Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Alder Lake er den første af Intels desktop-processorer, som bruger teknologien Intel 7, der tidligere blev kendt under navnet 10nm Super Fin. Det er også den første i lang tid, som ikke bruger 14 nm-noden, men altså har en banebredde på blot 10 nm (nanometer).
Det er opsigtsvækkende i sig selv, men for Intels processorer har det også den praktiske konsekvens, at der er plads til flere løsninger på samme plads. Der skulle være adskillige Alder Lake-processorer på vej (hvis den generelle mangel på chips ophører), så måske er det en chipfamilie, du skal overveje, og som du faktisk snart kan købe.
To forskellige kerner
Den mest bemærkelsesværdige forandring af alle i Intel Alder Lake er den hybride kernearkitektur. Det betyder, at Intel udstyrer sin K-serie i 12. generations-chipsene med to typer af kerner: Performance Cores (P-Cores) og Efficient Cores (E-cores).
P-cores er baseret på mikro-arkitekturen Golden Cove, som er et skridt bag efter den mikro-arkitektur, Willow Lake, som du finder i Intels mobile Tiger Lake-processorer (11. generation). Alder Lakes performance-kerner er tættere beslægtede med cpu-kernerne i Intels tidligere desktop-generationer. Tag for eksempel Core i9 10900K. Den har otte cpu-kerner i alt. Her tester vi 12900K, og den har også otte kerner. De er blot betragtelig hurtigere.
Hvis du vil bygge en pc fra bunden (på en ny platform) med henblik på gaming, er disse P-kerner vigtige. De giver mulighed for den højeste clockhastighed af de to. På Core i9 12900K kommer vi op på 5,2 GHz. Den er også bygget til at minimere latens.
Hver P-kerne har adgang til 1,25 MB L2-chache. Desuden er cpu’en forbundet til 30 MB Intel Smart Cache, som deles mellem E-kernerne og den integrerede grafikchip (selvom dette er slået fra i KF-serien).
Bedst i de fleste spil
Hvis man skulle være i tvivl, kan man køre en Cypress Cove-benchmark, hvor 12900K’s P-kerner overhaler kernerne i Core i9 11900K med stor margin, og vi er endnu ikke kommet i gang med de otte E-kerner, Intel har stukket ned i baglommen på 12900K.
Intel har talt ydelsen fra Alder Lake grundigt op, og efter at vi har fået fingrene i en Core i9 12900K, må vi bare sige, at det ikke har været tom snak. Denne chip får ydelsesprisen i næsten alle de spil, vi har testet den med, og ofte med stor afstand.
Det samme gælder den syntetiske enkeltkerne-ydelse. Vi kørte en Cinebench R23-test i en 10-minutters cyklus for at være helt sikre, og Core i9 12900K leverede et kæmpe spring fremad i enkeltkerne-ydelse sammenlignet med den bedste Zen 3 i Ryzen 9 5959X. Selv Core I5 12600K med lavere clockhastighed tager et vældigt spring fremad her.
En sand strømsluger
Når det handler om cpu-power og termisk ydelse, har Intel tydeligvis været nødt til at presse Core i9-pakken for at sikre, at den kan slå AMD’s bedste Ryzen-processor. Konsekvensen er et langt større strømforbrug end med AMD Ryzen 9 5950X under benchmarken x264 v5.0. Forbruget er 53 procent højere, og peak-temperaturen er 6 grader højere.
Det er faktisk mere end Core i9 11900K, som i forvejen er berygtet for det store watt-træk. Men altså, ydelsen er der jo, som kan retfærdiggøre det høje forbrug også sammenlignet med Intels egne chips. Men sammenlignet med AMD’s processorer virker det stadig voldsomt højt.
Set med en entusiasts øjne – og Core i9 12900K er en entusiastchip – udsletter denne chip totalt alle tidligere Intel-generationer på de fleste områder: ydelsen i single-thread, ydelsen i multi-thread, clockhastighed og memory-ydelse.
