Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: JBL Bar 9.1: Omsluttende lydbar sætter nye standarder

En lydbar giver bedre lyd til dit tv, men nu hæver JBL barren med den nye Bar 9.1, der giver biograflyd med ægte surround og Dolby Atmos via et smart system til baghøjttalerne.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er nye toner til din hjemmebiograf, for nu skal din lydbar understøtte Dolby Atmos-formatet, der blandt andet sikrer lyd ovenfra, så du omsluttes fra alle sider af biograflyd. I en biograf sikres Dolby Atmos via højttalere i loftet, og i den nye lydbar ved navn Bar 9.1 fra JBL har firmaet gjort som mange andre, nemlig placeret højttalerne i lydbaren, så de skyder lydbølgerne opad, hvorefter de reflekteres ned fra loftet. Det er smart nok, men det er set før.

En anden funktion i den nye lydbar er også set før, men er ikke desto mindre ret smart. Yderst i hver side af lydbaren er der placeret to mindre højttalere, som kan tages af og sættes bag lyttepositionen. Dermed får du ægte surroundlyd med ægte baghøjttalere, og du får endda 9.1-lyd, da der er syv højttalere i lydbaren, to i baghøjttalerne og en fra subwooferen!

Du behøver ikke at frakoble de to mindre højttalere, og de kan også sidde permanent i lydbaren og give lyd fra sig. Når de er placeret i lydbaren, bliver de opladet, og tager du dem af, sikrer de selv tilslutning trådløst. Du kan bruge dem op til tre timer trådløst. Vil du have dem stående afkoblet fra hovedenheden permanent, kan de også oplades via et USB-kabel.

Gode materialer

Subwooferen er naturligvis trådløs, og ligesom lydbaren er den udført i lækre og gode materialer. JBL har styr på at lave lydprodukter, og det skinner også igennem her.

Prisen for hele sættet er i den lidt høje ende. Men vi oplever, at det er pengene værd. Ikke kun, fordi du kan streame til den trådløst via Bluetooth eller Wi-Fi – og endda nyde Dolby Atmos-musik, som streamingtjenesten Tidal tilbyder – men fordi det primært giver en ekstra dimension til dit store tv.

Lyden fra lydbaren og baghøjttalerne giver virkelig smæk for pengene. Du bliver komplet omsluttet af lyd, og bassen er let at integrere, så du oplever, at baslyden også kommer fra lydbaren.

Selve Dolby Atmos-delen fungerer også godt, men har du meget højt til loftet, kan det give udfordringer. I de fleste almindelige stuer vil det fungere godt og give en ekstra flot lydoplevelse. Når lydoplevelsen hænger så godt sammen skyldes det, at lydbaren har indbygget kalibrering, så den selv justerer opsætningen, efterklangtider til enhederne og så videre. Denne del fungerer fremragende og helt automatisk.

Et godt alternativ: Sonos Arc

Prisen er lidt lavere og funktionerne reelt de samme, men Arc har ikke en medfølgende sub, hvilket gør den noget mere kostbar. Den er dog et fint alternativ, hvis du vil sammenkoble den med andet Sonos-udstyr, du har i forvejen. Pris: 6.699 kr. (+5.999 for Sonos Sub). Læs vores test her:

https://www.altomdata.dk/sonos-arc-test-sonos-skaber-stor-surround-i-hjemmebioen/

Lydgengivelsen er en anelse skarp og kan være lidt til den kolde eller hårde side, så det kan svare sig at justere en smule på bas/diskant-niveauet.

Det er alt i alt bagateller for en lydbar, der i vores optik og ører er en gave til filmentusiasten, der ikke ønsker fylde sit hjem med store surroundhøjttalere. Det bliver en klokkeklar anbefaling herfra!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere