Audi afslører "billige" elbiler med god plads og indbygget Sonos-anlæg

Audi har løftet sløret for Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron. De kompakte SUV'er har indbygget Sonos-anlæg og sælges til fornuftige priser.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Q4 e-tron modellerne går Audi ned i et lavere prissegment end de elbiler de hidtil har sendt på markedet. Men det ser nu ikke ud til at man kommer til at gå ned på hverken kræfter, plads eller udstyr af den grund.

Der tilbydes tre forskellige drivlinjevarianter. Spydspidsen er en quattro-model med en maksimal ydelse på 220 kW (299 hk), mens den baghjulstrukne Q4 40 e-tron opnår en rækkevidde på op til 509 km (WLTP). Q4 e-tron kan bestilles fra den 22. april, og de første Q4 e-tron forventes i Danmark i juni 2021, mens Q4 Sportback e-tron først kommer til efteråret. Priserne starter fra 349.990 kr.

Nyt designsprog

Med Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron tager Audi det næste skridt i designsproget for mærkets elektriske modeller: De to kompakte SUV’er viderefører de linjer til serieproduktionen, som konceptbilerne Audi Q4 concept og Audi Q4 Sportback e-tron concept viste i starten af 2019, og de viser markante proportioner, korte overhæng foran, store fælge og kraftfuldt udformede muskler.

Hos Audi Q4 Sportback e-tron munder den meget lave, coupéagtige taglinje ud i en udtryksfuldt udformet bagende, hvor spoileren er placeret lavt på den todelte rude.

Audi Q4 50 e-tron quattro Static photo, Colour: Geyser blue, metallic

Q4 e-tron opnår en cw-værdi på 0,28, og Sportback har blot en luftmodstandsværdi på 0,26.

Som ekstraudstyr fås begge med matrix-LED-forlygter, der altid oplyser vejen så kraftigt som muligt uden at blænde andre trafikanter.

En verdensnyhed er de digitale lyssignaturer, hvor føreren i betjeningssystemet MMI touch kan vælge mellem fire signaturer af dagskørelyset. På bilens bagende forbindes baglygterne af et lysbånd, og når det gælder lakeringen, kan kunderne vælge mellem otte farver – heriblandt de nye farver Gejserblå og Auroraviolet metallak.

Alsidige allroundere

Alsidighed gælder både Audi Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron. Med en længde på 4,59 m overskrider den de gængse grænser mellem bilklasserne. Pladsforholdene kan sammenlignes med SUV-modellerne i luksusklassen, og der er ingen midtertunnel i kabinen. En anden fordel, ved at bilen er konstrueret på en dedikeret elbilsplatform (MEB, den samme som Volkswagen ID-serien og flere andre), er den gode benplads ved bagsæderne.

Også bagagerummet overgår de sædvanlige mål i den kompakte klasse med en størrelse som i mellemklassen. I Q4 e-tron er bagagerumsvolumenen på mellem 520 og 1.490 l afhængigt af bagsæderyglænenes placering, mens der i Sportback er en bagagerumsvolumen på mellem 535 og 1.460 l. Begge modeller har en anhængervægt på op til 1.000 kg (med bremser, ved 12 % stigning), og quattro-modellen kan endda trække op til 1.200 kg.

Kabinen i Audi Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron virker bred og luftig, og instrumentpanelet er orienteret mod føreren som en integreret del af interiøret. Til det sportslige S line interiør fås sædeindtræk med en stor andel af genanvendt polyester – til for- og bagsædeindtrækket er der i alt brugt ca. 26 genbrugte PET-flasker på 1,5 l.

Audi Q4 Sportback 50 e-tron quattro Audi Q4 Sportback 50 e-tron quattro

Noget andet helt nyt er rattet med touchflader, som føreren bruger til at styre det digitale kombiinstrument. I forbindelse med MMI og onlinetjenesterne fra Audi connect får man bl.a. den intelligente e-tron ruteplanner til beregning af en optimal rute langs den offentlige opladningsinfrastruktur.

Som ekstraudstyr byder Audi Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron på endnu en innovation – augmented-reality-head-up-display. Det placerer anvisningerne fra visse assistentsystemer og symbolerne fra navigationssystemet over den virkelige verden udenfor i førerens synsfelt. De vises dynamisk i et stort vindue, hvor de ses visuelt svævende i en afstand på ca. 10 m eller mere fra føreren og dermed virker integrerede i omgivelserne.

Audi Q4 Sportback 50 e-tron quattro Audi Q4 Sportback 50 e-tron quattro

Som de første biler på markedet kan de nye Q4-modeller leveres med lydsystem fra Sonos. Sonos Premium Soundsystem består af 10 højttalere, inklusiv subwoofer med en samlet effekt på 580 W. Lydsystemet er ekstraudstyr og koster 3.550 kroner. Læs mere om Sonos Premium Soundsystem og se en præsentation af lydsystemet her.

Lang rækkevidde

Udbuddet af drivlinjer til de to kompakte elektriske modeller omfatter to batteristørrelser og tre drivlinjevarianter. Det kompakte batteri til Q4 35 e-tron har en kapacitet på 52 kWh (55 kWh brutto), og i det store batteri til modellerne Q4 40 e-tron og Q4 50 e-tron quattro er kapaciteten 77 kWh (82 kWh brutto). Højvoltsbatteriet er placeret mellem akslerne og bidrager dermed til et lavt tyngdepunkt og en afbalanceret vægtfordeling.

De to SUV’er kan oplades med vekselstrøm (AC) og jævnstrøm (DC) og med forskellig opladningseffekt alt efter batteri. Det kompakte batteri kan oplades med op til 7,4 kW ved AC-opladning og op til 100 kW ved DC-opladning. Det store batteri kan oplades med op til 11 kW ved AC-opladning og op til 125 kW ved DC-opladning.

Q4 e-tron 40 kan køre op til 509 km på en enkelt opladning (WLTP). Med en opladningseffekt på op til 125 kW kan der under ideelle betingelser tankes strøm til ca. 130 km på ca. 10 min., og med myAudi-appen kan kunden styre opladningen og forklimatiseringen via sin smartphone.

Audi e-tron Charging Service giver ved hjælp af ét ladekort adgang til ca. 210.000 offentlige ladepunkter i 26 europæiske lande – heraf 4.400 lynopladningspunkter (pr. april 2021). Med Transit-takst betaler kunderne til Q4 e-tron ikke noget abonnement det første år, og de kan frem for alt nyde godt af fordelagtige vilkår i IONITY-lynopladningsnetværket, hvor opladning i Danmark fx koster 2,40 kr./kWh.

På Q4 35 e-tron og Q4 40 e-tron trækkes bagakslen af en elmotor med en ydelse på henholdsvis 125 kW (170 hk) og 150 kW (204 hk). Topmotoriseringen i Q4 50 e-tron quattro byder på to elmotorer til det elektriske firehjulstræk. De har en samlet maksimal ydelse på 220 kW (299 hk), hvilket rækker til at klare spurten fra 0-100 km/t på 6,2 sek. og en tophastighed, som er elektronisk begrænset til 180 km/t. Af hensyn til effektiviteten aktiveres motoren på forakslen kun, når der er behov for høj ydelse eller bedre vejgreb. Den intelligente rekuperation, som blandt andet anvender data fra navigationssystemet og topografidata, er ligeledes en vigtig faktor for energibesparende kørsel. Varmepumpen anvender restvarmen fra højvoltskomponenterne og den omgivende luft til at klimatisere kabinen. Dermed bidrager den især på længere strækninger markant til en forøgelse af effektiviteten.

Intelligente førerassistentsystemer

Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron er allerede fra fabrikken udstyret med talrige assistentsystemer. Det gælder blandt andet den forudseende effektivitetsassistent, som understøtter en forudseende og forbrugsoptimeret kørestil. Systemerne, der fås som ekstraudstyr, er som mange andre udstyrsfeatures opdelt i pakker. Højdepunktet er den adaptive kørselsassistent, som understøtter føreren ved længde- og tværføringen i hele hastighedsområdet, mens omgivelseskameraerne er en stor hjælp i bytrafikken og ved parkering.

Audi Q4 e-tron kan opleves hos de danske Audi forhandlere i juni 2021. Der åbnes dog allerede for bestillinger i Danmark fra den 22. april, og bestiller man som en af de første, får man leveret sin Q4 e-tron allerede i juni. Audi Q4 Sportback e-tron kan først bestilles i løbet af sommeren og lander i Danmark til efteråret. Prisen på Q4 e-tron starter fra 349.990 kr.

Listepriser Q4 e-tron Q4 e-tron Attitude

35 e-tron (125 kW, 55/52 kWh) 349.990 kr. 364.990 kr.
40 e-tron (150 kW, 82/77 kWh) 384.990 kr. 399.990 kr.
50 e-tron quattro (220 kW, 82/77 kWh) 459.990 kr.

Privatleasingpriser Førstegangs-ydelse Månedlig ydelse

Q4 Attitude 35 e-tron inkl. metallak 25.000 kr. 4.995 kr.
Q4 Attitude 40 e-tron inkl. metallak 25.000 kr. 5.495 kr.
Q4 Attitude 50 e-tron quattro inkl. metallak 25.000 kr. 6.395 kr.

Læses lige nu

    Everllence

    Senior Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Senior IT Help Desk Specialist

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect