Seat kommer med prisvenlig elbil allerede i starten af næste år

Seat Mii Electric bliver blandt de billigste elbiler på det danske marked, men byder på fornuftig rækkevidde og et fint udvalg af moderne udstyr. Den kan købes allerede fra marts.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi skal ikke langt over på den anden side af nytår, før nye elbiler indtager det danske marked.

Allerede i marts er Seat klar med deres første bud på en elbil.

Det bliver ikke en Tesla-konkurrent. Vi er nede i en mere beskeden klasse, men det ligner faktisk en ganske fornuftig bil til byfamilien, der ikke skal køre landet rundt hver dag.

Også til lidt længere ture

Den er kompakt og nem at parkere og med en rækkevidde på op til 260 km (WLTP) er det faktisk muligt at køre lidt længere ture uden det store besvær. Når der bare er tale om bykørsel klarer Mii Electric op til 358 kilometer på en opladning fra det indbyggede 32,3 kWh batteri.

Mii electric kan hurtiglade med 40 kW DC med et CCS-stik, så du har 80 procent på en time.

Lader man med 7,2 kW AC ved en ladestander i byen eller en ladeboks hjemme, tager det cirka 4 timer at nå 80 procent.

Bilen vil blive solgt med et Clever Unlimited-abonnement, der giver ubegrænset strøm til en fast månedlig ydelse. Installation af en ladeboks er ligeledes standard.

Ikke for de fartglade

Elmotoren yder 61 kW (83 hk) og 212 Nm. Tophastigheden er 130 km/t og 0-100 km/t sker på 12,3 sekunder. Ikke synderligt imponerende, men rigeligt til de flestes behov.

Der er klimaanlæg, højdejusterbart førersæde med varme og smartphone-integration med DriveMii App. Standardudstyret omfatter desuden varme i forruden, vejbaneassistent, trafikskiltegenkendelse, lys- og regnsensor og LED-kørelys.

Sådan ser det indvendige i Seat Mii Electric ud. Sådan ser det indvendige i Seat Mii Electric ud.

Via app'en SEAT Connect er der adgang til bilens klimaanlæg, så man på forhånd kan opvarme kabinen på en kold vinterdag og køle kabinen på en varm sommerdag.

Den danske pris på SEAT Mii electric er ikke fastsat endnu, men da den tyske ligger på lidt over 20.000 euro, kommer vi næppe meget over 200.000 kroner i Danmark.

Unik System Design A/S

QA Engineer

Sydjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Unik System Design A/S

DevOps Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg