Gratis lynopladning af alle elbiler hos Circle K

Circle K har udvidet arsenalet af lynladestandere, så der nu også kan oplades ved 300 Kw i København og Odense. Indtil videre er det gratis at tanke strøm.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Circle K har udvidet arsenalet af lynladestandere, så der nu også kan oplades ved 300 Kw i København og Odense. Indtil videre er det gratis at tanke strøm



Standerne er sat op i København og Odense, hvor de øvrige traditionelle udbydere af brændstof endnu ikke har fået el integreret på tankstationerne - og slet ikke standere med 300 kW.

Opladning for fuld kraft

De hurtige ladestandere sørger for, at optankningen går langt stærkere, end elbilejerne tidligere har oplevet.

Lynladere har derfor været efterspurgte. Hos Circle K forventer man stor interesse for el-ladestanderne. Samtidig er visionen at normalisere brugen af elbiler, så danske elbilister fremover ikke behøver ændre kørselsmønter, men kan ”tanke” samme sted som de plejer.

”Vores vision er, at danskerne fremover skal kunne tanke el eller andre bæredygtige brændsler på samme måde som kunderne normalt tanker benzin eller diesel. Ved at introducere lynladere på 300 kW sikrer vi, at ventetiden bliver så kort som bilens batteri tillader. Mens bilen lader, er der mulighed for at købe kaffe, en sandwich eller gå på toilettet. Så vi prøver at gøre ventetiden behagelig, så den føles kortere,” udtaler Sisse Follmann, produktchef for El og Brændstof hos Circle K.

Gratis el til alle

Netop nu er det gratis for danskerne at tanke strøm hos Circle K indtil en betalingsløsning er klar. Det har det været siden opsætningen af lynladestandere i Aalborg og Aarhus tidligere på året. Her har interessen været stor med over 3.200 ’tankninger’ og 82.974 kW [data fra d. 8. april 2021].

En af årsagerne til den store interesse er også, at det ikke kræver abonnement eller en hjemmelader, når man bruger en el-ladestanderne.

”Der er rigtig mange, der taler om at gøre noget for infrastrukturen for elbiler. Men vi har valgt at gøre noget ved det. Vi ved, at nogle måske opfatter os som en del af den ’gamle’ garde inden for brændstoffer. Men med vores mange tankstationer i hele landet, står vi også med et kæmpe potentiale for at sikre grøn infrastruktur til danskerne. Det er det, vi nu er godt i gang med at indløse,” siger Sisse Follmann.

Lynladerne i Odense, København, Aarhus og Aalborg står dog ikke alene på landkortet længe. Allerede ved udgangen af december i år, forventer Circle K at have etableret ladestandere på 18 stationer. Her opstilles der 23 lynladestandere (300 kW) og 46 øvrige ladepladser.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect