Disse podcasts hittede hos danskerne i år: Én genre dominerer stort

Når Spotify kigger tilbage på året der gik, er det tydeligt, at der er et særligt emne, som vi danskere er helt vilde med. Her er vores favorit-podcast fra 2020.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det har været et særligt år for os alle. Vi har været nødsaget til at holde afstand og passe på, men samtidig har det også været et år med plads til mere fordybelse. Og fordybe os, det har vi gjort. 2020 har i høj grad været året, hvor podcasts for alvor er blevet populært i Danmark. Om vi har svinget støvsugeren, kokkereret i køkkenet, været på farten eller blot slappet af, så har vi fordybet os i alt muligt - lige fra vanskelige dilemmaer i Mads & Monopolet til vilde historier i Vanvittig Verdenshistorie.

Virkelighedens krimi hitter

Når Spotify kigger tilbage på året der gik, er det tydeligt, at der er et særligt emne, som vi danskere er helt vilde med - nemlig true crime. På førstepladsen over de mest lyttede podcast finder vi nemlig Mørkeland, podcasten der går i dybden med uhyggelige drabssager, mysterier og kriminalhistorier fra den virkelige verden. Mørkelands skabere, Camilla og Kristine, har siden 2018 søgt efter svar på, hvad der får mennesker til at begå den værste forbrydelse af alle, nemlig drab, og har på den måde fanget danskerne i deres dystre univers.

Mørkeland er ikke den eneste true crime podcast, der har fanget danskernes interesse. Faktisk er der hele tre podcasts i genren i top 10 over mest populære podcasts. Både podcasten Bandeland, om den danske underverden, og Emilie Meng Mysteriet, om en af Danmarks mest omtalte mordsager i nyere tid, har fanget danskernes interesse med deres dybdegående dyk ned i nyere kriminalsager.

True crime er dog ikke det eneste, som har fanget vores interesse i 2020. Top-10 listen over mest streamede podcasts i Danmark viser, at podcasts om blandt andet aktuelle nyheder, personlige historier, kultur, underholdning og historiske fortællinger alle er emner, som vi danskere har interesseret os for i 2020. Nogle har identificeret sig med Nanna og Josephine fra Fries Before Guys, der taler om livets op- og nedture som ung kvinde i 20’erne, mens andre har fordybet sig i aktuelle nyheder og samtaler om løst og fast i Her Går Det Godt. Nogle har fået svar på spørgsmål, de ikke engang vidste, at de havde i Curlingklubben, mens andre har diskuteret med over morgenbordet til Mads & Monopolet. Uanset om man er til det ene emne eller det andet, så er en ting sikkert; 2020 har været podcastens år.

De 10 mest populære podcasts i Danmark i 2020:

1. Mørkeland
2. Mads & Monopolet
3. Her Går Det Godt
4. Curlingklubben
5. Helt Væk med Hemmingsen
6. Hva så?! Med Christian Fuhlendorff
7. Bandeland
8. Fries Before Guys
9. Vanvittig Verdenshistorie
10. Emilie Meng Mysteriet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S