Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Når det gælder trådløs netværksdækning i et helt hjem, kan et system med flere små enheder være mere effektivt – og billigere – end en stor router med potente antenner, pangfarver og kulørte lamper.
Dette postulat har vi dokumenteret i adskillige test af såkaldte mesh-systemer, hvor to eller flere små routere kommunikerer indbyrdes og samarbejder om at skabe fuld netværksdækning af større arealer og/eller flere etager.
Wi-Fi Dead-Zone Killer
Wi-Fi er baseret på radiobølger – ligesom smartphones. Derfor er døde zoner nærmest uundgåelige, men de kan minimeres, hvis man gør det rigtigt.
TP-Link lover, at deres nye Deco M4-system med tre routere kan dække et boligareal på op til 370 kvm fordelt på tre etager. På det amerikanske marked skal det samme system kunne klare godt 500 kvm, men dér er husene typisk bygget af gipsplader på lægteskeletter – ikke af mursten og beton, som vi bruger i den gamle verden.
Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan mesh-enhederne er skruet sammen hardware- og ikke mindst softwaremæssigt. Et system som Deco M4 overvåger konstant sig selv og vælger automatisk de hurtigste forbindelsesveje for smartphones og andre klienter i huset, og det gør det særdeles godt.
En enkel test af Wi-Fi-dækningen kan bestå i at streame et levende tv-program til en smartphone og gå rundt i huset, mens man er opmærksom på både billede og lyd. Kan det lade sig gøre uden udfald, pixelering eller støj, er alt i skønneste orden.
Vi skal også lige nævne, at mesh-enheder – i modsætning til systemer med traditionelle adgangspunkter eller extendere – ikke har forskellige navne. Hvis ens net f.eks. er døbt ”AOD-Net”, kommer det navn op på skærmen, og man skal ikke bekymre sig, om kommunikationen foregår på 2,4 eller 5 GHz-båndet – eller via hvilken mesh-enhed.
Nye hastighedsrekorder
Her på Alt om DATA tester vi hastigheder på netværk med appen Speedtest og måler, hvor hurtigt vi kan downloade og uploade fra/til vores internetudbyder. Vores internetforbindelse ligger ret stabilt på 950 Mbps download og 120 Mbps upload, når vi kabelforbinder en computer, så den er dermed ikke en flaskehals i systemet.
Med trådløse klienter afhænger de opnåelige hastigheder ikke blot af netværket og smart-phonens placering i testmiljøet. Klientens Wi-Fi-teknologi kan også have afgørende betydning.
Vi har i nogle måneder brugt en Sony Xperia XZ3 som reference i vores netværkstest. Den kan komme op på næsten 500 Mbps under download – en halv gigabit i sekundet. Til denne test har vi lånt en Samsung Galaxy S10, hvis Wi-Fi-sektion kan køre den seneste Wi-Fi 6 eller 802.11ax-standard, og den sprinter af sted med 531 Mbps i kontoret i vores testmiljø.
Med andre ord vil et forholdsvis enkelt mesh-system som Deco M4, der kun er specificeret til AC1200-performance, kunne føde rigtigt mange smartphones og andre klienter med det rigtige udstyr. Det havde vi ikke lige set komme.
