Cloud, Edge og AI vil reformere virksomheders it-behov i 2024

Klumme: Multicloud-, edge computing og kunstig intelligens rummer enorme muligheder for den digitale transformation. Men de nye teknologiske muligheder kommer også til at redefinere måden, virksomheder, it-leverandører og partnere arbejder med it.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Den digitale transformation er i høj grad blevet en ledelsesopgave, der ikke kun er forbeholdt it-direktøren men hele direktionsgangen, når det gælder at udnytte de hurtigvoksende teknologiske muligheder til at styrke forretningen.

Det stiller ikke kun krav til virksomhederne, men også til it-udbyderne.

Fremtidens it-leverandører skal levere holistiske specialløsninger og knowhow, der klæder virksomhederne på til at kunne omfavne nye teknologier og hjælpe dem med at maksimere deres it-investeringer.

Det skaber en ny virkelighed på leverandørsiden, men er samtidig nøglen til et tættere og stærkere samarbejde med kunderne.

For mig at se er der især tre områder, hvor it-udbydere skal gentænke rollen som leverandør.

Multicloud i sig selv er ikke længere en konkurrencefordel

Hybrid- og multicloud-løsninger er de to motorer, der driver it-moderniseringen på tværs af brancher.

CIO'er og it-chefer har allerede fået øjnene op for fordelene ved en fleksibel cloud-infrastruktur og er bevidste om risikoen for at sakke bagud i forhold til konkurrenterne, hvis de anvender mere statiske end-to-end-løsninger.

Ifølge det internationale analyseinstitut Gartner fortsætter "cloud computing” sin massive udvikling.

Gartner forudser, at Cloud allerede i 2028 ikke bare en vil være en central, men ligefrem en livsnødvendig del af den digitale infrastruktur.

Derfor skal it-udbydere ikke kun bygge eller administrere kundernes cloud-infrastrukturer.

De skal agere betroede samarbejdspartnere, der både leverer hybride cloudløsninger fra infrastruktur og slutbrugertjenester, samtidig med at de spiller en afgørende rolle i styringen af digitale transformationsprojekter for eksempel ved at tilbyde valget mellem flere cloud-udbydere.

Edge bliver rygraden i virksomhedernes digitaliseringsprojekter

Lige nu ser vi, at edge computing i stigende grad bliver et centralt element i mange digitaliseringsprojekter.

Muligheden for at flytte databehandling og applikationer derhen, hvor dataene produceres, i stedet for at skulle sende dem uden for netværket, gør det hurtigere, lettere og mindre omkostningstungt for virksomheder og offentlige organisationer at træffe beslutninger og handle på realtidsdata.

Til fordel for både kundeoplevelser i for eksempel detailhandlen eller forbedret virtualisering af teleudbyderes netværksfunktioner

Analyseinstituttet IDC anslår, at udgifterne i forbindelse med edge computing på tværs af software, hardware og tjenester vil stige markant fra 208 milliarder dollars i 2023 til 317 milliarder dollars i 2026.

Edge computing kommer, som jeg ser det, til at udgøre rygraden i den digitale transformation.

Trods de mange fordele er løsningerne på nuværende tidspunkt både tidskrævende og dyre for virksomhederne for eksempel i forhold til at vælge de rigtige leverandører til it-projekter.

Derfor har it-udbydere lige nu en gylden mulighed for at udvikle markedet for integrerede egde-løsninger og cementere deres position og konkurrencefordel i takt med, at flere virksomheder og brancher efterspørger behandling af data i realtid.

Virksomheder er allerede med på AI-vognen

Alle taler om kunstig intelligens, uanset om de begår sig i it-branchen eller ej.

Og de fleste er klar til at hoppe med på vognen. Udfordringen for it-leverandørerne de kommende år bliver derfor at inspirere deres samarbejdspartnere til, hvordan de bedst muligt skruer AI-løsninger sammen, som løser den konkrete virksomheds udfordringer med både at udvikle forretningen og arbejde med AI.

En af de største barrierer for udbredelsen af AI lige nu er, at uanset om virksomheder køber den bedste software eller hardware, så oplever de stadig problemer med at udnytte teknologien og sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at maksimere virksomhedens AI-investeringer.

Det er derfor afgørende, at fremtidens it-udbydere har adgang til avancerede AI-løsninger, så de kan assistere kunder og samarbejdspartnere på hele AI-rejsen og har initiativer på plads, der kan håndtere de udfordringer, som opstår undervejs.

På vej mod nye muligheder

Nøglen til at navigere i de tektoniske skift, som vi oplever i den digitale transformation, er med andre ord med til at give kunderne adgang til et partnerøkosystem af viden, applikationer, hardware, services og løsninger, som kan sammensættes og skaleres efter den enkelte virksomheds behov.

Det kræver et helt nyt lag af vidensdeling og samarbejde, og gør det gode partnerskab mellem virksomhed og it-leverandør vigtigere end nogensinde før.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | København Ø

    People Tech 2025 – hvor HR møder IT

    Deltag og oplev, hvordan People Tech 2025 kan gøre HR til en nøglespiller i fremtidens forretningsstrategi.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S