Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Grafik er ikke kun Adobe – erfaren aktør fornyr sig stadig

Corel er klar med en opdateret version af sin grafiske programsuite på et marked, hvor Adobe ellers har noget nær monopol.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når det handler om kreativt grafisk arbejde på professionelt niveau er der i Danmark nærmest kun en eneste leverandør, og det gælder i vid udstrækning også i resten af verden: Adobe.

Det amerikanske firma bag Photoshop, InDesign, Illustrator og mange andre programmer, er det foretrukne blandt alverdens designere, layoutere, tegnere og fotografer. Men canadiske Corel har faktisk været med endnu længere, og selskabet har ikke opgivet at konkurrere i den næsten monopolagtige markedssituation.

Nu er Corels grafiske suite blevet opgraderet, så den kollaborative del blandt andet er blevet styrket. Den nye CorelDraw Graphics Suite 2021 fungerer på mange måder ligesom Adobe Creative Cloud, da man tegner abonnement på suitens programmer og delvis tilgår dem via skyen. Abonnementsprisen er 349 euro om året, men du kan også købe en evig licens til 719 euro.

Det nye i den gamle

Hvad er så nyt i Corels traditionsrige, men løbende opdaterede programsuite?

Corel fremhæver især et nyt kontrolbord – dashboard – som både i programmet CorelDraw og CorelDraw.app fungerer som en samarbejdshub, der rummer alle designfiler i skyen, og hvor man med et enkelt klik kan se et preview, antallet af kommentarer, teamets medlemmer samt kommentarer. Og man kan dele design fra CorelDraw uden at skulle åbne hver fil.

Desuden kan man nu knytte kommentarer og notater til hvert enkelt dokument i CorelDraw.app. Dertil kommer, at CorelDraw nu kan integreres med Microsoft Teams, hvor man kan se og ændre i filer med CorelDraw.app for Teams.

Nyt mulitpage-view

Corel peger ligeledes på et nyt multipage-view, hvor der er muligt at se, administrere og redigere alle projekters indstillinger i et samlet overblik. Man kan også flytte og kopiere objekter på tværs af sider, sammenligne designs ved siden af hinanden og flytte sider rundt, så de placeres efter ønske.

I alt fremhæver Corel 15 forskellige nyheder og udvidelser i forhold til den tidligere udgave af CorelDraw Graphics Suite 2021. Suiten indeholder værktøjer til blandt andet layout, tegning og billedredigering, og fås med menuer på en række forskellige sprog, dog ikke dansk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere