Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Ikke mindre end 320 milliarder kroner er EU parat til at kaste efter europæisk produktion af halvledere, dvs. chips til computere, mobiltelefoner, biler og mange andre formål.
Beløbet svarer til 43 milliarder euro. 11 af millarder euro skal komme fra EU-kommissionen og EU-landene, og de skal bruges til at bygge tre fabrikker, som alle virksomheder, der ønsker det, kan bruge til at få fremstille chips. De resterende penge er allerede budgetteret, skriver Berlingske, så kun de 11 milliarder euro er reelt nye penge.
Den såkaldte "EU Chips Act" skal ifølge Bloomberg føre til, at EU i 2030 vil kunne stå for 20 procent af verdens chip-produktion. I dag er EU’s globale andel på 9 procent.
Ikke en løsning på nuværende krise
Man kan se initiativet som en reaktion på det faktuelle monopol, Østen har på chip-produktion i stor skala og på den voldsomme, aktuelle chip-mangel. Men det vil ikke løse den nuværende krise. De første nye fabrikker vil tidligst stå klar i 2023 eller 2024 – og selv det vil kræve hurtige ansøgninger og godkendelser. Inden da er den aktuelle chip-krise formentlig en saga blot.
De nye 11 milliarder euro skal tilføres et nyt program, "Chips for Europa". Med dette ønsker EU-Kommissionen at fremme pilotprojekter, design af avancerede chips og kvantechips eller oprettelse af testcentre. En yderligere fond oprettet sammen med Den Europæiske Investeringsbank skal også støtte nystartede virksomheder. Pengene fra medlemslandene skal til gengæld bruges til at fremme opførelsen af topmoderne chipfabrikker, såkaldte mega-fabs. EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, håber at kunne bygge to til fire af dem, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Statshjælp uden effekt?
Vil det føre til flere europæiske chips, eller vil det blot give eksisterende tech-virksomheder en chance for at tiltuske sig lidt statshjælp?
Virksomheders anmodninger om subsidier vil sandsynligvis blive udsat for hård kontrol fra EU-Kommissionen, skriver Bloomberg. De skal bevise, at deres planer virkelig er de første af slagsen i Europa, og at der er et reelt behov for finansiering til ny chip-produktion.
EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager sagde på et pressemøde, at statsstøtte vil være "målrettet og proportional. Kun det, der er nødvendigt og intet mere."
Men Margrethe Vestager vil næppe være lige så hård i filten, som hun har været over for globale giganter som Google og Facebook.
"Sådanne fabrikker (til chip-produktion i stor skala, red.) vil ikke eksistere i Europa, hvis vi ikke gør noget. Det kan blive nødvendigt at dække det noterede hul i finansieringen op til 100 procent med offentlige midler," siger hun ifølge Berlingske.
Europa-Parlamentet skal godkende
Europas største chipproducent, tyske Infineon, åbnede allerede for nogle måneder siden en ny chipfabrik i den østrigske by Villach for at hjælpe elektronik- og bilproducenter. Og amerikanske Intel planlægger ifølge Berlingske at investere 20 milliarder euro i to chipfabrikker i Tyskland. Så allerede nu er der ustøttede initiativer i gang.
De mange penge til europæisk fremstillede chips fra EU er endnu ikke en realitet. Initiativet afventer en godkendelse fra EU-landene og Europa-Parlamentet.
