han trække ud og bruge, uden at der foreligger et samtykke?

Til VW’s ros skal det siges, at virksomheden har valgt en soft og åben tilgang til MinVolkswagen. Man kan altid få donglen afinstalleret og få slettet sine data. På den dedikerede hjemmeside står der i klart sprog, hvilke data der bliver indsamlet, hvad de bliver brugt til, og hvordan man som bruger kan forholde sig til tjenesten. Det er vores indtryk, at Volkswagen har haft helt tjek på de nye regler for håndtering af personfølsomme data.
Resten er tillid.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

    Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

    Digital transformation | København

    Computerworld Summit 2026 - København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S