Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Oddsene for, at der hænger et sæt HD 650 ved mixerpulten, hvis du bevæger dig ind i et professionelt lydstudie, er høje. Hovedtelefonen har eksisteret siden 2003, hvor den blev introduceret som en opdatering til den allerede populære HD 600.
Gennem de mange år har headsettet opbygget et renomme som en af de mest pålidelige kilder til ren og transparent studielyd.
Stor komfort
Der er noget betryggende over det uprætentiøse og ærlig talt temmelig umoderne design. Den hårde plast med glinsende metalagtigt look afslører, at headsettet blev undfanget i en anden tidsalder og indikerer, at man i hvert fald ikke har skudt hele budgettet af på design, men lagt ressourcerne i lyden i stedet.
Komforten er ikke desto mindre fabelagtig. Ørepuderne er iklædt velour og er de eneste i testen, som går hele vejen uden om ørene. Da der er således ikke er noget, som hviler på ørene, er der ikke risiko for at blive træt af at have dem på, selv efter en lang dag i studiet.
Lydbillede i flot balance
Der sker et pænt dyk under 80 Hz. HD 650 har derfor ikke helt så femtrædende en bas som Ollo. Til gengæld er resten af frekvensgangen så tæt på snorlige, som det nærmest kan lade sig gøre.
Du får et klart, transparent og bredspektret lydbillede med stor åbenhed og plads til de fine detaljer. Der er overskud og sikkerhed i gengivelsen, hvilket gør, at du kan holde ud at lytte på HD 650 mange timer i træk. Gengivelsen har ikke den kolde og kliniske karakter, som man kan opleve hos visse konkurrenter.
Skulle vi vælge ét headset til musik- eller filmstudiet, ville det derfor være HD 650. I den perfekte verden ville vi supplere med Ollo, som giver en lidt bedre fornemmelse af bassen.
