Test: Epson ET-8500: Driftsbillig printer til det kreative hjem

Med flot printkvalitet, økonomivenlige blæktanke og nem trådløs betjening er Epson ET-8500 oplagt som centrum for udskrift af dokumenter og billeder i hjemmet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har man blot en lille interesse for foto, vil man hurtigt få smag for at printe sine pletskud ud. Det er bare noget andet at have flotte udskrifter hængende, end at skulle grave billederne ud af pc’en, hver gang man vil nyde dem.
Det nytter dog ikke meget, hvis farverne slet ikke ligner de oprindelige og detaljerne flyder ud.

Med ET-8500 har Epson skabt en printer, der leverer fotoprints i den fineste klasse, men uden meget af det besvær, der ofte hører denne type printer til.

Den er nydeligt designet i hvid plast med papirbakke både bagtil og foran. I den ene af de forreste bakker kan man blandt andet lægge cd’er og dvd’er, hvis man vil printe design på disse medier.

Foran er også et pænt stort touchdisplay med skarp skærm samt en helt ny menu, som er mere intuitiv, end vi er vant til. Du er hurtigt i gang med printeren, og skulle der være problemer, kan du få du en illustreret trin for trin-guide til at løse dem.

Kobler du printeren på dit Wi-Fi, kan du uden videre udskrive fra enhver computer eller pc på samme netværk. Det kræver ingen yderligere softwareinstallation. Der findes dog en mobilapp, hvis du ønsker dybere indstillingsmuligheder.

Billig i drift

Blæk til fotoprintere er typisk dyrt og kræver hyppig påfyldning, men med ikke på ET-8500.

Den anvender blæktanke i stedet for patroner, og det betyder, at blækket bliver væsentlig billigere, samt at der skal påfyldes sjældnere. Printeren kommer med fyldte tanke, og Epson lover, at de leverer op til 2300 fotoprint, før de skal genfyldes.

Hvorvidt det holder, vil selvfølgelig afhænge af farvesammensætningen og typen af billeder, du udskriver, men det betyder, at du ikke skal tænke på driftsomkostninger det første lange stykke tid.

Printeren anvender forskellige typer sort blæk til fotos og til tekstudskrifter, hvilket ikke bare gør, at man får bedre resultater i begge tilfælde, men også at man ikke risikerer at mangle blæk til sine tekstudskrifter, når man har givet den gas med fotoprint.

Blækket påfyldes nemt. De seks tanke fyldes med flasker, der matcher den pågældende farvetone, og kan kun fyldes med disse. Der er således ingen risiko for at fylde forkert blæk i en tank.

Effektiv og energibesparende printteknologi

Printeren bruger en helt særlig varmefri Micro Piezo-teknologi, som bidrager til imponerende hurtige udskrifter i en flot jævn kvalitet. Vi skulle ikke vente mange sekunder, før et fuldt farvefoto i A4 var ude af printeren.

En fordel ved Micro Piezo-teknologien er også, at den har betydelig mindre energiforbrug end tilsvarende printteknologier, og at behovet for erstatningsdele er lavere. Man sparer derfor ikke bare tid og penge, men mindsker også belastningen på miljøet.

Flotte udskrifter

Udskiftskvaliteten er imponerende. Farverne gengives med styrke, præcision og flot nuancering i overgangene.

Fotos kan udskrives i op til A4 uden kant. Tekst udskrives enkelt- eller dobbeltsidet og står ligeledes knivskarpt uden skyggen af småhuller eller udtværing.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S