Servicegruppen: Outsourcing vil mangedobles

Servicegruppen forventer at øge sin årlige omsætning på outsourcing fra i dag 25 millioner kroner til 100 millioner om tre år. Nyt koncept med desktop management skal i samarbejde med Atea skubbe på salget.

De sidste 10 år har Servicegruppen været undervejs med forskellige outsourcing-koncepter, og nu sætter selskabet turbo på med introduktionen af desktop management.

- Vi har hidtil tilbudt de klassiske outsourcingløsninger, hvor vi tager ansvaret for den samlede drift i små og mellemstore virksomheder. Nu bygger vi videre på det og har valgt desktop management som fokusområde, siger Preben Duus Jørgensen, administrerende direktør, Servicegruppen.

Den rigtige strategi

Analysehuset IDC Nordic mener, at Servicegruppen har erkendt, at det fremover ikke vil være muligt at overleve alene på service og support af hardware.

- Servicegruppen går meget markant ind på outsourcing-markedet, og det er den helt rigtige strategi for dem, det er jeg sikker på, siger Per Andersen, administrerende direktør, IDC.

De største aktører herhjemme inden for desktop management er CSC, KMD, IBM og Siemens Business Services.

I alt er der 12-13 betydende leverandører, og det er Servicegruppens mål at komme med på listen i løbet af få år.

Markedet vokser med godt 10 procent om året, og det bliver det ifølge IDC ved med de næste fem år. Værdien af markedet for desktop management ligger ifølge IDC på en halv milliard kroner i runde tal.

- Forventningerne er at ligge i den høje ende af vækstskalaen, og at vi omsætter i størrelsesordenen 100 millioner kroner på det område i løbet af tre års tid, siger Preben Jørgensen, der sidste år omsatte for 25 millioner kroner på drift og outsourcing.

Betaler en fast pris

Desktop management omfatter alle elementer i en it-installation fra hardware og software til drift og service, og kunden betaler en fast pris pr. bruger pr. måned.

- Konceptet som sådan er langt fra nyt, men afregningsformen med en fast pris per bruger per måned er ikke helt almindeligt, siger Per Andersen.

Konceptet, som Servicegruppen efter to års målrettet arbejde sætter i søen i samarbejde med Atea, baserer sig blandt andet på virtualiseringsværktøjet Softgrid.

- Softgrid virtualiserer dine applikationer ude på klienterne. Det unikke er, at det foregår med høj hastighed, og at du kun flytter få data ud på klienterne uden at installere selve applikationen, forklarer Preben Jørgensen.

Kør SAP på den bærbare

I praksis betyder det, at for eksempel en kunde kan køre SAP på sin bærbare computer uden at have selve applikationen installeret.

- En anden fordel ved Softgrid er, at du undgår applikations-konflikter, siger Preben Jørgensen.

Atea får med samarbejdet bredt sin produktforretning ud og dertil yderligere omsætning på såvel applikations- som licenssiden.

- Atea har musklen ud mod kunderne, mens vi fungerer som underleverandør, siger Preben Jørgensen.

Servicegruppen og Atea har indgået, hvad de kalder en Premium Partner-aftale og har de sidste fem år arbejdet på at opbygge en fælles kundebase.

Annonce

Everllence

Senior software developer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Midtjylland

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S