Test: HP Envy X360: Her får du det hele til rigtig god pris

Denne HP er kvik, kompakt og ret lækkert bygget. Og til en pris, der er attraktiv.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du bliver nemt forelsket i denne bærbare computer. HP Envy er lidt af en nydelse – lige fra den gråsorte, anodiserede aluminium, der går igen inderst og yderst, til den kompakte formfaktor og lækre, vendbare skærm. Det er et produkt, man gerne vil eje.

Når du åbner for skærmen, kommer der også det danske logo Bang & Olufsen til syne lige under det lange perforerede område over tastaturet, hvor lyden slippes ud. For som det har været i mange år, så er det også her lydsnedkerne fra Struer, der står bag lyden. Og god lydgengivelse er ekstra vigtigt, da du kan vende skærmen rundt og bruge den som en minibiograf. Lydkvaliteten er meget klar, og især tale kommer godt ud, også når skærmen er vendt og lydpanelet vender modsatte vej.

Også under spil vil du sætte pris på lyden og ligeledes det faktum, at Ryzen 5-processoren ledsages af et dedikeret AMD Radeon-grafikkort, der gør, at Envy X360 faktisk godt kan skyde et spil af uden de store problemer.

Den er på dette punkt bedre end vores kontrolmålinger indikerer (de måler et bredt snit af typisk brug). Der er som hos Lenovo ikke tale om en rendyrket gamingmaskine. Langt fra. Men en underholdningsmaskine, der bestemt også kan bruges til gaming på et mindre ambitiøst niveau.

Ellers sætter vi pris på den meget lave vægt og det kompakte design. HP’en er let at tage med under armen og ud, hvor den skal bruges. Den er hurtig på nettet og finder nemt de netværk, den tidligere har været på.

Kun et enkelt minus

Disken kan på nogle punkter være lidt længe om at reagere – især når der overføres fra anden disk. Men ellers oplever vi ikke de store unoder. Dog skal du nok ikke nappe et spil under en forelæsning: Denne maskine støjer, når den presses til sit yderste.

Skærmopløsningen er full HD, og skærmen leverer et fint billede med glansfulde farver. Der er naturligvis ikke den skarphed, som du oplever hos konkurrenter med 4K- eller 3K-opløsning. Full HD er dog lige i underkanten til en 13,3”-skærm.

Bestykningen med AMD-processor og grafikkort kører godt, og vi kunne let få batteriet til at holde i 7-8 timer ved almindeligt brug. Bestykningen er nærmest standard med 8 GB hukommelse og 256 GB harddisk, altså lidt under de bedste i denne test.

Men her skal du tænke på, at dette er den billigste Windows-computer i testen. Tastaturet har en lidt gummiagtig følelse, men er ellers fint at skrive hurtigt på.

Læs hele stortesten her:

Bærbare computere [STORTEST]: Her får du mest bærbar for pengene

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS