Artikel top billede

(Foto: Kristoffer Ingemand)

Microsoft har fikset mystisk adgangsfejl i Microsoft 365: Alt spiller nu igen

En fejl, der førte til, at brugerne ikke kunne logge på Microsoft 365, er nu blevet ordnet, lyder det fra Microsoft.

Microsoft oplevede torsdag problemer, da en række brugere ikke kunne logge på Microsoft 365.

”Vi er ved at undersøge et problem, hvor brugere med specifikke politikker for betinget adgang muligvis ikke kan få adgang til nogen Microsoft 365-tjeneste. Vi fortryder en nylig ændring for at afbøde virkningen,” lød det fra Microsoft på Twitter.

Nu er problemet dog blevet løst, meddeler tech-giganten på Twitter.

”Vi har afsluttet vores afhjælpningsbestræbelser og har bekræftet, at tjenesten er blevet gendannet for alle berørte brugere,” skriver selskabet.

Få informationer

Det er ikke meget information, Microsoft har givet i sine udmeldinger i forhold til, hvad fejlen drejede sig om. ”Brugere med specifikke politikker for betinget adgang” er for eksempel ikke blevet specificeret.

Tech-giganten har dog meddelt, at brugere i USA og Japan var de sidste, der fik problemet løst, men der har været flere meldinger fra brugere om problemer i Europa.

Ifølge en del brugere i tråden drejede problemet – eller i hvert fald noget af det – sig om IP-fejl, hvor geo-location blev ændret til et andet land. Flere melder om Usbekistan.

”Microsoft tror, ​​at nogle hollandske IP'er er placeret i Usbekistan. Derfor blokerer den betingede adgang, som vi bruger, som blokerer visse lande, os fra at logge ind,” svarer en bruger Microsoft.

Microsoft har ikke kommenteret disse meldinger.