Billigere digital tv-pakke med streaming og klassisk tv - nu åbner YouTv

YouTv er YouSees tilbud til dem, der ønsket et digitalt alternativ til den traditionelle tv-pakke. Her får du mulighed for frit at vælge mellem dine foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet i ét.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd, og med YouTv tilbydes alle danskere for første gang nogensinde en fleksibel og app-baseret tv-løsning, der ikke er afhængig af, hvor man bor eller hvilken internetforbindelse, man har,” siger Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.

Med YouTv kan brugerne sammensætte et personligt abonnement baseret på deres behov ud fra mere end 40 tv-kanaler og 8 streamingtjenester.

”Vi vil gerne tilbyde endnu mere valgfrihed, og med YouTv kan brugerne i alle abonnementer vælge, hvilket indhold, de ønsker at have med. Skifter behovet, kan de skifte det valgte indhold ud efter 30 dage. Brugerne betaler dermed i endnu højere grad kun for det, de ser,” siger Michael Moyell Juul.

Vælg frit mellem kanaler og streamingtjenester

Man kan som bruger vælge mellem fire forskellige abonnementer på 3, 10, 20 eller 30 point. Alle tv-kanaler koster 1 point. Streamingtjenester koster mellem 2 og 6 point. Abonnementet med 3 valgfrie point koster 199 kr., mens det største abonnement med 30 point koster 499 kr.

”Da YouTv udelukkende er digital, og derfor er forbundet med færre omkostninger, kan vi tilbyde YouTv til en skarpere pris end vores andre tv-produkter. Derfor kan YouTv være et billigere alternativ til de kunder, der kun ønsker at streame sit indhold via en app, kan undvære en række fordele og foretrækker at betjene sig selv online,” siger Michael Moyell Juul.

I spidsen for YouTv står Henrik Harder, der har arbejdet med tv- og streamingløsninger i Nuuday de seneste fem år.

”Vi har høje ambitioner med YouTv og kommer løbende til at udvikle tjenesten i takt med, at vi får kundernes feedback ind og kan tilføje endnu mere indhold. Allerede nu kan man se indholdet på YouTv via chromecast, computer, smartphone og tablet og inden længe også på Apple TV,” siger Henrik Harder.

YouTv kan købes online via youtv.dk, hvor man også kan læse mere om den nye tv- og streamingtjeneste.

Fakta om YouTv

YouTv kan tilbyde fire fleksible streamingabonnementer, hvor brugerne kan vælge mellem mere end 40 tv-kanaler og 8 streamingtjenester

Man kan vælge abonnementer på 3, 10, 20 eller 30 point. Alle tv-kanaler koster 1 point. Streamingtjenester koster fra 2-6 point.

3 point koster 199 kr. per måned.

10 point koster 299 kr. per måned.

20 point koster 399 kr. per måned.

30 point koster 499 kr. per måned.

Alle abonnementer giver desuden adgang til DRTV, som er den mest brugte danske streamingtjeneste, Xee, hvor man bl.a. finder YouSee Originals samt et bredt streamingkatalog af både nye og ældre film og serier fra Paramount og Fox.

YouTv på mobilen. YouTv på mobilen.

Al kommunikation, betaling og support foregår digitalt.

Brugerne får adgang til indholdet i YouTv med det samme, de tilmelder sig på hjemmesiden, og der er ikke oprettelsesgebyr eller bindingsperiode.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS