Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er det rigtig fredag og ikke Lille Fredag (torsdag), hvor de fleste med hjemmearbejde nu er nødt til at drikke weekend-øl med kollegaerne i TWAT-byerner (Tuesday, Wednesday, And Thursday).
Tak for forslagene fra læserne vedrørende baconvodka-tricket - der er for eksempel blevet foreslået danske nationalretter a la stegt flæsk og persillesovs som smagsforstærker i vodkaen.
Jeg har ikke fået prøvet det endnu, men det er jo genialt.
Fidus: Den eneste danske øl, der med rimelighed kan erstatte rødvin til aftensmaden, er Gambrinus Dark fra Hancock.
Den er komplet fantastisk, og de har lavet den i 100 år. Den er på 9.5 procent eller deromkring. Det ved man godt, når man smager den.
MEN: Den kommer også i en Gambrinus Light-udgave, som OGSÅ er 9.5 procent, og her ser folk kun ordet "Light", den smager som en virkelig god guldøl OG procenterne står med småt.
Så hvis I skal have det lidt sjovt med vennerne, så hæld et par af dem op i nogle pæne glas. Efter den anden Gambrinus Light synes de, at du er den klogeste og smukkeste i hele verden.
International appelsinkrise på vej
Men én ting, som jeg husker tydeligt, var hans historie om appelsinjuicen i Forsvarets Cafeterier.
Jeg spiste jo en del - og hurtigt - de første par måneder, jeg var i Livgarden, men det undrede mig, at vi fik et snapseglas med appelsinjuice til morgencomplet'en.
Det viste sig at være min fars idé, og det er vigtigt at fortælle jer nu, hvor der er en international appelsinkrise under opsejling, hvilket giver Rynkeby anledning til at hæve prisen på appelsinjuice.
Og en KÆMPE tak til agent KLAUSUL, der anbefalede mig at lytte til en podcast med en af mændene bag bogen om pseudoarbejde.
Jeg citerer frit fra hukommelsen: "Hvorfor er det ikke forretningen, der sættes til at vurdere værdien af støttefunktioner som for eksempel HR? De dér "støttefunktioner" render jo bare rundt og kontrollerer, at vi udfylder alt muligt, så ledelsen bliver glad":
Pseudoarbejde 2.0: Tilbage til arbejdet - med Dennis Nørremark (podcast)
Fem ting på bordet
Nå, vi skal tale om fem ting i dag: min far, SKI, SCRUM ift. Kommunisme og Politiets skarphed. All right, fellows, let's go!
Sweet - The Ballroom Blitz - Disco/Promo Clip 27.10.1973 (OFFICIAL) - YouTube
1: Min far!
Som de fleste sønner havde jeg mine uenigheder med min far, men har selvfølgelig med årene indset, at han nok ikke var komplet idiot hele tiden.
Faktisk havde han sgu nok ret i det meste af det, han prøvede at fortælle mig. Det forhindrede mig selvfølgelig ikke i at argumentere imod alt.
Han sad oppe i ØA4 i FKO (ØkonomiAfdeling 4, ForsvarsKOmmandoen) i Vedbæk og købte mad ind til Forsvarets Cafeterier (og fængslerne) i mange år.
Han var ikke nogen krigerisk mand. Han var uddannet prokurist i Kolding Folkebank, men man skulle bruge mange regnskabskyndige under opbygningen af det danske forsvar efter krigen, og han kunne BÅDE blive officer og få lidt mere i løn.
Han blev for eksempel virkelig vred, da jeg stolt kom slæbende hjem med et G3 (Gevær M/75) og 100 skud forseglet kupammunition efter at have meldt mig til Hjemmeværnet i en alder af 17,5 år.
Min far (talende meget højt i entreen i Albertslum): "Jeg vil ikke have våben i mit hjem!"
Mig: ...
Min mor (eneste gang jeg hørte hende sige min far imod offentligt): "Men Elith, du har jo selv en pistol liggende i soveværelset..."
Min far (mens han stormede ind i stuen): "Ja, det kan godt være!"
Min mor (hviskende): "Læg det under sengen og put bundstykke og ammunition i skabet".
Men han købte lykkeligt ind deroppe i ØA4. Kød alene var 200 millioner kroner om året, fortalte han mig. Han elskede jobbet.
Så begyndte talsmændene at komme rendende.
De havde læst en amerikansk bog om, at appelsinjuice var fremtidens wonderfood, som kurerede alt, inklusive lumbago, nedgroede negle og visse former for cancer. Soldaterne skulle have juice!
Bevæbnet med et hav af videnskabelige undersøgelser og MANGE års erfaringer med at fodre hårdtarbejdende soldater i længere tid under skiftende forhold, kunne min far roligt afvise juice som en nødvendig fødekilde.
Men de blev ved. De ville have juice.
Til sidst kom generalen for Ø-staben og sagde, at han måtte gøre noget.
Min far var irriteret, for juice var dyrt og ville koste skatteyderne en fucking formue. Vi havde jo stadig mange soldater dengang - det var før de to Fantastiske F'er - Fogh & Findsen - fjernede vores evne til at forsvare os selv og forvandlede militæret til en milits.
Så fik han Den Gode Idé: Han vidste jo, at en meget lille dosis appelsinjuice var nok til at dække en persons dagsbehov for C-vitamin, og det viste sig at svare til et lille plastic-snapseglas.
Så han lavede det, jeg kalder Positiv Negativisme på talsmændene og sagde til dem, at de ville få deres ønske opfyldt. Da de så, at det drejede sig om et snapseglas, blev de lidt lange i ansigterne, men de kunne ikke rigtigt sige noget imod det.
Derfor fik vi alle sammen troligt dette plasticsnapseglas med appelsinjuice til morgencomplet'en i Livgarden i 1981-82, og det fortsatte vist i en del år.
Da jeg mange år senere havde den ære at gå sammen med marchgruppen fra Dronningens Livregiment/Trænregimentet i Nijmegen og andre steder, kom jeg under en af gåturene til at fortælle dem det (man siger sgu så meget i løbet af otte-ti timer på landevejen) og én af gutterne råbte "Var det DERFOR vi skulle have det ÅNDSSVAGE snapseglas hver morgen?!".
Ja, og han sparede skatteyderne for en formue gennem alle de år. Ha!
Pro-tip: Jeg kan se, at Verden står overfor dens nok allerførste appelsinkrise. Rynkeby varsler prisstigninger. Puha. Men I kan nøjes med at drikke meget lidt af den. Det gælder også, hvis I hælder den i vodka. Så kan I spare lidt på party-budgettet også. Skål!
Pro-tip: Den bedste vodka, som jeg nogensinde har smagt, er Tito's. Lavet i Texas! Destilleret hele seks gange. Ikke særlig dyr. Smager fantastisk godt. Jeg elsker den.
Men hvorfor fortæller jeg nu om min fars holden på skatteydernes penge? Fordi SKI.
2: SKI(ned)tur...
Vi er nødt til at tale om SKI. De aflyser hele tiden udbud.
De tre Danske D'er (Dyrt, Dumt, Dårligt) er skrevet over hele konstruktionen. De aflønnes af en procentdel (som de selv kan sætte op løbende) af OMSÆTNINGEN, inklusive når noget bliver dyrere end lovet. Og så videre.
Det skyldes, at vi selvfølgelig IKKE bare kunne bruge EU's oprindelige oplæg.
I stedet blev Microsoft og andre lobbyistfandener inviteret til at komme med input (ikke borgerne, ikke de små og mellemstore - det er jo Danmark, det her), og de kom med nogle virkeligt gode forslag, som effektivt blokerede for alt andet end store udbydere.
Man lavede noget pseudo-bullshit om, at flere SMV'er kunne slå sig sammen, MEN hver SMV skulle alligevel stadig kunne dokumentere mindst tre års drift og overskud, osv osv osv.
Alt i alt bevidst sabotage fra de store og Staten mod de små. Intet nyt dér.
Så fik Atea en genial idé og satte 20 (tyve) jurister (and counting) til at finde fejl og mangler i de udbud, som de IKKE vandt, så de kunne gå om og Atea kunne få en chance mere, hvilket virkeligt har givet pote for de store.
Flere har kopieret dette (ikke denne) møggreb. Hurra. Det koster typisk en million at udarbejde et tilbud. Forestil jer en lile biks, der gør det, og så får Atea aflyst det på en latterlig detalje.
Cameron, da han var PM i UK, så det samme i 2008 under krisen, fordi de også havde lavet det åndssvage nummer med at justere på EU's fortræffelige oplæg: De samme tre trebogsstavsforkortelser i Sydengland vandt altid.
Så han lavede det om, fjernede deres justeringer og gjorde det nemt for SMV'erne.
Resultatet var fantastisk. Over 4.000 SMV'er over HELE England leverede pludselig til det offentlige og alt blev bedre, hurtigere og billigere.
Det gør vi sgu da også bare, ikke? Men svingdøren (aka den uhellige alliance) mellem DeloitteMcKinsey og Finansministeriet gør det nok lidt vanskeligt.
I går, torsdag, var det to år siden, at jeg fik godkendt Partiet Humanisterne af Indenrigsministeriet.
Det lyder også bedre end Diktatorpartiet. Men jeg lover jer: Når jeg bliver Diktator af Danmark bliver SKI meget hurtigt til en downhill-disciplin uden slalom.
3: SCRUM vs. Kommunisme
En gut på Ex-Twitter med handlet @svpino og navnet Santiago har skrevet noget RET sjovt om SCRUM.
Scrum is like communism. It fails everywhere, every time, but they tell you “you aren’t doing it right."
Minder om måltal, ikke? De opnås altid på en anden måde end forudset af ledere og eksterne konsulenter på whiteboardmødet og er altid til gene for kunderne, der trods alt finansierer de ansattes fede livsstil.
Når man påpeger dette, er beskeden, at så har man bare ikke sat de rigtige måltal op... ad nauseam. Voksenhumor på 42. år.
Og han fortsætter med en redegørelse, der gør ham til æresmedlem af BGM lige dér:
Scrum is a cancer. I've been writing software for 25 years, and nothing renders a software team useless like Scrum does. Some anecdotes:
1:They tried to convince me that Poker is a planning tool, not a game.
2. If you want to be more efficient, you must add process, not remove it. They had us attending the "ceremonies," a fancy name for a buttload of meetings: stand-ups, groomings, planning, retrospectives, and Scrum of Scrums. We spent more time talking than doing.
3. We prohibited laptops in meetings. We had to stand. We passed a ball around to keep everyone paying attention.
4. We spent more time estimating story points than writing software. Story points measure complexity, not time, but we had to decide how many story points fit in a sprint.
5. I had to use t-shirt sizes to estimate software.
6. We measured how much it cost to deliver one story point and then wrote contracts where clients paid for a package of "500 story points."
7. Management lost it when they found that 500 story points in one project weren't the same as 500 story points on another project. We had many meetings to fix this.
8. Imagine having a manager, a scrum master, a product owner, and a tech lead. You had to answer to all of them and none simultaneously.
9. We paid people who told us whether we were "burning down points" fast enough. Weren't story points about complexity instead of time? Never mind. I believe in Agile, but this ain't agile. We brought professional Scrum trainers. We paid people from our team to get certified. We tried Scrum this way and that other way. We spent years doing it. The result was always the same: It didn't work. Scrum is a cancer that will eat your development team. Scrum is not for developers; it's another tool for managers to feel they are in control. But the best about Scrum are those who look you in the eye and tell you: "If it doesn't work for you, you are doing it wrong. Scrum is anything that works for your team." Sure it is.
Haha. Point herfra.
4: Politiets skarphed:
Ugens Grin må jeg takke Politiet for:
Efter nedskydningen af fem mennesker på Christiania forleden skrev Politiets særlige afdeling for ét eller andet, at meget tydede på, at det var en verserende konflikt mellem to bander, idét der havde været mindst én voldelig hændelse i den seneste måned.
Det mindede mig om den gode, gamle sag om tre døde geder i en skov, hvor en politikommissær (intet mindre) konstaterer, at "der er meget, der tyder på, at disse tre geder er blevet dræbt, derefter er de blevet transporteret ud i skoven og derpå hensmidt som andet affald".
I kan se videoen her, og den er ikke u-morsom - selvfølgelig starter det geniale udsagn ved 00:42...
Dræbte geder fundet i skov | TV2 Østjylland (tv2ostjylland.dk)
Har du også forsøgt dig med SKI, smidt geder i en skov eller bare brugt SCRUM (alle tre fejler ofte)? Så skriv til mig på mogensxy@gmail.com, så jeg kan drikke med god samvittighed, mens jeg læser om endnu flere pseudoting, som vi bruger vores tid på. God weekend.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.