Der har i flere år været diskussioner om, hvorvidt der skal stables et privat it-klagenævn på benene.
Og nu ser det ud til, at it-nævnets fremtid kan blive afgjort i de næste par måneder, når ministeriet for familie- og forbrugeranliggender evaluerer på loven om forbrugerklager, der blev vedtaget for tre år siden.
I den gamle politiske aftale var et af de klare formål blandt andet at få oprettet flere private og specialiserede klagenævn for diverse brancher.
Branchen skal tage medansvar
Alle partier på Christiansborg er med i de nuværende forhandlinger om evalueringen, hvor it-klagenævnet ikke ligefrem står øverst på dagsordenen.
Samtidigt ønsker ministeriet dog, at hver branche tager medansvar for de klager, der falder inden for de specifikke brancher.
Den politiske aftale kan ifølge ministeriet falde på plads allerede i løbet af sommeren.
Sidst diskussionen om et privat it-klagenævn var oppe og vende var i 2005, hvor der ikke kom skred i de politiske processer for at oprette et specifikt it-klagenævn.
Opbakning fra Forbrugerklagenævnet
Oprettelsen af et privat it-klagenævn får opbakning fra Forbrugerklagenævnet, som håber, at aftalen om flere private klagenævn kommer på plads allerede inden sommeren.
Chef for forbrugerrettigheder Charlotte Lemche-Romvig fra Forbrugerklagenævnet, påpeger flere konkrete fordele ved at oprette et privat klagenævn for it-branchen.
"Fordelen ved at have private klagenævn er jo, at sagerne kommer tættere på branchen og dermed tættere på ekspertisen. Derudover viser erfaringerne, at antallet af klager falder drastisk," siger hun.
Private klagenævn sænker antallet af klager
Hun peger på telebranchen, hvor antallet af sager er reduceret markant efter telesager blev overdraget fra Forbrugerstyrelsen til Teleankenævnet.
I 2004, hvor ankenævnet blev stiftet, var der 1234 klager. Det tal var sidste år reduceret med over halvdelen til 523.
"Det virker som om, private ankenævn tager mere ansvar for klagerne," erkender Charlotte Lemche-Romvig.
Der er på nuværende tidspunkt 17 private klagenævn, hvor der alene i byggebranchen er tre.
Dansk Erhverv er imod it-klagenævn
Dansk Erhverv modsætter sig dog et it-klagenævn.
Erhvervsorganisationen finder det 'meget problematisk', at it-området uden en samlet branche bag sig overhovedet kan komme på tale med et selvstændigt klagenævn.
"Alt fra supermarkeder som Aldi og Kvickly til enkeltmandsfirmaer har jo computere til salg. Det bliver meget svært at overskue, hvem der er inde, og hvem der er ude med hensyn til salg af it-udstyr," forklarer forbrugerpolitisk chef fra Dansk Erhverv, Lone Rasmussen.
To problemstillinger ved private klagenævn
Hun påpeger derudover to hovedårsager for, at talen om et privat it-klagenævn vil være helt ude i hampen.
Det ene problem bunder i antallet klager, som i 2006 lå på 461 indkomne klager, men hvor det berettigede antal klager typisk ligger under det halve.
"De klagere, der taber en sag, skal finansiere driften af klagenævnet. Og det vil i praksis betyde, at en erhvervsdrivende, der har solgt en forbruger en defekt printer til 900 kroner, kan ende med at skulle betale 25.000 kroner i sagsomkostninger for at tabe en sag," siger Lone Rasmussen.
Hun peger på, at omkostningerne ved et selvstændigt klagenævn vil ligge i omegnen af tre til tre en halv million kroner, der går til alt fra dommere, juridiske medarbejdere, omstilling, betaling til Forbrugerrådet og helt ned til brevpapiret.
Derfor forslår hun, at at Forbrugerklagenævnet i sin nuværende form kan fordele disse udgifter på alle klagere og dermed holde omkostningerne nede.
Den anden problemstilling hidrører den første, da Lone Rasmussen frygter, at de høje gebyrer vil gå ud over retssikkerheden.
"De høje gebyrer kan jo skræmme erhvervsdrivende væk ved risikoen for at tabe de mange penge. Og det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt," forklarer hun.
Forbrugerstyrelsen skal rubbe neglene
Lone Rasmussen opfordrer derfor Forbrugerklagenævnet til at effektivisere sagsbehandlingen af it-klager.
"Man kunne jo næsten forledes til at tro de gjorde sig langsomme med vilje, så der kom politisk vilje til at oprette et specifikt it-klagenævn," udtaler hun.
Den beskyldning afviser Charlotte Lemche-Romvig dog på det kraftigste.
"Vi er en politisk uafhængig organisation, så det hverken kan, må eller vil vi gøre," afslutter hun.
