Prisvenlige sikkerhedskameraer fra Panasonic

Panasonic er klar med hele 13 nye entry-level netværkskameraer, som byder på høj billedkvalitet og stærk opkobling.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Panasonic har annonceret sin nye i-Pro Extreme U-Serie af netværkssikkerhedskameraer.

Familien, der består af 13 nye inden- og udendørssikkerhedskameraer, er mere prisvenlige entry-to-mid-level alternativer i Panasonics portefølje. Producenten lover dog at man får den sammen ydeevne, skarphed i billedkvaliteten og pålidelighed, som i de dyrere modeller.

U-serien byder på en bred vifte af kameraer med både dome- og cylinderform, med fikseret eller justerbar fokusobjektiv, Full HD og 4MP samt er både vand- og vejrresistent.

Den nye serie er således oplagt til prisbevidste organisationer inden for undervisning, logistik, sundhedssektoren, kontormiljøer og detail.

Intelligent software

U-serie-kameraerne giver klare billeder både nat og dag og i dårlig belysing, og IR-LED-teknologi sikrer klare farver og et skarpt billede døgnet rundt. Kameraerne benytter sig af Panasonics iA (Intelligent Auto)-teknologi til at tilpasse kameraets indstillinger automatisk alt efter lys, motiv og scene for at undgå forvridninger i billedet såsom motion blur ved motiver i bevægelse.

Kameraernes Super Dynamic-evner sikrer en bredere vækkevidde, så alle hjørner og kroge bliver dækket. Den indbyggede korridor-tilstand tilpasser kameraets synsvinkel til også at dække trapper, og lange korridorer kan blive overvåget af et enkelt kamera.

Udendørsmodellerne lever op til Panasonics renomme om at være både modstandsdygtige og holdbare og er modstandsdygtig mod hærværk via IK10-beskyttelse samt vand og støv og leveres med rustbeskyttede skruer.

Ligesom alle andre kameraer i-Pro Extreme-platformen benytter U-serien H.265-komprimering og intelligent software til at reducere mængden af videodata for at mindske forbruget af båndbredde og behovet for lagringsplads og dermed også omkostningerne.

Det intelligente design og indpakning af U-serien gør den hurtig og let at installere. Du kan eksempelvis forberede og forbinde kameraerne før installation, imens de stadig er i deres emballage. De kommer også med motoriseret zoom og autofokusfunktion for hurtigere installation.

De første kameraer fra U-serien vil være tilgængelig i april, og flere nye modeller bliver frigivet i løbet af året.

Annonceindlæg fra Idura

Driver du et callcenter? Så er det måske disse KPI’er, der presser dig

I et inbound callcenter, hvor identiteten på den, der ringer ind, skal bekræftes, kan kontrollen nu foregå i telefonkøen. Det understøtter fem centrale KPI'er for callcentre.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)